Videnskab.dk har været på flåtjagt i Boserup skov sammen med postdoc ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, Mette Frimodt Hansen, og Karen Angeliki Krogfelt, der er professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet.
I fællesskab afliver og bekræfter de 10 myter og fakta om flåter, så du kan færdes roligt i den danske natur.
Hvis du mener, påstanden er korrekt, tryk på den grønne knap. Mener du, den er forkert, tryk på den røde.
1. Der kommer flere og flere flåter
Det er sandt.
»Forholdene for flåterne er blevet bedre, så vi har sikkert fået flere af dem, men vi kan ikke være helt sikre,« fortæller Mette Frimodt Hansen.
Selvom der ikke er konkret bevis på, at der er flere flåter, er der flere faktorer, der gør, at vi med god grund kan sige, at der nok kommer flere og flere af dem.
Eksempelvis har vi varmere temperaturer i Danmark, selv midt i efteråret, og vi har færre frostdøgn.
Normalt gemmer flåten sig, når der er frost udenfor, men fordi vi har kortere perioder med frost, forlænger det også perioden, hvor flåterne er aktive.
2. Man kan vaccinere sig mod flåter
Det er forkert.
Ofte forveksles TBE-vaccinen med en vaccination mod flåter.
TBE er en sjælden sygdom herhjemme. Den er mest kendt for at blive overført ved flåtbid og for eksempelvis at give hjernebetændelse til de smittede.
»Jeg oplever ofte, at folk siger, de er vaccineret mod flåter, men det er de ikke. Det kan de ikke være. De er nok nærmere vaccineret mod TBE-virussen, så de kan stadigvæk blive bidt af en flåt og få andre flåtbårne sygdomme som borreliose,« siger Karen Angeliki Krogfelt.
Hun tilføjer også, at man skal huske at få sine efterfølgende vaccinationer, hvis man fortsat skal være beskyttet mod TBE-virussen og bor i et af områderne, hvor der er vurderet risiko for at blive smittet via flåtbid.
3. Flåter kan hoppe og flyve
Det passer ikke.
Har du før fundet en flåt bag øret eller i dit barns hår, har du måske en idé om, at flåten må være hoppet eller fløjet derop, men det er den ikke.
Flåter har ikke vinger.
»At flåter kan flyve eller hoppe, er noget, jeg tit hører. Det er en meget udbredt misforståelse,« griner Mette Frimodt Hansen.
4. Det er bevist, at flåter oftest sidder på bregner
Det er der ikke videnskabeligt belæg for.
Selvom du måske har læst en artikel fra et havemagasin om, at du absolut skal undgå at plante bregner i din have, har det ingen bevist betydning for flåtbestanden.
Troen på, at de har stor kærlighed til bregner, kommer måske fra, at de nogle gange opholder sig i højt græs, så de lettere kan bide sig fast på deres bytte.
»Jeg har én gang set en flåt på en bregne, mens jeg har været ude og indfange flåter. Men jeg ser dem lige så meget i skovbunden,« fortæller Mette Frimodt Hansen.
5. Et flåtbid kan gøre dig allergisk overfor kød
Det er sandt.
Flåter har kulhydratet alpha-gal i deres mave-tarm-kanal og spytkirtler. Når de bider dig, kan alpha-gal overføres til dig, og du kan danne antistoffer mod det.
Kød fra eksempelvis køer, grise, hjorte og lam indeholder alle alpha-gal, og man kan derfor ende med at få en allergisk reaktion, hvis kroppen har dannet antistoffer mod alpha-gal, og man så eksempelvis spiser oksekød.
»Det er nok ikke så meget et rygte mere, som det har været. Sidst man undersøgte antallet af danskere med kødallergi, var det omkring 3 procent af befolkningen, der havde det, så mon ikke det er steget siden,« siger Karen Angeliki Krogfelt.
»Om de alle har fået kødallergi efter et flåtbid, det kan vi ikke være sikre på.«
6. Flåter falder ned fra træerne
Det er en myte.
Nu er vi lidt tilbage ved, om de kan flyve eller hoppe.
En anden populær teori er nemlig, at de klatrer op i træerne og springer ud fra dem for at bide sig fast på os. Selvom det lyder markant sejere, end at du bare har været uheldig at samle en op på gåturen i skoven, er det ikke sandt.
»Flåter bor i skovbunden og kravler ikke op i træerne. De kravler op i højt græs, men ikke højere end det. Så de falder ikke ned oppe fra trækronerne, men man slæber dem med sig,« siger Mette Frimodt Hansen.
7. Bliver man bidt af en flåt, skal man ‘skrue’ den ud
Det er falskt.
Du har måske hørt, at man altid skal sørge for at få hele flåten med ud, eller at du skal skrue den fra side til side, mens pincetten er fast i flåtens bagende.
Men du kan lige så godt bare tage fat i den og trække den ud med pincetten.
»Man skal ikke nødvendigvis skrue dem ud. Det kan måske gå hurtigere, så hvis man er én af dem, der synes, det er den mest effektive måde at fjerne dem på, så skal man endelig gøre det. Men det har ikke umiddelbart nogen betydning,« fortæller Mette Frimodt Hansen.
8. De jager deres bytte, inklusive os mennesker
Det er sandt.
Det her er lidt tricky, fordi nogle flåter jager deres bytte, mens andre ikke gør.
I Danmark har vi en flåtart, der er ’en fast beboer’, nemlig skovflåten (Ixodes ricinus). Den jager ikke bytte.
Men en gang imellem sker det, at vi kan komme til at slæbe en jagtflåt (Hyalomma marginatum) med os hjem fra de sydlige breddegrader - eller måske smutter den forbi grænsekontrollen mellem Tyskland og Danmark.
Jagtflåten er nemlig den flåtart, der jagter sit bytte.
9. Flåter og tæger er det samme
Det er falskt.
Vi har før dækket det her på Videnskab.dk, men nu kan du også få en lille forklaring på, hvordan de to adskiller sig fra hinanden:
»Tæger er et insekt. Flåter tilhører kategorien spindlere, ligesom eksempelvis edderkopper. De er ikke det samme,« understreger Karen Angeliki Krogfelt.
Flåter har desuden otte ben, mens tæger har seks ben og generelt er helt ufarlige for mennesker.
10. Man bliver altid syg af flåtbid
Det er falskt.
Vi hører hele tiden om sygdomme som TBE og borreliose som de største flåtoverførte sygdomme.
I realiteten er der lav risko for at blive syg af et bid.
»Omkring en tredjedel af alle flåter i Danmark har borrelia-bakterien. Men bare fordi du bliver bidt af en flåt med bakterien, betyder det ikke, at du bliver syg af den,« fortæller Karen Angeliki Krogfelt.
Hun tilføjer, at jo ældre en flåt er, jo mere borrelia bærer den rundt på.
»Utrolig få flåter i Danmark har TBE-virussen, så risikoen er heller ikke stor. Til gengæld er der større chance for at blive syg af en flåt med TBE-virus end at blive syg af en flåt med borrelia-bakterien.«
Har du nogensinde overvejet, hvor du er mest tilbøjelig til at blive bidt?
Mange af os har sikkert hørt, at skovflåter bider sig fast i fugtige og varme områder på kroppen, som eksempelvis lysken. Det er postdoc Mette Frimodt Hansen i gang med at undersøge for tiden, og du kan hjælpe hende ved at gå ind på linket og udfylde spørgeskemaet.
Måske kan hun aflive flere myter i fremtiden.
