Tror du, at en vindmølle er bæredygtig?
Produkter som solceller og vindmøller er måske ikke så bæredygtige endda, fordi produktionen og bortskaffelsen af materialerne skader miljøet. Et nyt ph.d.-projekt efterlyser en klarere definition af begrebet 'bæredygtighed'.
vindmølle solcelle energi bæredygtighed bivirkninger miljø klima skadelige materialer

»Den måde, vindmøller er konstruerede på, er ikke særlig bæredygtig. Når vindmøllerne er færdige med at virke, og de 60 meter lange vinger tages ned igen, kan man ikke genbruge dem,« siger Karina Vissonova, der netop har skrevet ph.d. om bæredygtigt design. (Foto: Shutterstock)

Vindmøller er fremstillet af materiale, der er svært at genanvende, og derfor ender det på lossepladser. Solceller indeholder sølv, der kan blive en knap ressource inden for en overskuelig fremtid.

Alligevel placerer vi normalt solceller og vindmøller højt på listen over bæredygtige produkter, da de er designet til at producere energi uden at udlede CO2.

Men hvad skal der til, før noget kan kaldes bæredygtigt? Er et produkt bæredygtigt, hvis produktionen eller bortskaffelsen skader miljøet og naturen?

Ifølge Karina Vissonova, ph.d. ved Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK), er vindmøller og solceller blot to eksempler på, at der mangler langt klarere retningslinjer for, hvad vi karakteriserer som bæredygtigt. 

I sin ph.d.-afhandling har hun undersøgt, ud fra hvilke parametre vi bruger begrebet bæredygtighed.

Alle bæredygtige produkter har bivirkninger

Karina Vissonova argumenterer for, at misforståelsen af, hvad bæredygtigt design er, skyldes manglende kendskab til, hvordan man skaber balance mellem industriens og naturens processer.

»Når vi siger, at arkitektur, teknik og industrielt design er bæredygtigt, hvad er det så egentlig, vi mener? Hvis vi påstår, at designet sigter mod at gøre den idustrielle proces forenelig med naturlige processer i miljøet, er vi nødt til at have en form for måleenhed for, om vi har opnået det. Ellers kan de fremtidige generationer ikke få gavn af, hvad vi laver,« siger hun.

Fire kategorier af bæredygtigt design

For at skabe et mere klart billede af, hvad ’bæredygtigt design’ er i dag, opstiller Karina Vissonova fire kategorier af produkter:

  1. Produkter, der har en meget bæredygtig funktion, men som er fremstillet af svært skadelige materialer. I denne kategori findes vindmøller, elbiler og LED-lys.

  2. Produkter, som har en bæredygtig funktion, og også har en forbedret struktur i forhold til færre bivirkninger, men stadig for eksempel har giftige materialer. Det kan være gulvtæpper, der er designet til at rense luften.

  3. Produkter, som ikke har en bæredygtig funktion, men som let kan nedbrydes eller genbruges og dermed kaldes bæredygtige, for eksempel genanvendeligt og biologisk nedbrydeligt emballage.

  4. Produkter, som både har så rene materialer som muligt, men som også leverer høj funktionalitet i forhold til bæredygtighed. Et eksempel er vandkilder i ulande, der med lokale materialer samler kondens fra luften og bliver til reproducerbart vand.

I sin analyse af produkterne på markedet nåede hun frem til, at alle produkter, inklusive dem der i dag påstår at være af bæredygtigt design, har en eller anden form for bivirkning. Det kan eksempelvis være materialer eller produkter, der er giftige for miljøet, eller spildte materialer, som ikke kan nedbrydes.

LÆS OGSÅ: Din bæredygtige livsstil belaster fjerne lande​

Der er forskel på, hvilken grad af bivirkninger de 'bæredygtige' produkter har. Hun deler de såkaldte bæredygtige produkter op i fire kategorier (se faktaboks).

Kan vi ændre, fjerne eller undgå bivirkningerne?

Før vi kommer frem til, hvilken definition af 'bæredygtigt design' Karina Vissonova tilbyder, må vi have lidt baggrundsinformation. 

Ifølge Karina Vissonova bunder en af de største konflikter om bæredygtighedsbegrebet i, hvorvidt man skal tage højde for nutidens miljø og mennesker eller fremtidens miljø og mennesker. På grund af denne konflikt er det svært at vide, hvordan man bør designe bæredygtigt, og hvordan man kan måle bæredygtigheden. 

Derfor foreslår hun, at vi kan vurdere produktes grad af bæredygtighed ud fra det omfang, vi kan ændre, fjerne eller undgå bivirkninger på.

Hendes forslag til en definition lyder således, at man kun kan påstå at designe bæredygtigt, når man har forholdt sig til følgevirkningerne ved alle de tekniske indgreb, der skal udføres: minedrift, indkøb, produktion, transport og bortskaffelse af materialerne.

Jo mere man har taget højde for bivirkningerne, desto mere bæredygtigt kan man sige, et produkt er.

LÆS OGSÅ: Sådan kan design få os til at spare på strømmen

Studiet bygger på analyser af eksisterende eksempler

Forskningen bygger på dybdegående analyser af arkitektur, teknik og industrielt design på markedet.

Karina Vissonova har blandt andet brugt et år på hotel og konferencecenter ’Green solution house’ på Bornholm. Dette hus er konstrueret til at skulle ramme det højeste niveau inden for bæredygtighed i bygninger og landskaber.

»Jeg var nødt til at tale med nogen, der stod for at udvælge disse produkter. Jeg fulgte deres tankeproces for at forstå, hvad de vælger ud fra,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Motiverende design kan ændre din adfærd

warka water drikkevand etiopien bæredygtighed

Karina Vissonova nævner 'Warka Water' som eksempel på et produkt, der har så bæredygtige materialer og så bæredygtig en funktionsevne som muligt. Det er vandtårne, som er ved at blive etableret i Etiopien. De er designet til at omdanne vand fra kondens i atmosfæren til rent drikkevand. (Foto: Warka Water)

En vindmølle kræver 75 ton ugenbrugeligt vingemateriale

Hun nævner vindmøllen som et eksempel på design, man burde være kritisk over for at karakterisere som bæredygtigt:

»Vi går ud fra, at vindmøller selvfølgelig er bæredygtigt design, da de erstatter mere skadeligt design. Men den måde, vindmøller er konstruerede på, er ikke særlig bæredygtig. Når vindmøllerne er færdige med at virke, og de 60 meter lange vinger tages ned igen, kan man ikke genbruge dem,« siger hun.

Der skal skabes utroligt meget ikke-nedbrydeligt materiale til en enkelt vindmølle. En standard-vindmølle med en turbine på omkring 7,5 megawatt kræver 75 ton vingemateriale ifølge et studie publiceret i tidsskriftet Materials Today.

Når vindmøllen er færdig med at virke, kan vingerne ikke bionedbrydes, da de slidstærke plastikfibre i materialet ikke kan separeres.

LÆS OGSÅ: Elektrolyse gør al energi fra vindmøller værdifuld​

Solceller opbruger Jordens sølvreserver

solceller energi bæredygtighed klima miljø

Ifølge beregninger er Jordens sølvreserver brugt op om 22 år, så man skal til at tænke kreativt, hvis man vil blive ved med at producere solceller. (Foto: Shutterstock)

Det står heller ikke helt godt til med solcellerne. For at solceller kan producere elektricitet, må de bruge det sjældne mineral sølv, som transporterer elektricitet. Og om 22 år er der ikke mere sølv ifølge beregninger fra en undersøgelse af tænketanken Cumulus, som Karina Vissonova har brugt i sin ph.d.

