Havvandet stiger hurtigere end ventet. Det har været konklusionen i flere års rapporter fra FN’s klimapanel IPCC og Arktisk Råd. Prognoser fra i år lyder på 0,9 - 1,6 meters havvandsstigning i år 2100, hvilket er cirka tre gange højere end skøn fra 2007.
Forudsigelserne bygger på komplicerede udregningsmodeller, som kraftige computere i flere hundrede timer har regnet på. Men resultaterne er naturligvis ikke bedre end de data, man fodrer modellerne med.
Derfor har en dansk forsker forbedret kritiske inputparametre, der er baseret på observationer til udregning af afsmeltningen på Indlandsisen.
»De nye data giver det mest præcise billede af Indlandsisen på Grønland, vi kan få nu,« siger Robert Fausto, forsker ved GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), der netop nu lægger sidste hånd på en videnskabelig artikel om, hvordan hans is-observationer bruges rigtigt i fremtidige klimaberegninger.
»Sat på spidsen kan man sige, at de gamle klimaberegninger kan vise sig at være forkerte, fordi data ikke var mere præcise,« siger han.
Fremtidens beregninger bliver mere præcise
Robert Fausto har anvendt observationer fra 26 målestationer på Indlandsisen og 41 i alt, hvilket er mindst 20 stationer flere, end man hidtil har baseret udregningerne på.
Forskellene på de gamle og nye inputparametre har vist sig at være op til 4 grader celsius, men man kan ikke vurdere præcis, hvad de vil komme til at betyde for klimaberegningerne, hvor flere andre faktorer også indgår.
Et bedre billede af nutiden betyder imidlertid, at forudsigelser om fremtidens afsmeltning bliver mere præcise.
Robert Fausto er i gang med at udbrede budskabet om de forbedrede inputparametre til klimamodellerne i de videnskabelige miljøer og forventer, at de vil blive anvendt i den næste store klimarapport fra IPPC.
»De skal være med til at give et klarere billede af hvor meget vand, der vil løbe ud i verdenshavene i fremtiden,« siger han.
