34 orgasmer på 5 minutter - uden berøring. Kan Ronis særlige teknik give kvinder mere seksuel nydelse?

55-årige Roni Erez kalder sig selv for ‘multi-orgasmisk’.

Hun kan nå mellem 30 og 40 seksuelle klimakser over en periode på 5 til 10 minutter - helt uden at hun røre ved sig selv.

Det har hun demonstreret i et studie, som nu er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift.

Men det tog hende næsten tre årtier at nå dertil.

»Til at begynde med havde jeg virkelig svært ved at få orgasme,« siger hun over en videoforbindelse med Videnskab.dk.

»Og det var ret hårdt for mig, for jeg har altid set mig selv som en meget seksuel kvinde.«

Når hun har talt med læger om sine seksuelle problemer, har de fokuseret på andre ting, fortæller hun; hendes smerter i underlivet, hendes problemer med at holde på vandet.

Én gynækolog spekulerede ligefrem i, at den kvindelige orgasme måtte være en fejl fra naturens side - fordi den jo slet ikke er nødvendig for at blive gravid.

Roni Erez, der bor i Israel, ryster på hovedet af sine møder med lægerne.

»Alle kiggede på mig, som om jeg havde et problem deroppe,« siger hun og peger mod sine tindinger.

Så til sidst besluttede hun sig for at gå langt mere fysisk til værks.

Olympiske orgasmer

Roni Erez er i stand til at bevæge musklerne i sit underliv på en helt særlig måde for at opnå seksuel nydelse.

»Den eneste analogi, jeg kan komme med, er svømning,« siger James Pfaus om den orgasme-teknik, han netop har undersøgt i et nyt forsøg.

Han er lektor i neurovidenskab ved Univerzita Karlova i Prag, Tjekkiet, hvor han forsker i seksuel sundhed, især i forhold til hvordan vi opnår mere nydelse i vores sexliv.

»Du kan opnå basal viden om din seksualitet, som svarer til, at du lærer at svømme for at undgå at drukne,« siger han.

»Roni Erez’ egenskaber er mere avancerede. Hun har trænet sig selv op til at blive en form for olympisk atlet i forhold til at opnå orgasme.«

Men hvorfor er det relevant for andre at høre om?

»Fordi det er en teknik, som kan give kvinder mere kontrol over deres seksuelle kropslige reaktioner - og for mig at se er det en god ting.«

»Vi ved, at orgasmer er gode for os. De får os til at føle os tættere forbundet med hinanden i et parforhold, de kan være med til at forbedre vores søvn.«

Orgasmer er generelt interessante at studere, mener James Pfaus.

»Næsten alle mennesker får dem, men vi ved ikke særligt meget om dem,« siger han og peger på to begreber, som udstiller den manglende viden: ‘orgasmekløft’ og ‘seksuel dysfunktion’.

Orgasmekløften handler om det faktum, at mænd generelt får flere orgasmer end kvinder i heteroseksuelle forhold. En af årsagerne kan være det, man kalder for ‘seksuel dysfunktion’ - at nogle kvinder ikke er i stand til at opnå orgasme.

Roni Erez’ historie er en mulig modvægt til hele den fortælling, mener James Pfaus.

Især fordi hun påstår, at hun ikke engang har behov for at berøre sig selv for at opnå seksuel nydelse.

Alle odds mod orgasmen

Roni Erez burde egentlig have meget svært ved overhovedet at få orgasme.

Hun har fået konstateret endometriose, fortæller hun, en kronisk inflammatorisk sygdom, som er forbundet med smerter i underlivet og særdeles negative indvirkninger på sexlivet.

Hun har fået i alt otte operationer i underlivet og har blandt andet fået fjernet sin livmoder.

»Sex var i lang tid forbundet med smerte, og der var mange ting, jeg ikke var i stand til at gøre, for eksempel at få orgasme,« siger hun.

Vendepunktet var et besøg hos en fysioterapeut. Konsultationen havde fokus på hendes problemer med at holde på vandet, og hun fik udleveret et apparat til at træne sin bækkenbund. En Pericalm, hedder det. Det ligner en dildo med en fjernbetjening, og indsat i vaginaen kan den udsende elektriske impulser, som fremkalder muskelsammentrækninger.

»Det her apparat løste mine udfordringer med at skulle på toilettet hele tiden. Men det gjorde også noget andet,« siger Roni Erez.

»Det viste mig, hvordan jeg kunne træne musklerne i min bækkenbund op, så jeg lettere kunne opnå orgasmer.«

Med tiden lærte Roni Erez selv at spænde op og slappe af i bestemte muskler i en bølgende, cirkulær rytme. ‘Wave’-teknikken kalder hun den. Det er noget, hun underviser andre kvinder i at kunne mestre.

Men er hun også i stand til at demonstrere sin teknik i et laboratorium?

Håndfri onani for et publikum

Én ting er at fokusere på seksuel nydelse, mens man ligger alene i sin egen seng.

Noget andet er at gøre det i et videnskabeligt studie - at få taget blodprøver og have syv mennesker stående omkring sig, mens man forsøger at få intense orgasmer.

