COVID-19: Vi aner ikke, hvor mange der har naturlig immunitet
Derfor bør vi teste mange flere for antistoffer, skriver forskere. Tidligere smittede er lige så godt beskyttede som de vaccinerede og får os hen mod flokimmunitet.
covid_covid19_corona_antistof_antistoftest_immunitet

Vi bør teste meget mere for antistoffer i blodet for at få overblik over, hvor mange der egentlig har naturlig immunitet, lyder det fra forskerne bag denne artikel. (Foto: Trnava University via Unsplash)

Vi bør teste meget mere for antistoffer i blodet for at få overblik over, hvor mange der egentlig har naturlig immunitet, lyder det fra forskerne bag denne artikel. (Foto: Trnava University via Unsplash)

Om du er vaccineret eller tidligere har haft corona kan stort set være det samme. I begge tilfælde har du nemlig dannet antistoffer, der binder til virussen og neutraliserer den.

Du er blevet immun.

Som vi især har set med den herskende Deltavariant – og lige nu ser med Omikron – er den immunitet dog ikke 100 procent, omend du bliver mindre syg (det vender vi tilbage til).

Vaccinerede og tidligere smittede er begge med til at få os tættere på den flokimmunitet, der er så vigtig for, at vi kan leve et normalt liv uden en masse restriktioner.

Alligevel tæller vi først og fremmest antallet af vaccinerede.

21 måneder efter, pandemien ramte Danmark, har vi stadig kun et sporadisk indblik i, hvor mange der har aktive antistoffer efter overstået infektion. 

Hvorfor tæller vi ikke også dem? Hvorfor tester vi ikke meget mere for antistoffer i blodet? Både om man har antistoffer mod vaccinen, og om man har haft infektion?

Det undrer os – og med denne artikel vil vi slå til lyd for, at vi bør ændre den praksis.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Sådan opnås immunitet

Immunitet kan opnås efter eksponering for en virus eller dele af en virus (som ved nogle vacciner), hvor immunsystemet efter infektionen danner hukommelse mod virussen.

Ved infektion eller vaccination begynder kroppen at producere de antistoffer, der kan neutralisere virussen.

Nogen tid efter infektion vil niveauet af antistoffer falde, men kroppens B-celler husker virussen.

Som nævnt kan man godt blive smittet igen, men man bliver i de tilfælde typisk enten slet ikke syg eller ikke alvorligt syg.

Det skyldes netop, at kroppen 'husker' virussen, hvorfor B-cellerne hurtigt vil begynde produktionen af antistoffer mod virussen og derved effektivt fjerne den – oftest før man bliver syg.

Varighed af immunitet varierer fra sygdom til sygdom. Den kan være livslang, som for gul feber, eller kortvarig, som vi kender det for den almindelige forkølelse.

Hvordan ser varigheden ud for coronavirus?

Det ved vi om immunitet ved naturlig infektion

Mange studier har undersøgt varigheden af immunitet efter naturlig infektion med SARS-CoV-2 (se blandt andet her, her, her, her og her)

Et studie fra USA, som Sundhedsstyrelsen også henviser til, viser, at antistoffer og hukommelses-B-celler kunne måles i op til et år efter infektion. Disse resultater bekræftes af lignende studier, der også måler immun-respons mellem 9 til 11 måneder efter infektion.

Som nævnt falder niveauet af antistoffer efter en overstået infektion/vaccination. Når faren er forbi, er der nemlig ingen grund at producere flere antistoffer, men B-cellerne 'husker'.

Et studie har konkret fundet, at folk med overstået corona-infektion etablerede en stærk respons med langvarig immun-hukommelse efter virussen.

Generelt viser studier, at der overordnet set er en fin respons mod SARS-CoV-2-infektion, og at det er muligt at spore immunitet efterfølgende.

Det gælder også for de individer, der har haft et mildt sygdomsforløb, omend graden af immunitet oftest afhænger af graden af sygdomsforløbet.

Stor individuel variation i immunitet

Den observerede varighed af immunitet vil også være påvirket af, at vi simpelthen kun kan undersøge for den tid, SARS-CoV-2 har været her.

Det er derved svært at sige noget konkret om, hvor længe vi bibeholder vores immunitet i fremtiden.

Derudover er det vigtigt at påpege, at immunitet og dermed beskyttelsen, både efter naturlig infektion og vaccination, varierer meget. Det skyldes, at dit og mit immunsystem ikke er ens.

Ligeledes har de vira, man smittes med, også små forskelle (varianter). Endelig er der nogle varianter – formentlig Omikron – der kan være bedre til at omgå immuniteten end andre.

Risikoen for at blive smittet igen afhænger grundlæggende af: 1) graden af immunitet samt 2) graden af smitte, man udsættes for (mængden af viruspartikler og varigheden af kontakt med en smittet).

Det gælder for de fleste sygdomme og er ikke særligt for corona.

corona_covid_smittet_boern_immunitet

Pandemien har foreløbig vist os, at børn generelt ikke bliver syge af corona, da de selv kan bekæmpe infektionen (med få, men vigtige undtagelser).  Dermed træner de samtidig deres immunsystem. (Foto: Taylor Brandon via Unsplash)

Flokimmunitet gennem vacciner

At opnå flokimmunitet har fra pandemiens start været et af hovedmålene og er det stadig.

