Annonceinfo

Hvad er krydsallergi?

Spørg VidenskabenPollenallergikere kan pludselig opleve, at de bliver allergiske over for bestemte fødevarer. Hvordan hænger det sammen, spørger en læser.

Græs- og birkepollen får ikke alene forbruget af lommetørklæder til at stige drastisk – pollenallergi kan også genere på andre måder, nemlig ved at krydsreagere med bestemte fødevarer. (Foto: Colourbox)

»Atjuu!« »Atjuuuu!!« »Atjuuu!!!«

Sommeren – og græspollen-sæsonen - er over os til gene for de mange, der lider af høfeber.

Men ud over at døje med røde øjne og dryppende næser, kan pollenallergikere også komme ud for, at de pludselig bliver allergiske over for bestemte fødevarer.

Fænomenet undrer en af Spørg Videnskabens læsere, Bodil Langevad.

»Min voksne svigerdatter er allergisk over for græspollen. Men sidste sommer fik hun pludselig eksem af vandmelon. Vi har læst os til, at det måske skyldes, at græspollen kan krydsreagere med melon. Men hvad skyldes det egentlig?« spørger hun.

Krydsallergi starter med pollenallergi

Spørg Videnskaben ringer til Lars Kærgaard Poulsen, der er professor i allergi (basal allergologi) ved Københavns Universitet og i immunsystemet (immunologi) ved Danmarks Tekniske Universitet.

I en tidligere artikel har han svaret på, hvorfor vi overhovedet får allergi, så ham spørger vi igen.

»Krydsallergi er en betegnelse, der dækker over, at man oprindeligt er allergisk over for én ting, f.eks. græspollen, og så reagerer på noget andet, fordi det ligner græspollen meget,« forklarer Lars Kærgaard Poulsen, der forsker inden for områderne fødevareallergi, vaccinationsbehandling af allergiske sygdomme samt grundlæggende immunologiske mekanismer, der fører til allergiudvikling.

Allergi opstår, fordi immunforsvaret overreagerer og danner antistoffer over for proteiner (allergener) i luften eller i det, man spiser. (Se faktaboks til højre.)

Fakta

En allergisk reaktion opstår, fordi kroppens forsvar fejlagtigt tror, at proteiner i f. eks. pollen eller visse fødevarer er parasitter.

Immunforsvaret reagerer derfor ved at udvikle antistoffer – ’modgift’ - mod proteinerne. De sygdomme, det udløser, kan være astma og høfeber samt fødevare- og lægemiddelallergi.

»Når man én gang er blevet udsat for f.eks. græs eller birk og har udviklet antistoffer, vil man have disse antistoffer i kroppen i lang tid,« siger Lars Kærgaard Poulsen og tilføjer, at krydsallergi mellem pollen og fødevarer typisk starter med pollenallergi, som udvikler sig til fødevareallergi.

»Der er ingen knivskarpe undersøgelser på det, men det ser ud, som om man er mest allergisk over for ting, man indånder. I hvert fald siger de fleste allergikere, at de først fik pollenallergi, hvorefter de flere år senere også fik problemer med nogle fødevarer.«

Krydsallergi kan opstå pludseligt

Krydsallergi opstår, fordi proteinerne i græs- eller birkepollen ligner proteiner i bestemte fødevarer.

»Krydsallergien kan opstå lige pludselig, selv om man tidligere har kunnet tåle fødevarerne uden problemer.  Men man kan også være allergisk over for noget fra første bid,« fortæller Lars Kærgaard Poulsen.

  • Birk krydsreagerer med hasselnød og andre nødder, æble, pære, kirsebær, valnød, mandel, blomme, kiwi, kartoffelskræller, tomat, gulerod og forskellige andre frugter og grøntsager.
     
  • Græs krydsreagerer med blandt andet melon, bønner, linser, grønærter og peanuts. De sidste fire, som alle er bælgfrugter, giver dog sjældent fødevareallergiske reaktioner – dvs. symptomer, der kan mærkes. Til gengæld kan de slå ud i græsallergikerens hudpriktest og blodprøver, hvilket kan give anledning til forvirring og bekymring, hvis man ikke er klar over årsagen. (Se også boks under artiklen.)
Fødevareallergi kan give kløe i ganen

Symptomerne på en fødevareallergisk reaktion vil typisk være det, der på lægesprog kaldes ’oralt allergisyndrom’ - kløe i gane og tunge og en opsvulmet fornemmelse i mundhulen og svælget.

»Desuden kan der opstå eksem, navnlig hos børn, hvis man spiser noget, man ikke kan tåle. Men det er sjældent, at eksem alene skyldes krydsallergi hos voksne,« siger han.

For andre krydsallergier end pollen kan det være mere alvorligt og også give mave-tarm symptomer og sågar 'anafylaktisk shock'. (Se faktaboks nederst til højre.)

Det sker dog ifølge Lars Kærgaard Poulsen meget sjældent, når vi taler birkepollenallergi - og endnu sjældnere når vi taler græspollenallergi.

Flest birkepollenallergikere reagerer på hasselnød

Lars Kærgaard har selv forsket i, hvilke fødevarer der oftest krydsreagerer med birkepollen, og hvor stor risikoen er for, at birkepollenallergikere reagerer på nedenstående fødevarer:

  • Hasselnødder - 80 procent
  • Æbler - 60-70 procent
  • Gulerødder – 20 procent
Græspollen kan krydsreagere med bælgfrugter som bl.a. peanuts. Men en professor i allergi indskærper, at den allergiske reaktion slet ikke kan sammenlignes med de reaktioner, som rigtige peanut-allergikere oplever. Langt de fleste græspollen-allergikere vil faktisk ikke have mærkbare symptomer, når de spiser peanuts. (Foto: Colourbox)

Hvis man er blandt de 20 procent, der er allergisk over for gulerødder, vil man typisk også være allergisk over for æbler og hasselnødder. Og er man allergisk over for æbler, vil man typisk også være allergisk over for hasselnødder. Er man derimod blandt de 20 procent, der ikke reagerer på hasselnød, vil man sandsynligvis heller ikke reagere på de andre fødevarer.

Krydsallergi mod fødevarer er helårlig

Selv om både birk og græs er kendt for at krydsreagere med mange forskellige fødevarer, vil krydsallergi mod en enkelt fødevare ikke nødvendigvis sprede sig til at gælde flere og flere.

Men når først man som pollenallergiker er blevet allergisk over for bestemte krydsrelaterede fødevarer, vil man reagere på fødevaren hele året – også når pollensæsonen slutter.

»Sådan er det desværre. Og det er selvfølgelig lidt øv,« medgiver Lars Kærgaard Poulsen.

Til gengæld beroliger han med, at man i nogle tilfælde kan vokse fra krydsallergien igen.

»Allergiers livsforløb kan variere – det kan være livsvarigt eller vare nogle år, hvorefter man vokser fra det. Det kan gå begge veje,« siger han.

»Vi har ingen data for, om aftagende pollenallergi også fører til aftagende krydsallergi. Men formentlig bliver man stille og roligt mere tolerant, og hvis pollenallergien aftager, vil man sandsynligvis også rulle ned for krydsallergier.«

Børn og unge rammes mest af krydsallergier

Om man er i risikogruppe for at få allergi, ligger i vores DNA. Men det, vi bliver allergiske over for, afhænger af det omkringværende miljø, fortæller Lars Kærgaard Poulsen.

»Der er helt klart en arvelig risikokomponent. Men hvis ens mor er allergisk over for hund, kan man selv sagtens blive allergisk for kat, hvis det er kat, man er udsat for.«

Fakta

Et ’anafylaktisk shock’ er den stærkeste allergi-reaktion, man kan opleve efter at være blevet udsat for noget, man er allergisk overfor.

Den voldsomme reaktion gør blandt andet, at hud og slimhinder hæver op, og der samler sig væske under huden, rundt om øjnene og andre steder. Hævelserne kan medføre, at luftvejene forsnævres, sådan at man får besvær med at trække vejret og får kvælningsfornemmelse.

Anafylaktisk shock (et ord, som man uden for lægeverdenen ville stave 'chok') er en livstruende tilstand, som kræver øjeblikkelig behandling. Med behandling i rette tid vil langt de fleste klare sig gennem anfaldet.

Kilde: Patienthåndbogen

Børn og unge har ifølge Lars Kærgaard Poulsen den største risiko for at blive ramt af krydsallergi og allergi i det hele taget, selv om forskerne i dag ved, at allergener ikke altid starter i barnealderen, men også sagtens kan ramme voksne.

»Vi har dog stadig ikke metoder til at forudsige, hvem blandt allergikerne der også får krydsallergi. Hvad angår birk, er det som sagt 80 procent af allergikerne, der ikke tåler hasselnødder – men hvorfor det lige er de 80 procent, ved man ikke,« siger han.

Forskerne arbejder på vacciner

I øjeblikket arbejdes stadig på at lave en vaccine mod allergi og krydsallergi. Arbejdet er dog stadig kun på forskningsplan.

»Først og fremmest er man i gang med at undersøge, om det at blive vaccineret mod birkepollen også hjælper på fødevareallergien. Her peger de fleste undersøgelser på, at vaccinen ikke er effektiv mod fødevareallergierne, men det er omdiskuteret,« beretter Lars Kærgaard Poulsen.

Til gengæld er forskerne længere med vacciner mod rene fødevareallergier som fiske- og peanut-allergi – dvs. fødevareallergier, der ikke er krydsrelaterede.

»Hvad angår peanuts, er man nu i gang med kliniske undersøgelser. Afprøvningen er altså i gang og langt over stadiet med hvide mus. Men det tager typisk 10-12 år at udvikle et lægemiddel, så mit gæt er, at det vil vare endnu 3-4 år, før vaccinen er rutinebehandling,« slutter Lars Kærgaard Poulsen. 

Spørg Videnskaben takker Lars Kærgaard Poulsen pænt for at gøre os klogere. Også tak til Bodil Langevad for spørgsmålet - der er en af vores nye abeskønne t-shirts på vej med posten.

Går du også og undrer dig over noget i hverdagen, så send endelig dit spørgsmål til redaktion@videnskab.dk.

Husk, at du også kan købe vores bog med 77 af de bedste spørgsmål og svar: 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?' - den ideelle bog til en rolig dag i sensommeren.

Der skelnes mellem ’klinisk relevante’ og ’klinisk ikke-relevante’ krydsallergier
Med nogle former for krydsallergi sker det, at allergener krydsreagerer i blodprøver og med hudpriktest, men uden at det har en klinisk konsekvens for patienterne.

Forskerne skelner derfor mellem såkaldte ’klinisk relevante’ og ’klinisk ikke-relevante’ krydsallergier.

»Hvis vi bruger eksemplet fra artiklen med hasselnødder og birkepollen-allergikere, så vil en stor del af de 20 procent af birkepollen-patienterne, som ikke får kløe i munden af at spise hasselnødder, alligevel reagere i blodprøverne og i priktesten for hasselnød. Men da de ikke får symptomer, kalder vi denne type for ’klinisk ikke-relevante krydsallergier’,« forklarer Lars Kærgaard Poulsen.

Mange ’klinisk ikke relevante’ krydsallergier blandt græspollenallergikere
Blandt græspollen-allergi-patienter er der en ganske stor del, der hører under gruppen ’klinisk ikke-relevante’ krydsallergier.

Dels i forhold til bælgfrugterne bønner, linser, ærter og jordnød, men også i forhold til mange kornsorter.

»Mange (25-40 procent) af græspollen-allergikere vil i blodprøver og hudtest reagere på f.eks. hvede og rug - men det forhindrer dem ikke i at skovle rugbrød, franskbrød, pasta, brun sovs og alle mulige andre ting, som indeholder rug og hvede, indenbords uden problemer,« siger Lars Kærgaard Poulsen.

»Det samme gælder bælgfrugterne. Det kan derfor være misvisende at sige, at peanut-krydsallergi er almindelig for græspollen-allergikere, fordi det måske unødigt skræmmer en masse græspollen-allergikere, der måske har læst om rigtige peanut-allergikeres problemer.«

Sidstnævnte kan være meget følsomme overfor selv ganske små mængder peanut i fødevarer, og kan få alvorlige reaktioner, hvorimod at hvis man bare har en positiv priktest eller blodprøve pga. sin græspollenallergi, har man sandsynligvis slet ingen reaktioner over for peanut, påpeger Lars Kærgaard Poulsen.

Kog æblerne og rist hasselnødderne

Folk der lider af krydsallergi kan som regel godt tåle det pågældende fødeemne, hvis det er kogt,stegt eller ristet. Det kan da være en, omend lille, trøst.

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: redaktionen@videnskab.dk
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg