I den offentlige debat støder vi ofte på det synspunkt, at videnskab har en særlig status, fordi den ikke er et holdningsbaseret synspunkt.
Astrofysikeren Anja C. Andersen har for nyligt leveret et af de mest omtalte eksempler på en sådan opfattelse. Hun kritiserede DR-udsendelsen ‘Ellen Imellem’, efter sin medvirken i programmet, og gav udtryk for, at viden fandeme ikke er et synspunkt.
Og det blev Andersen belønnet for sidst i september, da hendes bidrag til den offentlige samtale blev hyldet med Hørups Debatpris.
Videnskab er den synspunktsfrie, objektive metode til viden om verden. Det hører vi i politiske debatter, vi læser om det i avisernes debatspalter, og vi bliver belært om det i skolen. Men hvad vil det sige, at videnskab er objektiv?
I modsætning til Anja C. Andersens synspunkt, vil vi argumentere for, at videnskabelig objektivitet ikke nødvendigvis er i konflikt med det forhold, at den videnskabelige erkendelsesproces er perspektivisk og værdiladet.
I denne artikel ser vi nærmere på nogle af de forhold, som udfordrer forestillingen om en synspunktsfri empirisk videnskab.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Objektivitet og synspunkter udelukker ikke hinanden
Videnskab kan godt være objektiv og velbegrundet, samtidig med at den er ét synspunkt blandt andre.
Ligeledes kan videnskab godt være objektiv, samtidig med at værdier og holdninger spiller en vigtig rolle i den videnskabelige proces – fra valg af forskningsprojekt til kommunikation af forskningsresultater.
Anja C. Andersens udtalelse var en reaktion mod skepsis overfor den etablerede videnskab, men der er en risiko for, at idéen om en synspunkts- og holdningsfri videnskab er med til at gøde den selvsamme skepsis.
Hvis vores idealer for god videnskab er så strenge, at ingen faktisk videnskab kan opfylde dem, så kan vi fejlagtigt komme til at afvise vores egentlige videnskabelige metoder og resultater.
Og det tjener hverken formålet om videnskabelig oplysning eller de videnskabelige institutioners renommé.
\ Læs mere
Anseelse og anerkendelse
Når forskningsgrupper og forskere skal vælge, hvilke videnskabelige projekter de vil bruge deres tid på, er de som regel ikke blot motiverede af deres faglige viden, men også af en række sociale faktorer.
Valget af videnskabeligt projekt kan være motiveret af, hvad forskningsmiljøet anser for vigtigt, og hvad universitetet anser for anerkendelsesværdigt.
Tænk blot på videnskabelige priser, udnævnelser til selskaber, og anerkendelseskriterier for at blive forfremmet til professor. Disse motivationer er alle værdiladede.
Private fonde og politisk øremærkning
Valget af forskningsprojekter er endvidere bestemt af finansieringskilderne. Private fonde og offentlige investeringer er afgørende for, hvordan videnskabelige miljøer prioriterer deres forskningstid.
For eksempel har Novo Nordisk Fondens og Lundbeckfondens massive investeringer i medicinsk forskning efterladt tydelige aftryk på dansk forskningsekspertise.
Men det er ikke kun fondene, der har indflydelse på valget af forskningsprojekt. Politisk øremærkning af midler spiller også en rolle, når der stilles krav til, at videnskabelig forskning skal bidrage til løsningen af bestemte samfundsmæssige problemer.
Således vil grøn omstilling, teknologi og energi i årene fremover efterlade et tydeligt aftryk på dansk forskningsprioritering, da en stor del af de offentlige forskningsmidler bliver reserveret til disse forskningstemaer.
Hvem er forskningen for?
Hvilke forskningsprojekter, videnskabelige miljøer anser for vigtige, er altså begrænset af deres perspektiv, samt deres sociale, moralske og økonomiske værdier.
Der kan således være befolkningsgrupper, hvis interesser ikke blive varetaget i valget af forskningsprojekter.
En fair fordeling af samfundets forskningsressourcer forudsætter formentlig forskningsmiljøer med kulturel diversitet.
Krav fra tidsskrifter og etiske normer
Når forskningsresultater skal offentliggøres, spiller mange af de samme faktorer ind. Valg af publiceringskanaler er ofte bestemt af tradition, kultur, anerkendelse og økonomi.
Valget af tidsskrifter og forlag har indflydelse på selve forskningsprocessen i form af regler for dataindsamling, normer for dataanalyse og usikkerhed, samt udgivelsesegnede emner.
En yderligere måde, hvorpå værdier spiller en direkte rolle i videnskabelig forskning, er etiske regler for valg af videnskabelige metoder. Vi har som samfund vedtaget en række etiske regler for forsøg med mennesker og andre dyr.
Det indebærer blandt andet, at den videnskabsetiske lægemiddelkomité afgør, om en ansøgning til kliniske forsøg på mennesker godkendes eller ej, og at man for eksempel ikke må bruge menneskeaber som forsøgsdyr.
Har vi indsamlet nok data?
Det er ikke blot den videnskabelige forsknings ydre rammer – i form af valg af forskningsprojekter og tidsskrifter – som er påvirket af forskernes synspunkter og holdninger.
Forskernes værdier og perspektiver spiller også en række indirekte roller i den videnskabelige forskningsproces. Det ses eksempelvis i den måde, hvorpå forskere indenfor empiriske videnskaber vurderer usikkerheden af deres resultater.
Kvantitativ empirisk videnskab, uanset om vi taler om naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige eller samfundsvidenskabelige discipliner, er altid behæftet med en usikkerhed for at resultaterne er fejlagtige.
Der er altid en risiko for at tage fejl på to forskellige måder, groft sagt svarende til såkaldte Type 1 og Type 2 fejl i statistisk hypotesetestning.
Risiko for falske resultater
Hvis vi forsimpler lidt, kan vi sige, at den første type fejl er, at forskerne kan have indsamlet data, som tyder på, at deres intervention har en effekt, men det har den i virkeligheden slet ikke. Det vil sige, at der er en risiko for, at resultaterne er falsk-positive.
Den anden type fejl er, at deres data kan tyde på, at interventionen ingen effekt har, men det har den i virkeligheden. Det vil sige, at der er en risiko for, at resultaterne er falsk-negative.
Uanset hvor meget data forskerne vælger at indsamle, vil der altid være en risiko for at tage fejl på disse måder.
Forskerne kan mindske risikoen for at tage fejl ved at indsamle mere data, men indsamling af data er tids- og ressourcekrævende.
På et tidspunkt bliver forskerne (eller det videnskabelige samfund) nødt til at beslutte sig for, om de har indsamlet tilstrækkeligt med data til at udelukke, at deres effekt blot er tilfældig støj i deres data.
Ellers ville forskningsprojekter som disse fortsætte i det uendelige. F
Hvad skal afgøre forskerens beslutning?
Tag for eksempel en sygdom som malaria, der på verdensplan forårsager flere hundrede tusinde dødsfald om året.
Hvis forskningen angår et muligt medicinsk præparat, som kan antages at have få og harmløse bivirkninger, hvordan skal vi så sætte usikkerhedsniveauet?
Hvornår har vi indsamlet nok data for at kunne mindske risikoen for, at vi tager fejl, når vi siger, at vores præparat er effektivt mod malaria?
Hvis indsamling af mere data ganske vist vil mindske risikoen for fejl, men også vil forlænge forskningstiden og forøge mængden af malariadødsfald, så bør disse forhold spille ind i beslutningen om acceptabel fejlrisiko.
Det rette usikkerhedsniveau bør til dels være afhængigt af den sociale og etiske kontekst.
Beslutningen afhænger af den enkelte sag
Måske er vi villige til at acceptere, at vi har taget fejl med hensyn til effekten af vores præparat
Her synes villigheden til at acceptere fejl med hensyn til udelukkelsen af kræftrisikoen at være meget lav. Her vil vi hellere være overforsigtige.
For det er trods alt bedre at sige, at der er en kræftrisiko (når der ikke er), end at sige der ikke er en kræftrisiko (når der faktisk er).
Usikkerhedsniveauer i grundforskning
Også i tilfælde hvor grundforskning ikke har direkte sociale og sundhedsmæssige konsekvenser, skal forskerne ofte tage vanskelige beslutninger om risikoen for at tage fejl, når de skal afgøre om data tyder på en virkelig effekt.
Indsamling af data koster forskningstid, lønkroner, penge til forsøgspersoner, udstyr og laboratorietid, samt forbigåede muligheder for at udforske alt mulig andet spændende.
Man kører ikke uden videre 100 ekstra forsøgspersoner gennem sit forsøgsdesign. Og man tænder ikke bare sådan op under CERNs partikelgenerator endnu en gang, for at indsamle mere data.
Derfor kan forskere ofte med god ret beslutte, at de har data nok, og dermed acceptere den gældende usikkerhed. Men dette er ofte en pragmatisk og værdiladet beslutning.
Valg af model er påvirket af forskeres udgangspunkt
En central del af den videnskabelige proces er den måde, hvorpå forskere bruger data til at vælge imellem flere mulige videnskabelige hypoteser.
Forestil dig en forskergruppe, der undersøger de typiske årsager til lysfølsomhed efter hjernerystelse. Antag at der er tre konkurrerende modeller for hjerneområdet thalamus’ rolle.
Disse modeller er blevet formuleret på baggrund af data fra patientstudier og dyremodeller. Data fra patientstudier er overvejende fra studier med mandlige patienter, eksempelvis fodboldspillere og andre udøvere af kontaktsport såsom boksning.
I vores konstruerede eksempel kan det betyde, at alle konkurrerende modeller primært er modeller for thalamus’ rolle ved lysfølsomhed i den mandlige hjerne – modeller som på nogle områder kan afvige fra den kvindelige hjerne.
Dette kan være afgørende for udvikling af medicin og effektive terapier. Hvis valget står mellem modeller, der alle er formet af et bestemt perspektiv (data indsamlet fra mænd), så vil valget af model på baggrund af ny data også være formet af et perspektiv.
Her viser det sig at være vigtigt, at det videnskabelige samfund er kendetegnet ved kulturel og kønslig diversitet. Det kan være med til at højne det videnskabelige miljøs iderigdom, kritiske sans og videnskabelige objektivitet.
God videnskab er en social proces
Der er altså flere måder, hvorpå forskernes synspunkter og værdier former den videnskabelige proces – lige fra valget af forskningsprojekt til valg af publiceringskanaler.
Heller ikke metodevalg, bestemmelse af usikkerhedsniveauer, mængden af data og modelvalg går fri. Derfor kan vi roligt konstatere, at videnskab er et værdiladet synspunkt.
Men det betyder ikke, at vores aktuelle videnskab kan afvises som blot et synspunkt blandt andre. Ej heller er videnskab blot udtryk for forskeres subjektive synspunkter.
God videnskab er en social proces, hvor videnskabelige teorier og modeller konstant tryktestes af systematisk indsamlet data og det videnskabelige fællesskabs intense og rationelle kritik.
Objektiv videnskab er gennemskuelig og systematisk
Vores empiriske videnskaber er under indflydelse af sociale, moralske og økonomiske værdier. Og det er ofte ok. I nogle henseender bør værdier spille en rolle i vores bedste objektive videnskaber.
Vores bedste videnskab kan sagtens være et værdiladet synspunkt, samtidig med at det er en pålidelig og objektiv videnskab.
For objektivitet skal her ikke forstås som en fuldkommen synspunktsfri metode, der med ét bringer verdens ubetvivlelige beskaffenhed til syne.
Derimod skal videnskabelig objektivitet forstås som den grundige proces, der er med til at mindske risikoen for, at forskningsresultater er tilfældige, upålidelige eller uden validitet.
Vi kan sikre videnskabens objektivitet ved at eksplicitere så mange dele af den videnskabelige proces som muligt.
Dette kan vi gøre gennem tydelige og offentligt tilgængelige beskrivelser af dataindsamlingen, analysemetoderne, vurdering af fejlrisiko og åben diskussion af værdiers rolle.
Forskningen bør være åben om værdiernes indflydelse
Vi bør sikre, at andre forskere kan forstå, hvordan data blev produceret og analyseret. Andre forskere skal selv kunne eftergøre skridtene i dataproduktionen og analyserne.
Hvis forskere i højere grad er åbne om værdiers rolle i videnskab, så efterlades den videnskabsinteresserede med et mere retvisende billede af den videnskabelige praksis.
Måske vil det betyde, at forskeren vil fremstå mere fejlbarlig og menneskelig, men det er nok for det bedste.
Videnskab er fandeme et synspunkt, men ikke et hvilket som helst af slagsen.
Den er ladet med vores sociale, moralske og økonomiske værdier, for de er svære at komme udenom. Ikke desto mindre