Flokimmunitet defineres som en situation, hvor en tilstrækkelig del af befolkningen er immun mod en infektions-sygdom, således at smitteoverførsel fra person til person bliver usandsynlig.

Flokimmunitet kan opnås på tre måder: ved naturlig infektion, ved vaccination eller en kombination af de to.

Den nuværende strategi i alle de lande, der har vacciner nok, er at gå efter flokimmunitet ved at vaccinere så mange som muligt så hurtigt som muligt.

Vaccination har også den fordel, at det er yderst sjældent, man bliver alvorligt syg af vaccinen, mens naturlig infektion (altså COVID-19) både kan give alvorlig sygdom og i værste fald slå dig ihjel.

Det kan dog være sværere at styre tempoet, hvis man satser på flokimmunitet gennem naturlig infektion, da epidemien hurtigt kan komme ud af kontrol med for mange syge på samme tid, hvilket kan belaste sundhedsvæsenet.

Naturlig immunitet dækker mindst lige så godt som vaccinerne

Naturlig immunitet har muligvis en overset fordel over vaccinerne: Ved naturlig infektion reagerer immunsystemet mod hele virus.

Det betyder, at der dannes mange forskellige typer antistoffer, som kan genkende forskellige dele af virusset.

Mange vacciner mod corona (inklusive de dominerende mRNA-vacciner) er baseret på dele af spike-proteinet. Derved vil et immunrespons baseret på vaccination kun lave et respons mod dette protein.

Et pre-print studie peger også på, at naturlig infektion giver bredere, kraftigere og længerevarende immunitet i forhold til vaccination.

Og selvom det kræver flere studier at bekræfte endeligt, er dette også velkendt fra tidligere vaccinationsstudier (se her, her og her).

Derfor bør de, der allerede har været smittede, teoretisk set have sværere ved at blive syge af Omikron, da den naturlige infektion dækker bredere. Immunforsvaret bør simpelthen være bedre forberedt, da det kan kende flere forskellige dele af virus.

Derfor burde Omikrons mange mutationer på spike-proteinet ikke være et lige så stort problem, som det (måske) kan være for vaccinerne.  

Endnu bedre immunitet får man dog formentlig ved 'hybridimmunitet'. Det er det, man opnår ved at blive vaccineret, efter man har haft en naturlig infektion.

Er en 'booster-vaccine' – altså det tredje stik – endnu bedre end hybridimmunitet? Det er for tidligt at sige med sikkerhed, men de foreløbige indicier er ret lovende for udsatte grupper, hvor antistofniveauet falder hurtigt (eksempelvis hos ældre).

immunitet_naturlig smitte_covid-19_corona_omikron

Her et overblik over, hvornår der er tale om god immunitet. (Grafik: Frederik Guy Hoff Sonne)

At blive smittet kan være helt ok for børn

Det undrer os, at man ikke taler om naturlig immunitet i Danmark.

Især, når det kommer til børnene, som vi lige nu er i fuld gang med at vaccinere – primært med det formål at beskytte os andre.

Pandemien har foreløbig vist os, at børn generelt ikke bliver syge af corona, da de selv kan bekæmpe infektionen (med få, men vigtige undtagelser).

Dermed træner de samtidig deres immunsystem for fremtidige varianter af corona, herunder Omikron.

Lad os teste meget mere for antistoffer

Som borger i Danmark får man tilbudt kvik- og PCR-tests, der skal vise, om man har SARS-CoV-2-dele i kroppen.

Omvendt kan man ikke blive testet for antistoffer, medmindre man er inviteret til et bestemt forsøg i forskningssammenhæng eller opsøger en privatudbyder.

Vælger man at gøre det, kan svaret ikke anvendes i coronapasset – selvom antistofferne fra naturlig infektion alt andet lige beskytter mindst lige så godt som to vaccinestik.

Der findes laboratoriemetoder, hvor man kan skelne mellem, om man har antistoffer mod vaccinen, eller om man har været naturligt inficeret.

Antistoftests og de laboratoriemetoder er hverken dyrere eller mere besværlige end kvik- og PCR-tests.

En stor fordel ved en blodprøve er, at den er uafhængig af prøvetagningsmetoden (PCR og kviktest er afhængig af, om du har taget prøven korrekt, da man kan misse virus).

Mulighed for at målrette vaccinerne bedre

Afslutningsvis kan det siges, at vi har brug for flere studier, der omhandler de forskellige former for immunitet, men ved at teste for antistoffer vil vi opnå viden, som kan bruges til at lægge en bedre corona-strategi.

Man vil eksempelvis have mulighed for at finde de udsatte personer, som mangler antistoffer og derfor kræver større opmærksomhed, og have mulighed for at distribuere vacciner bedre og til de mest udsatte, således at de ikke i første omgang havner hos en, der er naturligt immun.

Man vil også have mulighed for at give vaccinen på det bedst mulige tidspunkt, da vaccination, to uger efter du har haft corona, ikke nødvendigvis er det bedste valg.

Endelig vil vi få et meget bedre overblik over, hvor stor en del af befolkningen, der har en eller anden form for immunitet.

Med tiden bliver SARS-Cov-2 mindre dødelig ligesom andre coronavirusser. Men først skal vi igennem endnu en coronavinter.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk