Derfor er det ikke altid din skyld, hvis hukommelsen svigter
Vi bliver ofte flove over, at vi har glemt noget vigtigt, men det skyldes ikke altid skødesløshed.
hukommelse

Selvom en opgave er meget vigtig for os, er der altid risiko for, at vi glemmer den og udfører en eller anden irrelevant eller mindre vigtig opgave. (Foto: Kristijan Arsov/Unsplash)

Selvom en opgave er meget vigtig for os, er der altid risiko for, at vi glemmer den og udfører en eller anden irrelevant eller mindre vigtig opgave. (Foto: Kristijan Arsov/Unsplash)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

De fleste af os har oplevet at stå i en pinlig situation, hvor vi har glemt at gøre noget vigtigt, vi ellers højt og helligt lovede at gøre.

Vi gjorde ellers alt, vi kunne, for at huske det – men alligevel blev det ved tanken.

Vores nye forskning rummer muligvis forklaringen. Uanset hvor meget vi prøver at huske noget, er der altid et element af held involveret.

Om morgen beslutter vi os måske for at ringe til en gammel ven om aftenen. I den mellemliggende tid beslutter vi også for at købe ind til aftensmaden, hente børnene fra sfo'en - og mange andre ting.

Vores arbejdshukommelse er begrænset

Ifølge psykologerne, kan alle disse gode intentioner ikke være aktive i vores arbejdshukommelse hele dagen.

Arbejdshukommelsen (også kaldet korttidshukommelsen) er den type hukommelse, der er involveret, når vi skal fastholde informationer for at løse et problem (som at trække 377 fra 527) eller skrive navne på en liste (og pen og papir ligger på et bord i den anden ende af lokalet).

Vores arbejdshukommelse er begrænset, både i dens kapacitet og i den tid, vi kan fastholde information. Det er derfor, vi har brug for langtidshukommelsen for at opbevare vores intentioner.

Langtidshukommelsen er et lager af information, der vedligeholdes af hjernen særskilt fra det bevidste sind.

Intentionskapløbet

I takt med at vi har travlt med at leve vores liv, har vi flere fremadskuende intentioner på samme tid. Vi skal gå tur med hunden efter arbejde, købe en frugtsalat til frokost, tage medicin efter aftensmaden og ringe til en ven om aftenen som lovet.

I vores nylige studie viser vi, at alle disse intentioner er som deltagere i et kapløb, der konkurrerer om at komme først over målstregen i arbejdshukommelsen.

Hukommelse hjerne erindringer huske plasticitet minder

Flowdiagram der viser væddeløbsmodellen. (Diagram: The Conversation)

Vi byggede en matematisk model for, hvordan vores hjerne udvælger en intention, den vil huske. Tænk på hver intention i din langtidshukommelse som individuelle heste i et væddeløb. 'Intentions-hestenes' respektive hastighed er påvirket af, hvor godt intentionen matcher omgivelserne, og hvor vigtig intentionen er for os.

En intention om at tage den gule pille så snart, vi har spist aftensmad, kan have et stærkere match med miljøet (gule piller og at spise den sidste bid på tallerkenen) end en plan om blot at huske tage de gule piller.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Altid en risiko for, at vi glemmer

Intentionens vigtighed er bestemt af, i hvor høj grad den gavner os.

Match og vigtighed påvirker hastigheden af intentionerne i deres kapløb mod udvælgelse. Det sker ubevidst. Intentionen dukker op, ofte mens vi er optaget af en helt anden opgave.

Men en intentions stærke match med miljøet og dens store betydning garanterer ikke, at den bliver valgt.

Selvom en opgave er meget vigtig for os og vil være meget belønnende, er der altid en risiko for, at vi glemmer den og udfører en eller anden irrelevant eller mindre vigtig opgave.

Og det betyder, at tilfældigheder altid er involveret i at huske intentioner. Den bedste hest vinder ikke altid.

Moralske og juridiske konsekvenser

Det har både moralske og juridiske konsekvenser.

I visse tilfælde får tiltalte i straffesager deres frihed begrænset. De bliver måske bedt om at foretage et dagligt telefonopkald eller overholde en aftale på en politistation hver dag i en længere periode.

Til sidst risikerer de at glemme en af disse sessioner, hvilket kan tages som et tegn på, at de ikke forstår deres juridiske forpligtelser.

Kræver vi for meget af folks evne til at huske deres intentioner?

Op til tilfældighederne

Forskning estimerer, at sandsynligheden for at glemme en hensigt er 3 til 10 procent. Et studie, som bad deltagerne om at føre logbog over, hvornår det gik op for dem, at de havde glemt noget, beregnede, at mere end halvdelen af hverdagens hukommelsessvigt er at huske intentioner.

Mange faktorer kan påvirke risikoen for at glemme, som eksempelvis alder, stress, psykiatriske lidelser og søvn.

Vi bliver ofte flove over, at vi har glemt noget vigtigt, men det er ikke altid skødesløshed.

Det bedste, vi kan gøre, er at tænke detaljeret på vores intentioner, lægge stor vægt på at holde vores løfter og finde på stikord og påmindelser, der kan hjælpe os med at huske. Resten er op til tilfældighederne.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk