Organdonation: Giver aktivt fravalg-ordning flere organer til de syge?

Får vi flere organer til donation i Danmark, hvis vi indfører automatisk tilmelding som donor?

Netop dét spørgsmål har meldt sig, efter at regeringen har præsenteret et forslag om at vende den nuværende ordning på hovedet, sådan at man ikke længere selv skal melde sig som donor, hvis man ønsker at blive det.

I stedet lægger regeringen op til en ordning, hvor man aktivt skal fravælge organdonation. En ordning, der også bliver kaldt formodet samtykke.

Spørgsmålet er, om ændringen vil føre til en højere donationsrate: flere organdonorer pr. indbygger og dermed flere organer til de syge, der har brug for dem?

Det er der uenighed om i videnskabelige kredse.

Andreas Brøgger Albertsen er en af dem, der mener, at der er klar evidens for en højere donationsrate ved en ordning med aktivt fravalg.

Han er lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, hvor han forsker i forskellige politikker på området for organdonation. Han finder en klar tendens i forskningen:

12 ud af 18 videnskabelige artikler og rapporter siden år 2000 viser, at automatisk tilmelding til et donorregister øger antallet af donorer, siger han.

»De fleste, de bedste og de nyeste studier peger på, at man får flere organer til rådighed, hvis man har en ordning om aktivt fravalg,« lyder dommen.

Og her fremhæver Albertsen især tre nyere studier, der viser en positiv effekt (her, her og her).

Overlæge: Aktivt fravalg kan få antallet af donorer til at falde

Christina Rosenlund har en anden fortolkning af forskningslitteraturen. Hun er donationsansvarlig overlæge i Region Syddanmark og ekspert hos Dansk Center for Organdonation (DCO), hvor man løbende vurderer evidens på området.

I en DCO-rapport fra 2021 konkluderer man for eksempel, »at der ikke findes entydig evidens for, at formodet samtykke øger antallet af organer til transplantation.«

Dog viser en DCO-rapport fra 2022, at en overgang til formodet samtykke kan skabe opmærksomhed om spørgsmålet og »få flere til at registrere deres beslutning,« som det lyder.

Men i rapporten tilføjer man ordene:

»Det er dog ikke ensbetydende med, at de flere registreringer altovervejende vil være samtykke til organdonation. Det viser en markant stigning i antallet af nej-sigere i Holland.«

»Resultatet afhænger af, hvilke briller man kigger med,« siger Rosenlund om de forskellige syn på effekten af samtykkeformen.

Her henviser hun til tallene fra Holland, der viser, at indførelsen af aktivt fravalg var med til at øge frekvensen af folk, der sagde nej til at blive donor. Ordningen blev indført i 2020, og i 2022 havde 31 procent af hollænderne frasagt sig organdonation.

»I værste tilfælde kan det få den modsatte effekt, hvis man indfører aktivt fravalg i Danmark,« siger Rosenlund.

På den ene side vil flere fravælge donation, fordi de føler sig presset til at tage stilling. På den anden side vil flere måske slet ikke tage stilling til det store spørgsmål.

»Pointen er, at der er færre, der aktivt registrerer deres valg i donorregistret, fordi de tror, at de ikke behøver. Og hvis de ikke bekræfter, at de er organdonorer, så skal vi spørge de pårørende, som vi ved, har en tendens til at sige nej til organdonation, hvis de ikke kender deres afdødes holdning til spørgsmålet.«

Er aktivt fravalg synd for de pårørende?

Det er, hvad der sker på hospitalet, som er afgørende, siger Christina Rosenlund og understreger, at hun ikke mener, Andreas Brøgger Albertsen tager højde for det i sin forskning.

Det er nemlig på hospitalet, de fleste beslutninger om organdonation bliver truffet. Og med en ny ordning om aktivt fravalg gør det ingen forskel i forhold til at tage stilling til organdonation. Personen eller pårørende skal stadig bekræfte tilmeldingen til donorregisteret.

»Det er synd for de pårørende, hvis de i højere grad skal tage stilling til organdonation på vegne af afdøde, fordi vi er overgået til en automatisk tilmelding. Det kan ikke beskrives, hvor svær den beslutning er, og hvis de ikke kender den afdødes holdning til spørgsmålet, så ved vi, at der er en øget risiko for, at de fravælger donation.«

Igen er Andreas Albertsen uenig. Han henviser i stedet til undersøgelser fra Storbritannien, der viser, at flere vælger organdonation til, når man indfører en ordning om automatisk tilmelding til et donorregister.

»Ser man på Wales, England og Skotland, kan man se, at ordningen om aktivt fravalg får flere til at tage stilling og i sidste ende sige ja til organdonation,« siger han.

»Erfaringer fra Wales tyder for eksempel på, at familien oftere siger ja til donation, end de gjorde, før man lavede systemet om.«

Denne gang henviser han til et studie af den walisiske ordning.

Etiske udfordringer ved aktivt fravalg

Pelle Guldborg Hansen mener, at debatten mangler en diskussion af de etiske problemstillinger ved en ordning om formodet samtykke.

Han er adfærdsforsker på Roskilde Universitet, hvor han blandt andet har undersøgt etiske dilemmaer ved organdonation. Og ved at indføre en ny ordning om aktivt fravalg overser man væsentlige udfordringer, mener han.

»Problemet ligger ikke i, at folk ikke er registreret i donorregisteret. Problemet er, at vi godt kunne tænke os at flere tager stilling til organdonation – og det gør de ikke umiddelbart ved en ordning om aktivt fravalg,« siger Pelle Guldborg Hansen.

I hvert fald ikke på et etisk forsvarligt grundlag, tilføjer han. Problemet er, at en ordning, hvor man automatisk bliver tilmeldt donorregisteret, vil betyde, at det også vil blive set som det valg, myndighederne anbefaler.

Man vil med andre ord føle sig presset til at give samtykke til donation, påpeger Guldborg Hansen. Eller også bliver man tilmeldt uden at være klar over det – hvilket er lige så problematisk, mener han:

»Overordnet set er det super problematisk, hvis man bare bliver automatisk bliver tilmeldt en ordning, som man ikke kan tage stilling til på et uvildigt grundlag. For vi ved fra adfærdsforskning, at det sker – folk bliver tilmeldt noget, uden at de ved, hvad det er.«

»Og lige her er det ekstra problematisk, fordi man skal tage stilling til retten over sin egen krop. En ret, som vi normalt værdsætter i vores samfund, men som man nu skal til at begrunde over for sig selv og andre. Det er meget problematisk.«

Forskerne er dog enige om den samme ene pointe: at debat er godt for folks evne til at tage stilling.

Som Christina Rosenlund siger det: »Det er positivt, hver gang der kommer fokus på organdonation, fordi det hjælper folk til overhovedet at få taget stilling til spørgsmålet.«