Forsker: Grønland er fortsat en dansk koloni
Vi danskere bilder os selv ind, at Grønland ikke længere er en dansk koloni. Først når vi får gjort op med den illusion, kan der ske en fælles udvikling af forholdet mellem Grønland og Danmark, konkluderer forsker i Grønlands kolonihistorie.
grønland greenland cottages disko bay

Grønland er meget andet og mere end sælfangst og kaffemik, det er et moderne samfund. Men for mange danskere er det arktiske samfund stadig afhængigt af hjælp fra Danmark. (Foto: Shutterstock)

I dansk selvforståelse stoppede Grønlands status som koloni med grundlovsændringen i 1953, da Grønlands status blev ændret fra koloni uden for kongeriget til amt inden for kongeriget.

Men der er mange i Grønland, der ikke længere ser sådan på det. Grønland er teknisk set fortsat en dansk koloni.

Historien kort
  • På trods af de fleste danskeres selvforståelse er Grønland i dag teknisk set stadig en dansk koloni. 
  • I sin ph.d.-afhandling konkluderer Klaus Georg Hansen, at denne misforståede selvopfattelse fra dansk side er med til at bremse Grønlands udvikling mod uafhængighed.
  • Det handler ikke om, at Grønland får en officiel undskyldning fra Danmark, men at Danmarks befolkning og system erkender, at Grønland faktisk stadig er en dansk koloni, så vi sammen kan komme videre. 

I Grønland er der bredt en ganske nøgtern og afslappet enighed om, at det er sådan, vi i dag skal se forholdet mellem Grønland og Danmark. Samtidig er der enighed om, at koloni ikke er en formulering, vi bruger til daglig.

Der er mere fokus på, at vi er i gang med en i verden helt unik fredelig afkoloniseringsproces.

Samtidig må der fra grønlandsk side bruges megen energi på over for den brede danske offentlighed og den danske presse at tydeliggøre, at Grønland ikke længere er det tilbagestående og primitive fangersamfund, som mange i Danmark fortsat lader til at mene, det er.

Der er et misforhold mellem dansk forståelse af Grønland som ikke-koloni, men tilbagestående samfund, og grønlandsk forståelse af Grønland som fortsat koloni, men moderne samfund.

Det misforhold er i dag en af de allerstørste udfordringer i forholdet mellem Danmark og Grønland.

Definition på en koloni

En forudsætning for at kunne diskutere denne problemstilling er, at der er enighed om, hvad det vil sige at være koloni. Oxford Dictionaries giver denne definition på en koloni: "The policy or practice of acquiring full or partial political control over another country, occupying it with settlers, and exploiting it economically".

I henhold til den definition (1) skal der i et eksternt land være en politik eller en praksis, og der (2) skal være tale om et eksternt lands helt eller delvise politiske kontrol over et andet land. Desuden (3) skal der være tale om kolonialister, og der (4) skal være et islæt af økonomisk udnyttelse. Alle disse fire forhold kan siges at gælde i relationen mellem Danmark og Grønland.

Det af de fire kriterier, som oftest har været debatteret i offentligheden, er graden af dansk økonomisk udbytte af Grønland. Her lægges til grund, at det økonomiske perspektiv skal anlægges bredt og omfatte såvel monetær som symbolsk kapital.

Politisk kontrol over Grønland

Med dette perspektiv på økonomisk udbytte er der ingen tvivl om, at Danmark både har haft og fortsat har et økonomisk udbytte af Grønland.

I kraft af Danmarks udenrigspolitiske ejerskab over Grønland er Danmark en arktisk stormagt. Alene det viser et massivt dansk udbytte i form af stor symbolsk kapital på den danske konto i international sammenhæng.

Mest afgørende er det dog, at Danmark fortsat udøver betydelig politisk kontrol over Grønland. Det illustreres særligt tydeligt, når vi ser på magtens tredeling i Grønland.

grønland magtfordeling

Figur 1. Magtens aktuelle tredeling i Grønland. (Illustration: Forfatteren)

Figur 1 viser, at Grønland i dag har egenkontrol over blot dele af den lovgivende magt og dele af den udøvende magt, mens Grønland endnu ikke har selvstændig kontrol over den dømmende magt.

Grønland er i dag alt andet end en tilbagestående og primitiv koloni. Grønland er et moderne samfund på godt og ondt.

Den nuværende relation er der opnået enighed om mellem de to lande gennem forhandlinger. Faktisk er der nu til dags egentlig ingen, som ønsker at bruge betegnelsen koloni om Grønland.

Men en fælles forståelse af, at Grønland teknisk set fortsat har en kolonial relation til Danmark er uhyre vigtig, hvis forholdet mellem de to lande også skal kunne udvikle sig fredeligt og konstruktivt i de kommende år.

Syv koloniale epoker siden 1721

Grønlands kolonihistorie kan inddeles i syv epoker. Skema 1 giver en oversigt over de syv epoker og den begivenhed, som har igangsat den enkelte epoke. Der er i Grønland bred enighed om, at ikke alt, der er sket i Grønland de seneste 300 år, har været skidt for Grønland.

Maleriet er et udsnit af Wilfred Gluds 'Stauning som landsfader' fra 1939, hvor Grønland er portrætteret som et lille barn i statsministerens favn. Maleriet ejes af Arbejdernes Landsbank. (Foto: Troels Aagaard. Thinglink-grafik: Mette Friis-Mikkelsen)

Dansk nytænkning af sin tilstedeværelse

Hans Egede kom til Grønland for at genfinde de katolske nordboere, så han kunne indvi dem i den rette (reformerte) kristne lære.

I de første 111 år af Grønlands kolonihistorie (1721-1832) var der fra dansk-norsk side et håb om, at man kunne finde efterkommere af de nordboere, som man vidste, havde boet i Grønland siden 982.

Forbindelsen mellem Grønland og det øvrige Norden var gået tabt lige før år 1500, da der endnu var nordboere i landet.

Fra 1829 til 1831 gennemførte kaptajn Graah en ekspedition op langs Grønlands Østkyst. Han nåede så langt op langs østkysten, at han kunne konkludere, at nordboerne ikke længere var til stede i Grønland.

Graahs konklusion slog igennem i den danske koloniadministration allerede fra 1832. Det skabte et fundamentalt brud med 850 års begrundelse af dansk tilstedeværelse i Grønland. Der måtte derfor diskursiv nytænkning til.

Skrot den kultur-evolutionistiske logik

Nytænkningen i 1830’erne baserede sig på tidlig kultur-evolutionistisk logik, og den gik på, at danskerne skulle forblive i Grønland for at hjælpe den lokale, primitive befolkning frem mod civilisation.

klaus georg hansen fra passiv iagttager til aktiv deltager

Klaus Georg Hansens afhandling er udgivet som bogen 'Fra passiv iagttager til aktiv deltager', hvor han blandt andet redegør for de diskurser, som præger vores opfattelse af Grønland. 

På trods af, at Grønland siden 1832 har været berørt af fem forskellige koloniale epoker, er en meget stor del af dansk forståelse af forholdet mellem Danmark og Grønland fortsat i dag tungt forankret i den nu forældede kultur-evolutionistiske logik, som blev knæsat i 1832.

Den forældede danske forståelse ligger ureflekteret forankret i befolkningen helt bredt. Derfor er den også indlejret i journalisters behandling af emner om Grønland og i politikernes forholden sig til forholdet mellem Danmark og Grønland.

Oftest kommer det til udtryk som en implicit og underliggende opfattelse. Det er eksempelvis en ofte hørt replik endnu den dag i dag, at Danmark skal 'hjælpe' Grønland med dette eller hint.

Denne implicitte og underliggende, forældede og i dag krænkende kultur-evolutionistiske logik, der fortsat ser grønlandsk kultur og folk som mere eller mindre primitivt, er en alvorlig hindring for en konstruktiv udvikling i forholdet mellem Danmark og Grønland.

Danmark er ganske enkelt nødt til for alvor at gøre totalt op med den forestilling og helt skrotte den.

Ikke fokus på undskyldning

Til trods for, at der til tider har været røster fremme om, at nu må Danmark undskylde sit koloniherredømme i Grønland, så er det nok ikke det, som er i fokus hos størstedelen af de grønlandske politikere.

Der er derimod et langt mere pragmatisk håb om, at der i Danmark meget snart opstår et internt, oprigtigt dansk ønske om at se på forholdet mellem Danmark og Grønland på en fundamentalt ny måde, ud fra en ny diskurs.

Det indbefatter blandt andet, at der skal opnås enighed om, at udgangspunktet for den fortsatte udvikling af forholdet mellem de to lande er, at Grønland i dag teknisk set er en dansk koloni.

Grønland har de seneste 50 år i flere omgange fundamentalt ændret sit syn på forholdet mellem de to lande.

I Grønland oplever man blot, at der i Danmark ikke er sket en tilsvarende fundamental fornyelse i det danske syn på forholdet mellem Danmark og Grønland, og den manglende fornyelse fra dansk side er hæmmende for det fortsatte samarbejde.

Det fælles spejl skal tørres af

Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen har for nylig udtrykt den grønlandske forhåbning til en dansk nytænkning med, at grønlændere og danskere står og ser ind i det samme spejl, men lige nu er det ikke helt det samme, de ser.

Der er behov for, at man fra dansk side tørrer spejlet grundigt af, så danskerne kan begynde at se det samme spejlbillede, som ses fra grønlandsk vinkel.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Først derefter kan danskere og grønlændere begynde at se hinanden ordentligt i øjnene igen, og det er en forudsætning for, at de to lande i fællesskab kan videreudvikle deres relationer.

Det er ikke meget, der skal til. Eksempelvis skal man fra dansk side ikke være tilbageholdende med at se den aktuelle relation som den sen-koloniale relation, den nu engang er.

Der bør fra dansk side ikke være bekymring for, at der så vil rejse sig et massivt, grønlandsk folkeligt krav om bod eller andet.

En fortsat vægring fra dansk side mod denne påkrævede nytænkning vil derimod kunne udøve betydelig skade på de fremadrettede, fælles udviklingsmuligheder mellem Grønland og Danmark.

Umiddelbart synes en sådan eventuel fortsat dansk vægring mod dansk nytænkning ikke at være til gavn for hverken Danmark eller Grønland.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud