Det arkæologiske fundsted Shizitan ligger i den kinesiske Shanxi-provins. Her løber floden Qingshui ned mod Huange He, som også er kendt som Den gule flod.
I denne floddal fandtes der under sidste istid stenalderfolk, som ikke bare levede af jagt og fiskeri. De samlede også mange forskellige vilde planter ind, som blev malet på sten og brugt til mel.
Slibespor og mikroskopiske planterester, som fortsat sidder fast på redskaberne, viser, at stenalderkineserne tog et bredt spekter af planter i brug.
Bredt spekter af planter i stenalderkosten
Forskere fra Kina og USA har i et studie, publiceret i tidsskriftet PNAS, dokumenteret brug af flere typer græs, samt bønner og rodfrugter.
Tidligere der er der gjort tilsvarende fund i Europa.
Det nye studie fra Kina viser, at menneskene brugte frø fra forskellige vilde græsplanter. Blandt disse var vilde slægtninge af hirse.
Hirse er vigtig i kinesisk arkæologi, fordi denne kornart blev grundlaget for jordbrug i det nordlige Kina.
Læs også: Stenalderjægerne guffede gerne kulhydrater
Medicinplante blev brugt som mad
Stenaldermenneskene i Shizitan lavede også mel af bønner og rodfrugten yams.
Forskerne har desuden fundet, at der også blev lavet mel af rødderne fra en type græskar, Trichosanthes kirlowii.
Planten vokser fortsat i det nordlige Kina og er i dag en vigtig medicinplante for kineserne.
Fra historiske kilder er det kendt, at den også blev brugt som mad, når der var hungersnød, fremgår det af artiklen i PNAS. I en kinesisk bog fra middelalderen beskrives det, hvordan rødderne skulle skrælles, skæres i småbidder og lægges i vand i dagevis.
Læs også: Er stenaldermad overhovedet sundt?
Stenalder-kinesere var på evig vandring
Derefter skulle bidderne knuses og sigtes til fint mel, som derefter kunne bruges til at bage kager eller lave nudler.
Om stenalderkineserne lavede græskarnudler, ved vi desværre ikke.
Det, som er sikkert, er, at Shizitan rummer mere end 50 lokaliteter fra stenalderen. Der er fundet mange bålpladser og tusindvis af stenredskaber og dyreknogler.
Arkæologerne har ikke fundet rester af stenalderhuse, menneskegrave eller lagringspladser. Det tyder på, at menneskene har været mobile nomader på evig vandring.
Stenalderfolkets eksperimenter lagde grund til landbrug
Redskaberne, som nu er analyseret, er dateret til at være mellem 23.000 og 19.500 år gamle. Sidste istid var på daværende tidspunkt i sin mest intense periode, og isbræerne dækkede store dele af Europa og Nordamerika.
På steppen, som omgav floddalen, hvor Shizitan ligger, var klimaet koldt og tørt. Floddalen må have været en frodig kontrast til landskabet rundt om. Der var rig adgang til ressourcer, inklusiv planter.
Dette tiltrak små grupper af stenalderfolk, som boede der midlertidigt, konkluderer forskerne.
Eksperimenterne med forskellige slags planter i denne dal og andre steder bidrog til, at der lå lang erfaring som grundlag, da menneskene senere begyndte med jordbrug i det nordlige Kina.
Det skete ifølge de sidste forskningsresultater for cirka 11.000 år siden.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