»I et øjeblik var jeg i en form for choktilstand,« fortæller Roni Erez om sin deltagelse i forsøget.

Hun lå i en seng i et laboratorium i Prag. Der var både forskere og kamerafolk til stede for at dokumentere hendes adfærd og fysiske reaktioner. Hun var godt nok fuldt påklædt, fortæller hun. Men til at begynde med var det vanskeligt at give slip.

»Så huskede jeg mig selv på, at jeg havde et formål med at være der. Jeg ville gerne vie min krop til videnskaben og vise verden noget vigtigt,« siger hun.

Studiet indebar i alt fire sessioner. Først demonstrerede Roni Erez sin orgasmeteknik i 2,5 minutter. En anden dag i 10 minutter. Hun lavede en kontrol-øvelse, hvor hun dyrkede pilates i 10 minutter, så forskerne havde noget at sammenligne med.

Til sidst stimulerede hun sig selv i 5 minutter med en sensor i sin vagina, for at forskerne kunne følge hendes muskelaktivitet. Før og efter hver session fik hun taget blodprøver.

Hele studiet virker »særdeles troværdigt«, siger Ditte Trolle, selvstændig gynækolog og underviser, som tidligere har studeret kvinders seksuelle sundhed som overlæge ved Aalborg Universitetshospital.

34 orgasmer på 5 minutter

I studiet finder forskerne flere belæg for, at det er muligt at fremkalde orgasmer - uden at røre ved sig selv.

For det første peger de på udløsning af stoffet prolaktin, som er forbundet med orgasme.

Efter 2,5 minutter-sessionen steg Roni Erez’ niveau af prolaktin i blodet med 12 procent. Efter de 10 minutter med orgasmer steg prolaktinniveauet med 40 procent. Til gengæld faldt niveauet efter pilates-øvelserne med 12 procent.

»De måler også inde i hendes vagina, hvor de finder muskelaktivitet, som er forbundet med orgasmer,« siger Ditte Trolle.

Under 5-minutters-sessionen målte sensoren i alt 34 højdepunkter i muskelaktivitet inde i vaginaen, som de forbinder med orgasmer. De små klimaks kom med et interval på 6 til 12 sekunder, lyder det i den videnskabelige artikel.

»Alt i alt virker studiet meget troværdigt,« siger gynækologen og peger på perspektiverne:

»Mange kvinder oplever et pres for at opnå klimaks og har på et tidspunkt ‘faket’ en orgasme.«

»Det her studie kan fungere som inspiration for rigtig mange kvinder i forhold til at begynde at træne bækkenbunden og lægge mærke til, hvad de eventuelt føler seksuelt ved at gøre det.«

Forsker finder orgasme-studie problematisk

Helle Nygaard Gerbild er mere skeptisk efter sin læsning af det nye studie.

Hun er fysioterapeut, ph.d i sexologi og lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, hvor hun underviser i seksuel sundhed. Potentialet ved studiet er begrænset, mener hun.

»Det vil formentlig være de færreste kvinder, som vil være motiverede, og for hvem det giver mening at bruge lang tid på at træne deres bækkenbund så meget, at de kan lære at opnå orgasme alene ved fantasier og bækkenbundskontraktioner.«

Hun fremhæver, at der er tale om et casestudie, som er kendt for at have lav evidens.

Desuden er der økonomiske interessekonflikter, da Roni Erez tjener penge på at undervise i sin teknik, mens James Pfaus er konsulent for firmaet bag den sensor, som måler orgasmer i vaginaen.

Helle Nygaard Gerbild finder generelt studiet ‘problematisk’, siger hun.

»Jeg synes, at det taler ind i nogle forældede patriarkalske ønskeforestillinger om, at kvinder skal kunne få orgasme uden ekstern stimulation af klitoris. Det er ikke vejen frem for hverken kvinder eller mænd.«

»Mange kvinder har udfordringer med at opnå orgasme - og mange ved stadig ikke, hvor vigtigt det er at stimulere klitoris. Så skulle vi ikke begynde dér?« spørger forskeren retorisk.

»Skulle vi begynde ved at sige, at der skal mere klitoris-stimulation til - og at det skal vi lære både mænd og kvinder.«

Ansvar for egne orgasmer

James Pfaus anerkender, at casestudier udelukkende kan vise et potentiale.

For at blive klogere på orgasmer, og hvordan de kan opstå, har han derfor planer om at invitere flere af Roni Erez’ kursister til Prag for at deltage i et lignende forsøg.

Desuden har han fået en henvendelse fra en mand, som også påstår, at han kan stimulere sig selv til orgasme - uden berøring.

»I nogle parforhold er det en udfordring for intimiteten, at man føler et pres for at kunne give den anden en orgasme,« siger James Pfaus.

»Jeg håber, at min forskning kan være med til at fjerne lidt af den bekymring.«

Roni Erez lægger vægt på en lignende motivation for at dele sin historie. Hun fremhæver, at hun føler mindre pres på sig selv og sin partner. Og som hun siger:

»Jeg har lært, at jeg kan tage ansvar for mine egne orgasmer.«