Corbevax: Ny, patentfri COVID-19-vaccine kan være en global gamechanger
Forskere i USA har udviklet en ny vaccine mod COVID-19, og den vil ikke være beskyttet af patenter. 

CORBEVAX-vaccinen blev udviklet med global vaccinetilgængelighed i tankerne. Målet var at lave en billig vaccine, som var nem at producere og transportere ved hjælp af en gennemtestet og sikker metode. (Illustration: Shutterstock)

CORBEVAX-vaccinen blev udviklet med global vaccinetilgængelighed i tankerne. Målet var at lave en billig vaccine, som var nem at producere og transportere ved hjælp af en gennemtestet og sikker metode. (Illustration: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Verden har nu en ny COVID-19-vaccine i sin værktøjskasse – og til en brøkdel af prisen per dosis.

To år inde i COVID-19-pandemien er det samlede antal smittetilfælde på verdensplan mere end 314 millioner med over 5,5 millioner dødsfald. 

Cirka 60 procent af verdens befolkning har modtaget mindst én dosis af en COVID-19-vaccine. Men der er stadig en kæmpestor og alarmerende forskel i den globale adgang til vaccinerne. 

Jeg er virolog, som har fulgt pandemien tæt, og jeg mener, at denne vaccineulighed bør være til stor bekymring for os alle. Hvis verden har lært noget af denne pandemi, er det, at virusser ikke har brug for et pas. 

Alligevel har cirka 77 procent af indbyggerne i et højindkomstland eller højere middelindkomstland modtaget mindst 1 dosis af vaccinen – men det samme gælder kun for 10 procent af indbyggerne i lavindkomstlande. 

I velhavende lande har borgerne mulighed for at få et boosterstik og endda en fjerde dosis, mens første og anden dosis ikke er tilgængelig for mange verden over, men der er håb om, at en ny vaccine kaldet Corbevax vil hjælpe med at mindske denne forskel.

Hvordan virker Corbevax-vaccinen?

Alle COVID-19-vacciner lærer immunsystemet at genkende virussen og forberede kroppen på at starte et angreb. 

Corbevax-vaccinen er en såkaldt subunit vaccine; en meget udbredt vaccinetype, som bruger et harmløst stykke af coronavirussens spikeprotein, som stimulerer COVID-19 og forbereder immunsystemet på fremtidige møder med virussen.

I modsætning til de tre vacciner, der er i dag er godkendt i USA – Pfizer og Modernas mRNA-vacciner samt Johnson & Johnsons vektorbaserede vaccine, som giver kroppen instruktioner om, hvordan den producerer spikeproteinet – leverer Corbevax-vaccinen spikeproteinet direkte til kroppen. 

Som de andre godkendte COVID-19 mRNA-vacciner kræver Corbevax også to stik.

Rekombinant DNA-teknik med simple værtsorganismer som bakterier og gær anvendes til mange formål, blandt andet fremstilling af DNA-molekyler til forskningsbrug. (Video: YouTube/Museum of Science, Boston)

Hvordan blev Corbevax udviklet?

Corbevax blev udviklet af mikrobiolog Maria Elena Bottazzi og forsker og børnelæge Peter Hotez, som begge er ledere af vaccinecentret på Baylor College of Medicine i Texas, USA.

I løbet af SARS-udbruddet i 2003 skabte de to forskere en lignende type vaccine ved at indsætte den genetiske information for en del af SARS-virussens spikeprotein i gær for at producere store mængder af proteinet. 

Efter at have isoleret virussens spikeprotein fra gæren og tilføjet et hjælpemiddel (et såkaldt adjuvans), som hjælper med at udløse et immunrespons, var vaccinen klar til brug.

Den første SARS-epidemi var heldigvis kortvarig, så der blev ikke rigtig brug for Bottazzi og Hotez' vaccine. Det ændrede sig dog, da den virus, der forårsager COVID-19, SARS-CoV-2, dukkede op i 2019. 

Derfor støvede forskerne deres vaccine af og opdaterede spikeproteinet for at matche SARS-CoV-2. Og så havde de skabt Corbevax-vaccinen.

Sikker og mere end 90 procent effektiv

Et stort klinisk forsøg i USA viste, at vaccinen er sikker og mere end 90 procent effektiv i at forhindre symptomatisk infektion. Vaccinen modtog nødbrugstilladelse i Indien, og andre udviklingslande forventes at følge trop.

Forskergruppen ved Baylor College of Medicine var ikke i stand til at skabe interesse eller finansiering for deres vaccine i USA. 

Nyere teknologier som mRNA-vacciner overhalede indenom, selvom Bottazzi og Hotez's vaccinedesign var mere avanceret, takket være deres tidligere arbejde i løbet af SARS-udbruddene i 2003 og 2012 MERS.

CORBEVAX modtog nødbrugstilladelse i Indien 28. december 2021. (Video: YouTube/The Print)

En vaccine skabt til hele verden

Proteinbaserede vacciner har en fordel i forhold til mRNA-vaccinerne, idet de let kan fremstilles ved hjælp af veletableret  rekombinant DNA-teknologi, som er relativt billig og ret nem at opskalere. 

En lignende rekombinant teknologi, der har eksisteret i 40 år, er blevet brugt til Novavax COVID-19-vaccinen, som er tilgængelig til brug i 170 lande, samt den rekombinante hepatitis B-vaccine. Denne vaccine kan fremstilles i meget større skala, fordi der allerede er passende produktionsfaciliteter til rådighed. 

Også afgørende for global tilgængelighed er, at Corbevax kan opbevares i et almindeligt køleskab

Derfor er det muligt at producere millioner af doser hurtigt samt distribuere dem relativt nemt. 

Til sammenligning er produktion af mRNA-vacciner både dyrere og mere kompliceret, fordi de er baseret på nyere teknologier, er afhængige af højt kvalificeret arbejdskraft og ofte kræver ultralave temperaturer til opbevaring og transport.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Udviklet med global vaccinetilgængelighed i tankerne

Endnu en afgørende forskel er, at Corbevax-vaccinen blev udviklet med global vaccinetilgængelighed i tankerne. 

Målet var at lave en billig vaccine, som var nem at producere og transportere ved hjælp af en gennemtestet og sikker metode. Nøglen til dette var, at forskerne ikke var optaget af intellektuel ejendomsret eller økonomisk vinding. 

Vaccinen blev produceret uden større offentlig finansiering; de 7 millioner amerikanske dollars, som er nødvendige for udviklingen, blev skænket af filantroper.

COBREVAX er på nuværende tidspunkt licenseret patentfrit til Biological E. Limited (BioE), Indiens største vaccineproducent, som planlægger at fremstille mindst 100 millioner doser om måneden med start i februar 2022. 

Den patentfrie ordning betyder, at andre lav- og mellem- indkomstlande kan producere og distribuere denne billige, stabile og relativt let-skalerbare vaccine lokalt. Det betyder, at Corbevax er én af de billigste vacciner, der er tilgængelige i øjeblikket. 

Hvor godt vaccinen virker mod Omikron-varianten er ved at blive undersøgt. 

Corbevax-historien kan dog bruges som model til at adressere vaccineuligheden, når det er nødvendigt at vaccinere hele verdens befolkning – enten mod COVID-19 eller andre sygdomme i fremtiden.

Nødvendigheden af vaccinelighed

Der er mange grunde til, at den globale adgang til vacciner er ulige. For eksempel køber regeringerne i velhavende nationer vacciner på forhånd, hvilket begrænser udbuddet. 

Mens udviklingslandene har vaccineproduktionskapaciteten, skal lav- og mellemindkomstlande i Afrika, Asien og Latinamerika stadig have råd til at afgive ordrer.

Den indiske regering har bestilt 300 millioner doser Corbevax, og BioE planlægger at producere mere end 1 milliard doser til indbyggerne i udviklingslande. 

For at sætte det i kontekst har USA og andre G7-nationer lovet at donere mere end 1,3 milliarder COVID-vaccinedoser, men der er kun afsendt 591 millioner doser

Sidste punktum for pandemien

Disse tal betyder, at hvis BioE er i stand til at producere 1,3 milliarder doser af Corbevax som planlagt, vil denne vaccine nå ud til flere mennesker end antallet af personer, som er blevet vaccineret med doser doneret og afsendt af de rigeste nationer.

Som Omikron-varianten har vist, kan nye varianter spredes over hele verden med lynets hast og er meget mere tilbøjelige til at udvikle sig i uvaccinerede mennesker og fortsætte med at dukke op, så længe den globale vaccinationsdækning er lav. 

Det er ikke sandsynligt, at boostervaccinerne vil markere den endelige afslutning på pandemien. 

Men udviklingen af globalt tilgængelige vacciner som Corbevax er et vigtigt første skridt i at vaccinere hele verden og sætte det sidste punktum for denne pandemi.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk