Østers er et af verdens vigtigste bløddyr i opdrætssammenhæng.
Flere millioner tons bliver årligt produceret af denne delikatesse, som folk enten elsker eller hader at spise.
Alligevel har forskere hidtil ikke kunne danne sig det fulde overblik over østers' genetiske opbygning, da genomet har været svært at sekventere med normale molekylære sekventeringsteknikker.
Nu er det dog lykkedes et internationalt forskerhold med dansk deltagelse at sekventere genomet fra stillehavsøsters med en alternativ form for sekventering.
Østers er overraskende komplekse
Genomet giver forskerne et helt nyt indblik i, hvordan delikatessen og perleproducenten overlever det hårde liv i et ofte barsk miljø på bunden af havet.
»Takket være genomsekventeringen, har vi fundet ud af, hvor komplekse østers egentlig er. Deres skaller alene er resultatet af 259 forskellige skal-proteiner, hvilket afslører en kompleksitet, som ingen modeller omkring østers skalopbygningen kommer i nærheden af.«
»Vi har også kunnet identificere den brede vifte af gener, der er koblet til østers' evne til at håndtere et ofte meget stressende miljø,« fortæller professor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, Jun Wang, der er én blandt mange forskere, som har deltaget i arbejdet med sekvenseringen af østers-genomet.
Studiet er netop offentliggjort i det meget velansete videnskabelige tidsskrift Nature.
Perledannelse giver indblik i evolutionen
En af østers' mest mærkværdige egenskaber er evnen til at lave perler.
De dyrebare runde kugler er resultatet af skaldannelse omring eksempelvis et sandkorn inde i en østers.
Her er det de samme gener og proteiner, der er involveret i både dannelsen af den beskyttende skal uden om dyret og dannelsen af perlerne.
\ Fakta
Stillehavsøsters (Crassostrea gigas) er en udbredt østersart, der oprindeligt stammer fra den asiatiske stillehavskyst. Arten er dog blevet invasiv i både Nordamerika, Australien, New Zealand og Europa, efter den blev fragtet Jorden rundt på bunden af skibe eller i ballasttanke. Stillehavsøsters lever i brakvand, hvor floder munder ud i havet og sænker vandets saltholdighed eller giver skiftende temperaturer. Her kan stillehavsøsters tolerere en spænd fra 20 til 35 promille saltindhold og -2 til 35 grader Celsius-temperaturer. Stillehavsøsters foretrækker at sætte sig fast på sten-overflader i dybder på op til 40 meter, men kan også fint leve i områder, hvor vandet trækker sig tilbage under lavvande og efterlader dyret på en sten over vandet.
Derfor kan fuldsekventeringen af østers-genomet række perleindustrien en hjælpende hånd, forudser Jun Wang:
»Ved at forstå, hvordan østers bruger de 259 forskellige proteiner til at lave skallen, kan vi også bedre forstå, hvordan vi kan øge perleindustriens muligheder for at forbedre størrelsen og kvaliteten af perler. Det er meget værdigfuld viden,« siger han og fortsætter:
»Desuden er studiet også interessant i et evolutionært perspektiv. Det kan fortælle os noget om den evolutionære betydning af skallen for alle muslingearter.«
Østers er fantastiske overlevere
Det nye studie giver også forskere et nyt indblik i, hvordan østers håndterer at leve i et miljø, som konstant truer selve dyrets eksistens.
Livet på bunden af havet kræver, at dyrene kan tilpasse sig til et meget omskifteligt sæt spilleregler. Specielt hvis dyrene, som østers, ikke kan flytte sig, når livsbetingelserne bliver mindre gunstige.
Derfor har østers udviklet en bred vifte af gener og proteiner, der hjælper den til at håndtere skift i temperatur og vandets saltholdighed, men også udsættelse for ilt og tungmetaller. Det er alt sammen faktorer, der kan tage livet af de fleste dyr, men ikke østers.
Dertil kommer, at østers spiser ved at filtrere vand og derfor konstant udsættes for forskellige skadelige bakterier.
»Det er klart, at østers må have udviklet en lang række kraftige genetiske forsvarsvåben for at kunne overleve i dets foretrukne miljø. Disse forsvarsvåben har vi identificeret, og vi er i gang med at undersøge dem yderligere for at få en bedre forståelse af, hvordan vi kan optimere betingelserne for østers i dambrug,« fortæller Jun Wang.
Viden kan også bruges til at begrænse østers
Den nye viden kan også bruges til at begrænse østers i områder, hvor den ikke er ønsket, vurderer en anden dansk østers-ekspert, der ikke har været en del af det nye studie:
»Stillehavsøsters er vidt udbredt i både deres egne områder, men også som invasiv art i Europa. På grund af denne spredning er et fuldsekventeret genom af betydning for en eventuel kamp mod denne art i områder, hvor den udkonkurrerer indfødte arter.«
»At kende genomet muliggør jo, at vi kan studere genudtrykket af forskellig stressrelaterede proteiner, der er vigtige for at forstå artens opportunistiske adfærd,« kommenterer professor Benni W. Hansen fra Roskilde Universitets Institut for Miljø, Adfærd og Rumlig Forandring.
