Deforme grise og ildrøde håndaftryk malet med munden. Det er et udsnit af den oldtids-graffiti malet på indersiden af en gruppe indonesiske huler, som et forskerhold netop har studeret til bunds og lavet en opsigtsvækkende datering af.
Hidtil har arkæologer ment, at europæiske hulemalerier var verdens ældste, men ny forskning viser, at de indonesiske hulemalerier fundet på øen Sulawesi kan være helt op til 40.000 år gamle.
Hvis det er rigtigt, gør det dem til verdens ældste.
Europæerne var ikke kreative first-movers
Det er et forskerhold af arkæologer fra Australien og Indonesien, som står bag den overraskende datering.
»Før vores studie troede man på, at Europa var centrum for de første kreative udfoldelser, særligt hulemalerier,« siger leder af studiet arkæolog Maxime Aubert fra Griffith University i Australien til Science.
Det er blandt andre hulemalerier af næsehorn og løver i den sydfranske hule Chauvet Cave, som har været med til at fastholde denne opfattelse. De er dateret til at være malet for mellem 35.000 og 40.000 år siden.
Arkæologerne bag studiet mener, at den indonesiske oldtidskunst vil få stor betydning for vores videre forståelse af, hvor og hvordan mennesket udviklede evnen til at udtrykke sig kreativt.
'Kalk-popcorn' afslører alder
Det er en spektakulær analyse, som ligger til grund for den nye kunstviden.
Adam Brum fra Griffith University, der står bag studiet, forklarer, hvordan han tilbage i 2011 besluttede at analysere den kalk, som på grund af mineralholdigt vand havde samlet sig i klumper oven på malerierne. På grund af deres 'poppede' udseende har han navngivet dem kalk-popcorn.
Over to år samlede han 19 kalk-popcorn fra 14 malerier i 7 forskellige huler inden for 1 kilometers radius.
Ved at analysere uranet i de kalkede popcorn kunne han regne ud, hvor lang tid der var gået, siden kalken var startet med at samle sig. Det gav ham minimum alderen for, hvor gamle hulemalerierne var.
Kalkmetode betvivles
Til trods for stor begejstring stiller palæontolog sig skeptiske over for resultatet.
»Jeg vil sætte et stort spørgsmålstegn ved dateringen,« siger palæontolog Randall White fra New York University.
Han mener, at risikoen for, at kalken gennem de estimerede 40.000 år er blevet forurenet med støv, uranholdigt vand eller andre efterladenskaber, er for stor. Hulemalerierne bør gennemgå endnu en analyse, mener han.
Ifølge forskerteamet har de dog allerede helgarderet sig mod den risiko. Adam Brum forklarer, at analyserne som udgangspunkt tjekkede kalksamlingernes øverste og nederste lag. Dette sikrede, at eventuelle udsving i kalkmaterialet med det samme blev opdaget.
