De fleste af os har oplevet at stå i en pinlig situation, hvor vi har glemt at gøre noget vigtigt, vi ellers højt og helligt lovede at gøre.
Vi gjorde ellers alt, vi kunne, for at huske det – men alligevel blev det ved tanken.
Vores nye forskning rummer muligvis forklaringen. Uanset hvor meget vi prøver at huske noget, er der altid et element af held involveret.
Om morgen beslutter vi os måske for at ringe til en gammel ven om aftenen. I den mellemliggende tid beslutter vi også for at købe ind til aftensmaden, hente børnene fra sfo'en - og mange andre ting.
Vores arbejdshukommelse er begrænset
Ifølge psykologerne, kan alle disse gode intentioner ikke være aktive i vores arbejdshukommelse hele dagen.
Arbejdshukommelsen (også kaldet korttidshukommelsen) er den type hukommelse, der er involveret, når vi skal fastholde informationer for at løse et problem (som at trække 377 fra 527) eller skrive navne på en liste (og pen og papir ligger på et bord i den anden ende af lokalet).
Vores arbejdshukommelse er begrænset, både i dens kapacitet og i den tid, vi kan fastholde information. Det er derfor, vi har brug for langtidshukommelsen for at opbevare vores intentioner.
Langtidshukommelsen er et lager af information, der vedligeholdes af hjernen særskilt fra det bevidste sind.
Intentionskapløbet
I takt med at vi har travlt med at leve vores liv, har vi flere fremadskuende intentioner på samme tid. Vi skal gå tur med hunden efter arbejde, købe en frugtsalat til frokost, tage medicin efter aftensmaden og ringe til en ven om aftenen som lovet.
I vores nylige studie viser vi, at alle disse intentioner er som deltagere i et kapløb, der konkurrerer om at komme først over målstregen i arbejdshukommelsen.
Vi byggede en matematisk model for, hvordan vores hjerne udvælger en intention, den vil huske. Tænk på hver intention i din langtidshukommelse som individuelle heste i et væddeløb. 'Intentions-hestenes' respektive hastighed er påvirket af, hvor godt intentionen matcher omgivelserne, og hvor vigtig intentionen er for os.
En intention om at tage den gule pille så snart, vi har spist aftensmad, kan have et stærkere match med miljøet (gule piller og at spise den sidste bid på tallerkenen) end en plan om blot at huske tage de gule piller.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Altid en risiko for, at vi glemmer
Intentionens vigtighed er bestemt af, i hvor høj grad den gavner os.
Match og vigtighed påvirker hastigheden af intentionerne i deres kapløb mod udvælgelse. Det sker ubevidst. Intentionen dukker op, ofte mens vi er optaget af en helt anden opgave.
Men en intentions stærke match med miljøet og dens store betydning garanterer ikke, at den bliver valgt.
Selvom en opgave er meget vigtig for os og vil være meget belønnende, er der altid en risiko for, at vi glemmer den og udfører en eller anden irrelevant eller mindre vigtig opgave.
Og det betyder, at tilfældigheder altid er involveret i at huske intentioner. Den bedste hest vinder ikke altid.
Moralske og juridiske konsekvenser
Det har både moralske og juridiske konsekvenser.
I visse tilfælde får tiltalte i straffesager deres frihed begrænset. De bliver måske bedt om at foretage et dagligt telefonopkald eller overholde en aftale på en politistation hver dag i en længere periode.
Til sidst risikerer de at glemme en af disse sessioner, hvilket kan tages som et tegn på, at de ikke forstår deres juridiske forpligtelser.
Kræver vi for meget af folks evne til at huske deres intentioner?
Op til tilfældighederne
Forskning estimerer, at sandsynligheden for at glemme en hensigt er 3 til 10 procent. Et studie, som bad deltagerne om at føre logbog over, hvornår det gik op for dem, at de havde glemt noget, beregnede, at mere end halvdelen af hverdagens hukommelsessvigt er at huske intentioner.
Mange faktorer kan påvirke risikoen for at glemme, som eksempelvis alder, stress, psykiatriske lidelser og søvn.
Vi bliver ofte flove over, at vi har glemt noget vigtigt, men det er ikke altid skødesløshed.
Det bedste, vi kan gøre, er at tænke detaljeret på vores intentioner, lægge stor vægt på at holde vores løfter og finde på stikord og påmindelser, der kan hjælpe os med at huske. Resten er op til tilfældighederne.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
