Hvis du har set Game of Thrones, ligger billedet af et ligbål dig nok ikke fjernt. Forestil dig nu et sådant, overøst med alskens guld- og bronzegenstande, placeret midt i en gigantisk opsætning af sten, som oppefra set danner silhuetten af et skib.
Et 90 meter langt skib, vel at mærke. Over dobbelt så langt, som Rundetårn er højt.
Det siger måske sig selv, men arkæologerne forestiller sig, at en person, der har fortjent et sådant farvel til livet, har haft en meget høj status. Faktisk mener de, at netop en sådan enorm stensætning, som er fundet i Vejerslev ved Gudenåen, meget vel kan dække over eftertidens første møde med Jyllands tidligste konge.
Eller dronning, lyder det fra arkæolog Mads Kähler Holst, som er direktør på Moesgaard Museum.
»Det er den mest markante grav, vi kender fra den her periode, og det er en grav i samfundets øverste lag. Det er et stærkt bud på en konge – men det kan også have været en kvinde,« siger han til Videnskab.dk.
Ikke ukendt at finde kvinder i markante grave
Graven i Vejerslev er netop blevet dateret til yngre germansk jernalder, dvs. 550-750 e.Kr., og er dermed det tidligste tegn på en kongemagt i det jyske område.
\ Danske sagnkonger
De danske sagnkonger omtales i sagn, kvad og krøniker fra yngre jernalder, vikingetid og tidlig middelalder, men ingen tidlige kilder som runesten kan bekræfte deres eksistens.
Det er muligt, at flere af dem har levet, men at deres placering i tid og rækkefølge kan være fejlagtig som følge af manglende hukommelse eller fantasi hos de krønikeskrivere, der nedskrev beretningerne langt senere.
For adskillige af de nævnte kongers vedkommende er der formentlig tale om regionale (små)konger snarere end konger over hele Danmark.
Og selvom ordet kongemagt umiddelbart giver associationer til en mandsperson, er det altså langtfra sikkert, at det er en sådan, vi har med at gøre, mener Mads Kähler Holst.
»Vi har fundet nogle små guldringe, som kunne stamme fra en kvindedragt, og som der findes paralleller til andre steder, som eksempelvis Uppsala i Sverige. Samtidig er det ikke ukendt, at vi finder kvinder i nogle af de mest spektakulære grave i sammenlignelige samfund,« siger Mads Kähler Holst.
Guldringene kan muligvis have været brugt til at trække tråd igennem. De er del af et – for en brandgrav – uhørt stort fundmateriale på 21 stykker guld og ca. 50 stykker bronze.
Brugte udsmykning til identifikation
Genstandene er i vid udstrækning smeltet og er formentlig kun overlevet, fordi de er dumpet ned på jorden fra selve bålopsætningen. Og det er et held. Ellers havde det ikke kunnet lade sig gøre at datere graven i dag.
\ Samme datering som Lejre
Fundet ved Vejerslev er væsentligt større og monumentalt, end det ellers kendes fra periodens fåtallige skibssætninger i Jylland.
Dateringen af monumentet kan til gengæld relateres til Gammel Lejre, hvor der blandt andet er fundet en 83 meter lang skibssætning. Ved Lejre har man desuden undersøgt store haller, der tolkes som 'residens' for Lejre-kongen - arkæologerne håber at finde lignende bebyggelse i Vejerslev.
Læs mere i artiklen 'Historisk vikingehal bliver genskabt i Lejre'.
Det er den særlige kunstneriske udsmykning af nogle af guldstykkerne, som peger entydigt på en datering til den tidlige del af yngre germansk jernalder. En periode, hvor et nyt aristokrati begynder at vokse frem i Skandinavien, og det danske rige i sin allerspædeste begyndelse tager form.
Udsmykningen består af en helt særlig ornamentik – det vil sige stiliserede figurer, mønstre eller tegninger – i dyrestil, fortæller Mads Kähler Holst.
»Det er i sig selv usædvanligt at finde guld, men der er så oven i købet en meget fint udført ornamentik, som er på et håndværksmæssigt niveau, vi ikke normalt ser. Det har på det her tidspunkt været noget, man brugte i den absolutte elite til at identificere sig med hinanden i tiden efter det romerske riges fald.«
Altid svært med ordet konge
Det enorme gravmonument, som også kaldes en skibssætning, er ikke bare Danmarks, men Nordeuropas, næststørste, kun overgået af en skibssætning i Jelling - som til er gengæld opført langt senere, formentlig sidst i 900-tallet, af Harald Blåtand.
Og selvom der ikke findes skriftlige kilder til at bekræfte, at der har været tale om en konge – eller dronning – er der ingen tvivl om, at den hører til i den absolutte top af samfundshierarkiet, lyder det fra en anden arkæolog.
\ Genopdaget
Skibssætningen i Vejerslev har tidligere været omtalt i ældre optegnelser under navnet Høj Stene, men er på et tidspunkt blevet sløjfet og har derefter været forsvundet, frem til arkæologerne fra Moesgaard genfandt den.
Kilde: Pressemeddelelsen fra Moesgård Museum
Torben Trier Christiansen, som er museumsinspektør ved Nordjyllands Historiske Museum, kalder fundet »imponerende.« Også selvom det kan være nærved umuligt at fastslå, om der reelt har været tale om en decideret konge, siger han.
»Det er altid svært med det konkrete ord ’konge’, når det handler om den her periode, hvor der ikke er noget reelt skriftligt belæg. Vi står altid tilbage med spørgsmålet: Er det her bare nogen, der har gjort noget ekstra ud af det, eller har vedkommende vitterligt været over resten af samfundslederne?«
\ Læs mere
Et forsøg på at manipulere sine omgivelser
Torben Trier Christiansen påpeger, at datidens gravlæggelser i høj grad har været til ære for de levende og i mindre grad for de døde. I virkeligheden dækker den monstrøse stensætning derfor med høj sandsynlighed over en efterfølgende generations behov for at stadfæste slægtens magt, påpeger han,
»Der er ingen tvivl om, at det har været et led i en proces, hvor man har kunnet pege på en forfader, som var så og så stor, og på den måde argumentere for, at man selv var retmæssig arving. Det har været et skue og et forsøg på at manipulere med sine omgivelser.«
Hvis man skal tro kilder fra omkringliggende, magtfulde samfund som eksempelvis Sutton Hoo i England og Uppsala i Sverige, har perioden været turbulent og præget af mildest talt flydende magtforhold, fortæller Torben Trier Christiansen.
»Det er en periode, hvor vi går fra forskellige stammer i tidlig jernalder til gradvist større enheder, og det giver så små kongedømmer, som er enormt ustabile og slås mod hinanden. Man fornemmer, at det har været en enormt ustabil periode med en meget hierarkisk samfundsstruktur. Det er det her et ret tydeligt eksempel på.«
»En større historie, vi endnu ikke har fået helt hul på«
Vejerslevskibet har givet arkæologerne nogle brikker, som de ikke havde før. Og med dem antydningen af et nyt billede, der langsomt toner frem – men som endnu så langt fra er færdigt, fortæller Mads Kähler Holst.
\ Området ønskes fredet
På grund af fundets enestående karakter ønskes anlægget fredet, og det arbejde er sat i gang i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og lodsejeren i området, som er Niels Due Jensen fra Ormstrup Gods.
»Det er en periode, som vi ikke kender ret meget til, men de senere år har vi fået mange fund ind derfra. Vi tror, der er flere grave og noget interessant bebyggelse, som kunne pege yderligere i retning af en kongemagt. Der er en større historie, som vi ikke har fået helt hul på endnu.«
Vi kan ikke med sikkerhed sige, at det er en konge – eller dronning – som engang er blevet brændt i en storslået ceremoni med udsigt ud over Gudenåen. Ej heller, hvem vedkommende i så fald har været.
Men vi kan fornemme sporene, lyder det fra en tredje arkæolog, som ikke har været involveret i udgravningen.
»Det her er et tidspunkt i historien, hvor vi har de første sporadiske og ganske få skriftlige informationer om en dansk kongemagt i de udenlandske kilder. Samtidig ved vi, at sådanne grave fra vikingetiden formentlig har været tilknyttet kongemagten,« lyder det fra Kasper H. Andersen, som er ansat som postdoc ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet og har skrevet ph.d. om perioden.
»Det betyder ikke, at vi uden videre kan knytte det sammen med denne grav – men det er rigtig interessant fra et forskningsmæssigt perspektiv, at vi nu har mulighed for at få belyst denne periode yderligere.«