De skriver i undersøgelsen, at »da omkring 24.000 ton sølv blev produceret i 2012, og der ifølge beregninger er 540.000 tons sølvreserver tilbage på Jorden, vil sølv teoretisk set have en udløbningsdato på 22 år.«

»Bivirkningerne er der ikke, fordi vi er ligeglade, om de er der eller ej. Bivirkningerne er der, fordi vi absolut vil have den ønskede virkning, som eksempelvis vedvarende energi kan give. Og alle de bivirkninger, der er ved at producere dette, måler vi ikke, eller også gør vi ikke noget ved dem,« siger Karina Vissonova.

LÆS OGSÅ: Fremtidens solceller kan være baseret på jern​

Man kan ikke sige: 'Nu er det bæredygtigt. Punktum.'

Christian Gamborg er lektor i naturressourceetik på Københavns Universitet og forsker blandt andet i bæredygtighed som begreb. Han kan godt følge synspunktet om, at man bør tage højde for både produktionssiden og forbrugssiden af bæredygtighed.

»Hvis du kun kigger på det endelige resultat, kan det se rigtig flot ud og have en rigtig bæredygtig funktion. Men hvis det har taget en hulens masse energi og ressourcer til at nå til det punkt, hvor bæredygtigt er det så?,« spørger han.

forurening bæredygtighed bivirkninger miljø klima losseplads vindmøller

Vindemøllevinger ender ofte på lossepladser, da de ikke kan genanvendes. Ifølge Karina Vissonova kan man kun påstå at designe bæredygtigt, hvis bortskaffelsen af materialerne ikke skader miljø og natur. (Foto: Shutterstock)

Han er dog skeptisk over for forestillingen om klare retningslinjer for, hvad begrebet skal indeholde, da det altid vil være et fortolkningsspørgsmål. Det vil ifølge ham altid være afhængigt af, hvilket alternativ man sammenligner med i den enkelte situation.

»Indbygget i bæredygtighedsbegrebet er en form for indre modstrid, der gør, at selvom der lå klare retningslinjer, ville fortolkningen af disse altid afhænge af, hvordan man afvejer forskellige hensyn op mod hinanden. Derfor kan man ikke sige: »Nu er det bæredygtigt. Punktum«,« siger Christian Gamborg.

Bæredygtighedsbegrebet bliver en bredere og bredere kasse

Han forklarer, at han ser bæredygtighedsbegrebet blive brugt på to plan:

  1. Et retorisk plan, hvor der er en idealforestilling om, at ordet rummer noget iboende godt eller rigtigt. Når ordet bruges på dette plan, er det noget, alle udelukkende støtter op om.
  2. Et beslutningsplan, hvor den konkrete afvejning af hensyn finder sted. Der vil altid være forskellige udlægninger af, hvordan de forskellige indbyrdes hensyn skal afvejes, og derfor altid nogen, der er utilfredse.

LÆS OGSÅ: Cirkulær økonomi: Når miljøarbejdet møder forretningen

green solution house bornholm bæredygtighed

Green Solution House på Bornholm, som Karina Vissanova har brugt et år på for at følge deres valg og fravalg, når de prøver at ramme det højeste niveau af bæredygtighed. (Foto: Green Solution House)

Ifølge Christian Gamborg har begrebet bæredygtighed også med tiden udviklet sig til at rumme flere og flere hensyn og etiske problemstillinger.

»Først handlede det om at have et vedvarende udbytte og senere at bevare naturen. Efter Brundtlandrapporten (rapport fra 1987 af Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling, red.) handlede det om at fordele kagen mellem de mennesker, der bor på Jorden nu og i fremtiden.«

»Nu mener nogle endvidere, at vi også skal tænke på andet end mennesker. Man bliver således hele siden sendt tilbage til start i forhold til at lave en definition,« siger han.

Christian Gamborg mener dog, at det vigtigste er, at man bruger ordet bæredygtighed som del af en diskussion af, hvad der er vigtigt for os mennesker, og hvilke udfordringer der er i at opfylde nogle af disse ting.

»Og så skal man huske at skilte med disse mulige afvejninger og fortolkninger i arbejdet med at få mere bæredygtigt design,« afslutter han.