Annonceinfo

Derfor spiser og drikker du for meget

ForskerZonenVi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder vi os med for meget mad og alkohol. Ny forskning forklarer hvorfor.

Psykologiske faktorer, som for eksempel den gennemsigtige slikskål, kan have stor betydning for, hvor meget vi propper indenbords.

Vi er en af de første generationer i menneskets historie, der sidder inde med omfattende viden om, hvordan mad og alkohol kan påvirke vores helbred negativt.

Vi er også den første generation, for hvem fedme udgør en større trussel for vores kollektive helbred end underernæring.

Ny forskning peger på, at paradokset i høj grad skyldes, at en lang række ubevidste faktorer har stor indflydelse på, hvad og hvor meget vi spiser og drikker.

Oplysning alene virker ikke

I årtier er vi blevet fodret med information og oplysningskampagner om, hvad og hvor meget der er sundt eller usundt for os at indtage.

Resultatet er, at vi alle ved, at 'vi bliver, hvad vi spiser' – død gris, pizzafjæs, eller ølmave – og at mange af os går rundt med et mere eller mindre stilfærdigt ønske om at leve sundere.

Alligevel tilhører vi den første generation i menneskets historie, hvor for meget mad potentielt kan dræbe ligeså mange som for lidt kan – og det er vel at mærke ikke os europæere, der sulter.

WHO vurderer, at  kategorien 'overvægtig' passer på ca 150.000.000 mennesker alene i Europa, og at denne overvægt er skyld i over én million dødsfald og 12 millioner leveår med dårligt helbred hvert eneste år. (WHO, Wang et al 2007:1).

Med andre ord er information og motivation tilsyneladende ikke tilstrækkelige betingelser for at forebygge en global fedme-epidemi med den linde strøm af alvorlige komplikationer af civilisationssygdomme, som heraf følger:

  • Type 2 diabetes
  • Hjertekarsygdomme
  • Kræft
  • Muskel-skeletsygdomme
  • Søvnapnøe.

Fakta

Artiklen er skrevet af følgende:

Gitte Laub Hansen, cand.brom, ph.d., projektchef i Kræftens Bekæmpelse

Andreas Maaløe Jespersen, forskningsassistent, ISSP

Sofia Lourenço, videnskabelig assistent, Kræftens Bekæmpelse

Bent Egbjerg Mikkelsen, professor, Aalborg Universitet

Laurits Skov Rohden, videnskabelig assistent, Aalborg Universitet

Katrine Skov, studerende, Roskilde Universitet

Ulla Toft, ph.d., Seniorforsker i Region Hovedstaden

Pelle Guldborg Hansen, ph.d. og direktør for ISSP

Hertil kommer der ofte også social eksklusion, infertilitet, nedsat arbejdsevne og for tidlig død.

Ny forskning peger på, at det skyldes en lang række psykologiske faktorer, der i samspil med vores omgivelser påvirker, hvad vi spiser – og det i langt højere grad, end vi går og tror.

Chokolade i øjenhøjde

I et amerikansk forsøg, udført af den berømte fødevareforsker Brian Wansink fra Cornell University, stillede man eksempelvis 30 chokoladekarameller til fri afbenyttelse i enten en gennemsigtig eller uigennemsigtigt beholder hos i alt 40 kvinder, der alle arbejdede bag et skrivebord.

Herefter talte forskerne hver aften, hvor mange chokolader der var blevet spist, og fyldte beholderen op igen.

Forsøget viste, at kvinderne spiste dobbelt så mange chokolader, når de var i en gennemsigtig beholder på deres bord, end når beholderen var uigennemsigtig – og de spiste endnu færre, hvis man stillede chokoladerne små to meter væk fra bordet.

For at være præcis, spiste kvinderne i gennemsnit:

  • 7,7 chokolader hver dag, når chokoladerne var placeret i en gennemsigtig beholder på deres bord
  • 4,6 chokolader når beholderen var uigennemsigtig
  • 5,6 når beholderen var gennemsigtig og stod små to meter væk
  • 3,1 når beholderen var ugennemsigtig og stod to meter væk fra bordet.

Indtaget af chokolade blev altså mere end halveret af to meter og en uigennemsigtig beholder!

Madlaboratorier skal afdække de mange faktorer

Forsøget er blot ét i en lang række forsøg, ledet af Brian Wansink, som alle foregår i hans såkaldte 'Madlaboratorium', der med et snuptag kan bygges om til alt fra en pæn restaurant til et køkken i løbet af ganske få timer.

"Hvornår bliver du mæt?" - "Når jeg når til bunden" - "Held og lykke med det."

Et lignende laboratorium – et mobilt FoodScapeLab – er p.t. under opbygning ved Aalborg Universitets nye campus-område i Sydhavnen i København.

Laboratoriet er det første af sin art herhjemme, og det skal hjælpe forskere og studerende til nye indsigter i omgivelsernes indflydelse på vores spiseadfærd.

Et sådan laboratorium er netop, hvad der muliggør videnskabelige eksperimenter såsom Wansinks, der alle har det til fælles, at de afdækker, hvordan psykologiske faktorer i samspil med vores omgivelser er med til at påvirke, hvad og hvor meget vi spiser, uden at vi selv lægger mærke til det.

Den spirende forståelse af vores spiseadfærd adskiller sig altså markant fra den mere traditionelle ide om, at vores indtag af mad hovedsageligt afgøres af fornuftige overvejelser, baseret på den information, vi har til rådighed, samt af vores fysiologiske behov.

I stedet anerkender den vigtigheden af vores omgivelsers udformning, og hvordan denne subtilt påvirker vores valg. Et nyt udgangspunkt der vinder mere og mere tilslutning i forskningsverdenen, og hvis indsigter anvendes bredt under samlebetegnelsen nudging.

Afhænger mængden af is, du spiser, af din isske og tallerken?

For at sætte denne nye tilgang på spidsen inviterede Brian Wansink engang 86 ernæringseksperter til hans madlaboratorium for at teste, hvorvidt størrelsen af isskeer og skåle ville påvirke mængden af is, eksperterne selv spiste.

De var trods alt eksperter, og ingen burde vel være bedre til at vurdere, hvad og hvor meget de putter i munden.

I forsøget fik den ene halvdel af deltagerne, uden at vide det, en stor tallerken og tog deres is med en stor isske, mens den anden halvdel fik en mindre tallerken og tog is med en mindre isske.

Fakta

Nudge (eng. velment puf) er en ny betegnelse for ethvert systematisk forsøg på at opnå en adfærdsændring i borgerens egen interesse uden brug af regulering, pisk eller gulerod.

Med udgangspunkt i moderne adfærdsforskning (særligt adfærdsøkonomi og kognitiv psykologi) præsenterer nudge-tilgangen en række tilsyneladende simple, billige løsninger, der kan benyttes på en bred vifte af problemer, der opstår når vi indgår i uhensigtsmæssig adfærd på trods af at vi både ved, og ønsker at gøre, det bedre.

Begrebet er hentet fra bogen Nudge: improving decisions about wealth, health and happiness, 2008 skrevet af adfærdsøkonomen Richard Thaler og juristen Cass Sunstein.

Resultatet var, at dem, der fik en stor tallerken og tog med en stor isske, endte med at spise 53 procent mere is, end dem der brugte en mindre tallerken og en mindre isske.

Der er uoverskueligt mange faktorer på menuen

Desværre er det efter alt at dømme ikke nok blot at blive informeret om de mange faktorer, der påvirker vores spiseadfærd, til at vi konstant kan modstå dem.

En af faktorerne er, at der er så mange af dem, at det er umuligt at holde øje med dem alle. Alene i eksperimentet med isskeer og tallerkner peger andre eksperimenter således på, at mindst fire forskellige faktorer er på spil:

  • Den første er størrelsen på skeen, som isen øses op med. I et eksperiment med isskeerne, hvor de 86 eksperter blev testet, endte dem, der øste is op med en stor ske, med at spise 15 procent mere is end dem, der anvendte en mindre ske.
     
  • En anden faktor er størrelsen på ens tallerken. I forsøget med is målte man også forskellen på, hvor meget ernæringsekspertene spiste, sammenholdt med deres tallerkens størrelse. Dem, der spiste is af store dybe tallerkner, spiste mere end 30 procent mere is end dem, der spiste af mindre dybe tallerkner.
     
  • En tredje faktor er, at de fleste mennesker altid spiser op. Enten fordi de er pænt opdraget, eller blot fordi de spiser så længe, der er mad på bordet. I et prisvindende eksperiment inviterede Wansink og hans hold gæster til at spise suppe af nogle specielle suppeskåle,  der gennem et system af slanger fyldte sig selv op i al ubemærkethed, alt imens gæsterne spiste. Sammenlignet med en kontrolgruppe spiste gæsterne med de bundløse suppeskåle 73 procent mere suppe, men vurderede selv, at de havde spist nogenlunde den samme mængde som kontrolgruppen.
     
  • Sidst men ikke mindst så betyder hvem og hvor mange, man spiser sammen med, også noget. Forskere har påvist, at man spiser 33 procent mere, når man spiser sammen med en anden person fremfor alene. Og, tro det eller ej, men mængden øges med helt op til 96 procent, når man spiser sammen med syv personer . Forskningen viser desuden, at vi spiser i længere tid og større mængder, når vi spiser sammen med nogen, vi kender godt, samt at vi i høj grad påvirkes af, hvor meget og hvad de andre spiser. Der er endda indikationer af, at overvægtige påvirkes mest af disse sociale faktorer.

En anden faktor er, at vi ikke kan være konstant opmærksomme på de talrige faktorer, der i sidste ende er med til at påvirke vores adfærd.

I et forsøg udført af Baba Shiv, professor i adfærdsøkonomi ved Stanford University, blev to grupper studerende bedt om at huske en række tal for derefter at vælge mellem et stykke kage eller frugt. I gruppen, der skulle huske syv tal, valgte 63 pct. af de studerende kagen. For den anden gruppe, der kun skulle huske to tal, var dette tal blot 41 pct.

Forsøget viser, at vi har en begrænset mængde mental energi, og at vi er lettere at friste, så snart vi er optaget af andre ting.  

Hvis selv information og motivation ikke i tilstrækkelig grad kan dæmme op for vores ubevidste spisemønstre, hvad kan vi så gøre?

Kan vi indrette omgivelserne til vores egen fordel?

I første omgang kan vi selvfølgelig indrette vores hjem og arbejdsplads sådan, at de ubevidste faktorer arbejder for, fremfor imod, vores helbred. Mindre tallerkener, slikket op i skabet, og frugten frem på bordet.

Fakta

Links til Wansinks foredrag:

http://www.inudgeyou.com/brian-wansink-author-of-mindless-eating-visits-...

Du kan høre mere om Wansinks eksperimenter på AAU i Sydhavnen tirsdag 17. april.

Men efterhånden indtages flere og flere af vores måltider uden for hjemmet, dvs. i arbejdspladsens eller skolens kantine, på cafeer og, ikke at forglemme, i supermarkedet.

Det betyder, at anvendeligheden af den nye tilgang til at påvirke vores spiseadfærd gennem de mange små ubemærkelige faktorer må undersøges nærmere i disse større sammenhænge – og gerne ude i den virkelige verdens butikker og kantiner.

I USA har bevægelsen 'Smarter Lunchrooms Movement' allerede taget de første skridt med at hjælpe til med sundere indretning af skole- og arbejdskantiner. Deres spændende interaktive side med eksempler kan findes her.

Danmark er også godt på vej

I Danmark er man også godt på vej. En gruppe af forskere på tværs af Aalborg Universitet, Glostrup Hospital, Kræftens Bekæmpelse, Syddansk Universitet, MAPP-Aarhus, og Roskilde Universitet har således igennem det sidste års tid arbejdet med at koble Wansinks forsøg tættere sammen med begrebet 'Foodscapes', hvor hele områder undersøges i stedet for blot at fokusere på den enkelte kantine eller det enkelte køkken.

Det nytter trods alt ikke noget at stille grovbollerne i øjenhøjde og gøre tallerknerne mindre, hvis det fører til, at hele byen ender med at spise pølser på tankstationen.

I løbet af 2012 begynder de første tiltag med engagement fra deltagere i gruppen at løbe af stablen.

Foruden det nye FoodScapeLab i Sydhavnen er forskningsprojektet SOL i Danmark lige blevet påbegyndt på Bornholm, hvor man tager en holistisk tilgang til sundhedsadfærd med nudging i supermarkedet, skolen samt nærmiljøet.

Dertil har det også lykkedes gruppens aktører, at få manden bag mange af de omtalte forsøg – Brian Wansink – her til landet den 17. april, hvor han vil give en række foredrag om, hvordan fremtidens spisemiljøer kan blive den nye sundhedsfremmende arena.

Partnerartikel

ISSP - The Initiative for Science, Society and Policy

Kontakt:
Pelle Guldborg Hansen
pgh@ruc.dk

Initiativet for videnskab, samfund og politik (ISSP) er et netværk af forskere med den mission at gøre videnskab og teknologi til en integreret del af den samfundsmæssige planlægning og offentlige debat.

ISSP er drevet af den overbevisning, at samfundet bør drage større fordel af den videnskabelige ekspertise, og forskerne bør reflektere mere over deres rolle i samfundet og professionelle ansvar for at deltage i samfundslivets processer.

ISSP sigter mod at være en central katalysator for progressiv, ansvarlig og bæredygtig social forandring. Det foregår bl.a. gennem følgende grupper med fokus på emner i krydsfeltet mellem samfund og videnskab:

  • Levende Teknologi, ledet af professor i fysik Steen Rasmussen, Syddansk Universitet
  • Anvendt Adfærdsforskning, ledet af adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen, Roskilde Universitet
  • Sociale aspekter i Nye Teknologier - SAiNT, ledet af teknologifilosof Søren Riis, Roskilde Universitet
  • Social Software, ledet af professor i formel filosofi Vincent F. Hendricks, Københavns Universitet

 ISSP er et tværuniversitært samarbejde mellem Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Den spirende forståelse af vores spiseadfærd - at faa spat.

Fra umiddelbar madglæde til adfærdsmæssig-forskningsfelt. Et samfund går i mod fæl!

men også mod ekstremerne, for som vi fede blive, blive vi også magre og anorektiske.

Tjek derfor gammeldags sundhed på Youtube: "Anoreksi og Johannes V. Jensen"

http://youtu.be/Pv_dFAmhifs

Le Berthélaine - dansk kunstner, forfatter og kritiker

Re. På min flade røv

Tja, Kim, vi bliver vist ikke enige i dag. Selvfølgelig spiller livsstil OGSÅ en rolle, men jeg mener virkelig, at de øvrige emner, som jeg nævner ('moderne' kemi, genetik, hormoner, tarmflora mv.) og andet som mave-tarm-systemets funktionsevne herunder stofskifte er underudforskede.
Til gengæld er jeg enig med den seneste ernæringsguru, Bente Klarlund Pedersen, om, at motion er meget vigtigere end tidligere antaget.
Det er også vigtigere end den nominelle vægt, så længe motionen ikke giver skader og generelt er indrettet efter personen.
Det var derfor, at jeg gik med JP og ikke Bladkompagniets mange aviser, jf. at jeg havde dårlig ryg. Jeg kunne f.eks. ikke løbe 400 meter, da jeg var tennismester - men jeg var hurtig på 10-20 meter og kunne med pauser spille tennis og badminton i 5-6 timer.
Og der er sundt og usundt fedt, ganske som Klarlund hævder. Det sagde en ganske almindelig ældre læge til mig for 20 år siden ...
Nu håber jeg så bare, at vi ikke skal se om 10 år, at hun får forskningsstøtte fra motionsudstyrsfabrikanter, som den tidligere guru Arne Astrup fik forskningspenge fra sukkerindustrien og i ca. 10 år formåede at få ernæringsdagsordenen til næsten kun at handle om (mættet) fedt.

Hvad angår vore respektive historier:
Pudsigt nok har jeg aldrig selv røget og er i dag allergisk over for også røg (siden jeg var 22).
Vin indtages, men med måde.
Til gengæld røg og ryger min mor som en skorsten, også da hun var gravid med mig, og hun har en psykosocial aversion mod fisk.
Begge dele skulle efter sigende påvirke generne i fostret negativt, men jeg tror nu, at mine italienske aner, skønt 3-400 år gamle, også spiller en rolle. Italienere er netop af statur små og 'robuste'- relativt set.

vh CP

PS: Tillykke med sejren i din personlige kamp.
Til gengæld må jeg sige, at jeg da skam også kæmpede, og min vægt svingede i godt 10 år, så jeg har hveranden af størrelserne for tøj mellem 70 og 140 kg på loftet ...

Undskyld, at jeg lige bliver (mere) konkret ... ;-)

"Sidst men ikke mindst så betyder hvem og hvor mange, man spiser sammen med, også noget. Forskere har påvist, at man spiser 33 procent mere, når man spiser sammen med en anden person fremfor alene. Og, tro det eller ej, men mængden øges med helt op til 96 procent, når man spiser sammen med syv personer . Forskningen viser desuden, at vi spiser i længere tid og større mængder, når vi spiser sammen med nogen, vi kender godt, samt at vi i høj grad påvirkes af, hvor meget og hvad de andre spiser. Der er endda indikationer af, at overvægtige påvirkes mest af disse sociale faktorer."

Ja ja, der er da mange fornuftige pointer ovenfor, når vi nu åbenbart skal tale adfærd, men jeg er enig i, at en hel del "resultater" bør efterprøves yderligere, ikke mindst ovenstående fordi:
1. Man kan netop spise hurtigere, hvis man ikke fører høvisk samtale, og spiser man hurtigt, kan man komme til at 'overspise', fordi man mærker man mætheden med en vis forsinkelse.
2. Jeg mener også, at anden forskning har vist, at amerikanere med "TV dinners" alene spiser mere end andre. Men nu taler man jo så heller ikke med fjernsynet ...
3. Ja, selvfølgelig spiller det en rolle for en persons konkrete måltid, hvad ens bordpartnere spiser - man spiser jo det, der står på bordet, ikke? Enten af høflighed eller af sult eller begge dele.
4. Jeg spiste før i livet sammen med min nu gudskelov ekskone, og hun elskede fedtmarmoreret kød samt sovs og kartofler, så til sidst måtte jeg lave to slags mad - og hvem mon tog på? Rigtig gættet: det gjorde jeg, der spiste salat og magert kød, tsk tsk. Men da havde jeg så også netop fået fem gange dosen af Lykkens piller ...
vh CP

På min flade røv

Jeg blev lungesyg og gav op - blev fed og fik bl.a. type2 - så blev jeg sur på mig selv og så holdt jeg op med at være fed - det var en kamp men jeg vandt.

Men det var min egen skyld at det kom der til - inkl. KOL som jeg fik af at ryge - så jow ens livsstil er for mange årsagen til det går dem dårligt - jeg siger ikke alle; men mange.

Du er måske ikke i den gruppe men det fleste er i den gruppe der påfører sig selv sygdomme grundet det liv de lever - det der bare er sket er et skred i holdningen til at være fed og når du vralter rundt kan folk ikke se om du er syg eller doven og så ryger du med i handlen når folk deler foragt ud - desværre.

Et problem er jo nok det som artiklen også er inde på - vi ved nu om dage mere om kost og sundhed end nogen generationer før os har gjort - men desværre er vi også blevet overfladiske og dit udseende er en vare som man dagligt sælger og takket været det så bruger folk alt for meget tid på at vurdere om andre er tykke eller ej og de ”sælger” sig selv – Vi ved også at kost og motion hænger uløseligt sammen og at mange tyksakker simpelthen spiser forkert og sidder for meget ned – selv dem der hævder de spiser som små mus – jeg har været med til at gennemgå en mus´ kostplan og hun blev ganske overrasket da det gik op for hende at alle de mange bække små blev til næsten 4000 kcal. i døgnet hvilket var næsten det dobbelte af hvad hun havde brug for.

Og jow jeg spiser fuldkorn hver dag samt fisk og magert kød

Tynd mave 2

"Kim Kaos:
Jeg gnasker et tons frugt og grønt dagligt og ingen problemer med tynd mave."
--
Så gætter jeg på, at du også spiser andet, kære Kim, som f.eks. brød med masser af fibre (eller et egentligt fibertilskud) og/ eller sørger for netop at få de grove grøntsager, som jeg nævnte, og stivelsesholdige frugter med, og det er primært rodfrugter men også f.eks. stivelsesholdige ting som bananer, avocadoer (grønt fedt og protein), havre og rug.
Til gengæld, hvis du - som jeg netop skrev - spiser dig mæt alene i grønt, så pas på med pludselig og radikalt at ændre kosten, for så kan du pludselig spise 2-3 gange så meget - og bliver fed, hvis ikke du enten viser jernvilje eller får en fedmeoperation, som sjovt nok kurerer diabetes på 14 dage - ikke fordi man taber sig, men fordi tarmfloraen ændrer sig.
Pudsigt nok blev det sidste glemt, da man pludselig skulle spare penge og satte en kampagne ind mod netop fedmeoperation, så man i dag skal være federe end selv jeg for at få en, tsk tsk.
vh CP

Endnu mere talen ned til alle os fede idioter -2 ...

Nå, nu da Kim Kaos har provokeret mig, så lad os da få historien:

Jeg har intet andet 'slik' end 80% mørk chokolade i huset, hvor det står i køkkenskabet, og jeg spiser nøjagtig 10 g. hver dag til en stor kop kaffe med skummetmælk.
Jeg elsker frugt, herunder tomater, og bruger masser af især suppegrønt (med rodfrugter) i min mad, spiser bunker af fibre i mad og ved siden af som Husk.
Mine foretrukne proteinkilde er fisk (dog ikke smørfisk, der faktisk er lige så usund som smør) og skummetmælkyoghurt med sødemiddel (Cheasy).
Indtil jeg blev 41, var jeg 200-400 gange om ugen på fjerde sal med Jyllandsposten på Frederiksberg (i ti år), cyklede i snit 10 km. hver dag (i 30 år) og gik 1-2 timer hver dag med hunden, og før det var jeg bymester i Sønderjylland i tennis og badminton i singlerækkerne for seniorer og juniorer på samme tid.
Men jeg har en række sygdomme, herunder allergi og Scheuermann i ryggen - der nu er vokset sammen i "broer". Disse sygdomme, medicinen mod dem (Ibuprofen) og stress gav mig kronisk diare og en psykisk sammenbrud med fikse ideer om overdreven hygiejne (OCD), hvorefter de fyldte mig med "lykkepiller" i 5 gange dosen.
Mærkeligt nok tog jeg så - mens jeg stadig motionerede som beskrevet - 60 kg. på i løbet af 60-80 uger og gik fra 80 til 140 kg.
Derefter mødte jeg så megen modbydelighed som "selvforskyldt fed", at jeg gik ned med depression - og hvad får man mod det? Ja, "lykkepiller".
Efter førtidspension var jeg næsten femti, fed og førtidsgrøntsag, og nu gik modbydelighederne over i egentlige fysiske overfald, så jeg i dag har socialfobi, altså angst for det værste dyr i junglen, nemlig mennesker i flok.
Derfor gør jeg så meget som muligt i hus og have med håndkraft og knofedt, men efter samlet 15 overfald med bl.a. knive, paraply og spidse kæppe samt kamphunde tør jeg ikke gå med hunden mere.

Og nu er det så, at jeg godt kunne tænke mig at vide:
Hvornår begynder I forpulede, såkaldte "eksperter" (og selvudnævnte "besserwissere") at fatte, at I ved at tale om "livsstilssygdomme" og ved at kalde fattigdom "selvforskyldt" er med til at igangsætte verbal og fysisk vold på bunden af samfundet?
Hvornår lærer I, at der er andre faktorer end blot adfærd på spil ift. "fedmeepidimien", nemlig kemi i mad og kemi i medicin, genetiske dispositioner, hormoner, tarmflora, psykosociale problemer, arbejdets organisering og karakter og meget andet?
Hvornår lærer I at behandle alle mennesker med RESPEKT, så resten af samfundet også gør det?
Hvornår fatter I, at der er tale om MODERNITETSYGDOMME, ikke blot livsstilssygdome?
Og hvornår rejser I til Afrika og forsker i fedmeepidimien der - helst indtil I har alle de vigtige svar efter 50-100 år, så vi andre i det mindste er fri for jeres evindelige selvgode præken så længe?
Med meget lidt ydmyg, men trods alt venlig hilsen
CP
(i følge seneste praktiserende læge "angiveligt" cand. mag. i "bl.a. statskundskab" ...)

PS: Jeg kom faktisk med en stor del af ovenstående pointer og erfaringer (dog ikke med den fysiske vold og fattigdomsaspekter) i en artikel for otte år siden, og siden er "livsstilsdagsordenen" og "det er din egen skyld, dit fede svin" som beskrevet kun blevet værre, så der er god grund til min frustration som udtrykt ovenfor.
Artiklen kan googles på søgeordene:
"flix + omvendt oplysning"

Endnu mere talen ned til alle os fede idioter!

Jeg har besluttet at vente et døgn, før jeg evt. sætter mit småsyrlige svar på!
Men hvis jeg en gang til ser en artikel, der kun behandler fedme som et resultat af adfærd, altså livsstil blandt dumme umælende kontorfår, der evt. er udsat for fikse tricks af forskere eller sliksælgere, og ikke f.eks. kemi i mad og medicin, så tror jeg sgu, at jeg bomber jeres kontor med Cheasy yoghurt - som heldigvis fås billigt lige nu ...
vh
CP
Nu med mit nye motto - stort set lånt fra en vis Will fra Stratford:
Intet er så nemt som andres problemer - især for såkaldte eksperter!

Tynd mave

Claus:"Til gengæld gør stor indtagelse af grønt også noget andet - altså, hvis man ikke nøjes med seks om dagen, men spiser sig mæt i det hver dag i f.eks. et halvt år:
Mavesækken vokser, og man kan få diare"

Jeg gnasker et tons frugt og grønt dagligt og ingen problemer med tynd mave.

Enig med Kim Kaos

bortset fra, at tomater og agurker egentlig er frugt, og at vi stadig mangler alle de andre ting, der spiller ind, som nævnt kemi, men at få let adgang til veltilberedt grønt eller grønt, der er let og hurtigt at tilberede, afgjort fremmer indtaget.
Til gengæld gør stor indtagelse af grønt også noget andet - altså, hvis man ikke nøjes med seks om dagen, men spiser sig mæt i det hver dag i f.eks. et halvt år:
Mavesækken vokser, og man kan få diare
Frugt og grønt bortset fra rodfrugter er fire gange hurtigere om at komme ud i den anden ende end en del anden mad, dvs. på.ca. 12 timer, især uden fibre eller stivelse holder intet rigtigt på det ..
Og går man så tilbage til en "varieret kost", som formentlig stadig er det bedste, kan man pludselig spise en del mere.
vh
CP

re: Helt enig

Ja sådan er der så meget og nogle frugter er blot en frø/blomsterstand og jordnødder er bælgplanter - men omvendt så har man vedtaget at vi betragter tomater osv. som grøntsager - så pyt med det - vi ved hvad vi mener.

Og Claus mange fedlinge er fede fordi de æder forkert og ikke dyrker motion - tag et kik i deres indkøbsvogne næste gang du handler ind - de er fyldt med alt det usunde og de har selv valgt at købe det ingen tvinger nogen til at fylde sig og det er ikke forbudt at gå en lang tur eller trille rundt på din cykel.

Der findes nogle der har uheldige gener - men de fleste er fede fordi de lever usundt.

Frugt-og-grønt

Thomas:"Hvem fandt mon på at det skulle betragtes som ét ord."

Ingen - det er 3 ord

Og så kan nogle af os rent faktisk godt lige grøntsager - en dejlig fast tomat eller en kold gulerod lige fra køleskabet - en kølig agurk frisk plukket en varm sommerdag i drivhuset - friske asparges - nye kartofler - en lækker fennikelsalat og....

Frugt-og-grønt

Hvem fandt mon på at det skulle betragtes som ét ord.
- Der er en kæmpe forskel på 600 gram jordbær og 600 gram gulerødder!
Frugt er (nærmest) slik, mens grøntsager er ren, sur (protestantisk) pligtspisning..

En stor tallerken får én til at spise mere.
Men en stor ske får én til at spise mindre.
- der er vist "brug for mere forskning" på området : )

Stål

"Dertil har det også lykkedes gruppens aktører, at få manden bag mange af de omtalte forsøg – Brian Wansink – her til landet den 17. april, hvor han vil give en række foredrag om, hvordan fremtidens spisemiljøer kan blive den nye sundhedsfremmende arena."

Hvis man tager artiklens indhold for pålydende så skulle man sidde helt alene på en umagelig stålstol i et trist rum og spise tynd suppe fra en underkop med en teske for at holde vægten ned ;)

Nej seriøst - det er rigtigt at man spiser det man ser og har indenfor rækkevidde og mange gør f.eks. den fejl at de omgiver sig med slikskåle og andet guf når de sidder og arbejder eller ser TV og før de får set sig om så har de ædt det hele.

Er man smart kan man udnytte det til at lokke mere frugt og grønt i folk - omgiv dem med frugtskåle eller klar-til-at-spise grøntsager. Så skal de nok nå de 600gram om dagen uden at opdage det.

Seneste fra Kultur & Samfund

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg