Motiverende design kan ændre din adfærd

»Nej tak. Jeg vil da ikke påvirkes til at gøre noget bestemt. Ellers tak.«

Sådan vil de fleste af os nok tænke, hvis vi hørte, at nogle forsøgte at påvirke os til at gøre noget bestemt, når vi var inde på en given hjemmeside.

Men virkeligheden er, at de fleste af os sjældent kan se skoven for bare træer.

Derfor udnytter vi langt fra de muligheder, vi har, når vi er på en hjemmeside. Her kunne lidt hjælp og overtalelse måske få os til at åbne øjnene for det fulde udbytte af eksempelvis en søgemaskine eller et intranet.

Interaktion med computeren

Marianne Lykke og Jette Hyldegård er begge lektorer på Danmarks Biblioteksskole.

De er meget optaget af Persuasive Design og arbejder med emnet i deres undervisning og forskning.

»På mikroniveau kan Persuasive Design for eksempel bruges til at berige informationsformidling eller brugerens udnyttelse og oplevelse med computerteknologi. På makro-niveau kan det handle om at bruge Persuasive Design med det bevidste formål at ændre folks adfærd i en ny og anderledes positiv retning,« forklarer Jette Hyldegård.

Marianne Lykke supplerer:

»Det er et område, der er opstået i computer science og inden for psykologien - især social- og adfærdspsykologien. I Persuasive Design interagerer computeren med brugerne, så der foregår en dialog mellem dem.«

Allerede omkring os

Persuasive Design findes allerede i vores hverdag og bruges aktivt, når nogen ønsker at få brugeren til at ændre adfærd.

»De fleste projekter med Persuasive Design er udviklet inden for sundhed og miljø, hvor man eksempelvis bruger computeren til at hjælpe folk med at holde op med at ryge, spise bedre, dyrke motion eller spare på vand og el,« forklarer Marianne Lykke.

Men også i vores dagligdag findes der eksempler på Persuasive Design:

»Et godt eksempel fra trafikken er de skilte, man passerer på vejen, der fortæller, hvad ens hastighed er, hvorefter man hurtigt kan regulere eller tilpasse sin adfærd. Handlingen kan være motiveret af tanken om fartbøden eller de medmenneskers liv, man bringer i fare med en forhøjet hastighed,« siger Jette Hyldegård.

Vigtigt for bibliotekarer

Et andet eksempel på Persuasive Design kan være et søgesystem, hvor brugerens søgeadfærd resulterer i konkrete forslag til litteratur, søgeord eller søgemåder.

Netop det eksempel med søgesystemer er noget, som de to forskere synes er rigtig spændende.

For når de interesserer sig så meget for Persuasive Design, så er det netop fordi det er et værktøj, der i høj grad kan bruges af bibliotekarer.

For er man bevidst om at bruge Persuasive Design, kan man hjælpe brugere af alt fra hjemmesider og søgemaskiner til intranet.

»Hvis man sidder i en virksomhed og gerne vil have brugerne til at berige indhold med metadata, så ved man, at det tit er svært at få folk til det, selvom de ved, at det vil gavne både dem selv og andre. Her kan man, hvis man tænker i Persuasive Design, gøre den proces lettere,« siger Jette Hyldegård.

Brugere udnytter ikke muligheder

Det samme med bibliotekernes hjemmesider. Her kan man se, at brugerne tit er meget målrettede, så der er meget, de slet ikke ser. Kunne man ved hjælp af Persuasive Design-teknikker formidle de services, der også præsenteres på hjemmesiden, så brugerne bliver inspireret til at bruge dem?

Det er også oplagt at bruge Persuasive Design til at lancere brugerdreven udvikling af et informationssystem. Marianne Lykke ser også muligheder:

»Når vi laver søgesystemer, lægger vi faciliteter ind, der sikrer, at søgningen er effektiv og nem. Men når vi undersøger, hvordan systemet bliver anvendt, så viser det sig, at brugerne ikke bruger dem. Det er vi nødt til at gøre noget ved, og her er det persuasive ikke at forføre brugerne, men at få brugerne til at få øje på nogle muligheder og anvende noget, så de får en mere kvalificeret søgning.«

Også når det gælder brugen af intranet, ser hun mange muligheder.

»Det viser sig at folk ofte søger med få søgeord. Det betyder at de nemt får mange hits. Og her er det ikke nødvendigvis det mest relevante, der står øverst.

»I øvrigt vil man på et intranet i en virksomhedssammenhæng også ofte have behov for at kunne søge på andet end emne, for eksempel dokumenttype, kunderelation, produktrelation, dokumentets status og oprindelse med mere, fordi det ikke kun er emneordet, der afgør om et dokument er relevant. Men folk søger ikke i de forskellige aspekter, når de søger.«

Fornærmende forslag og lemmingeeffekt

Selv om både Jette Hyldegård og Marianne Lykke kan se mange fordele ved Persuasive Design, så er der også uhensigtsmæssige konsekvenser ved brugen. Derfor er det et værktøj og nogle designprincipper, der kræver omtanke.

»Det er for eksempel interessant og nødvendigt at indtænke det kulturelle aspekt. Det, der i én kultur kan motivere brugerne, kan i en anden kultur være meget grænseoverskridende eller direkte fornærmende.

»Og de kulturforskelle kan have mange niveauer, lige fra geografi og nationalitet, men også ned i det enkelte biblioteks brugergruppe. Motivation handler i høj grad om værdier, som igen er forbundet med følelser, der kan være svære at få hold på,« siger Jette Hyldegård.

Sovepude af forslag

Marianne Lykke trækker Amazon.com frem, når hun skal påpege de problematiske sider ved Persuasive Design:

»Et hyppigt persuasivt designprincip er Forslag til brugeren. På Amazon får du på baggrund af valg, du har foretaget, en række forslag. Det kan være en rigtig god hjælp, men det låser dig også fast; det kan nærmest tage beslutningen fra dig. Du bliver passiviseret ved at få forslag af samme skuffe.«

»Her kan Persuasive Design blive en sovepude, hvor du får mere af det samme og gør, som andre gør. Men fordi den ene lemming suser ud over kanten, så behøver du jo ikke at gøre det. Det er vigtigt i persuasivt design også at opfordre til at se sig om for at vurdere, om der er noget bedre. Den mulighed kan Persuasive Design godt tage fra folk, og det skal man arbejde med.«

Nemt at komme i gang med

Jette Hyldegård vil ikke vurdere det som svært for folk at komme i gang med at bruge Persuasive Design:

»Nej, det er ikke svært. Udfordringen er, at hvis man skal gøre det fra A-Z, så kræver det, at man tager det alvorligt og arbejder med det. Hvis man vil motivere folk til at ændre adfærd, så skal man kende sine brugere og lave studier af dem. Man skal vide, hvornår det vil være irriterende at få forslag og at intervenere i brugerens interaktion med systemet og hvornår det vil være godt.«

»Men det er ikke svært at komme i gang. Der er mange, der gør det allerede, men de har måske ikke tænkt, at det var 'andet' end usabillity. Der findes grundbøger, for eksempel Jens Hofman Hansens 'Motiverende Design'. Den bog er skrevet, så man kan læse den som godnatlæsning. Og så man også læse B. J. Fogg's bøger om Persuasive Design.«

Lavet i samarbejde med Bibliotekspressen