Derfor spiser og drikker du for meget

Vi er en af de første generationer i menneskets historie, der sidder inde med omfattende viden om, hvordan mad og alkohol kan påvirke vores helbred negativt.

Vi er også den første generation, for hvem fedme udgør en større trussel for vores kollektive helbred end underernæring.

Ny forskning peger på, at paradokset i høj grad skyldes, at en lang række ubevidste faktorer har stor indflydelse på, hvad og hvor meget vi spiser og drikker.

Oplysning alene virker ikke

I årtier er vi blevet fodret med information og oplysningskampagner om, hvad og hvor meget der er sundt eller usundt for os at indtage.

Resultatet er, at vi alle ved, at 'vi bliver, hvad vi spiser' – død gris, pizzafjæs, eller ølmave – og at mange af os går rundt med et mere eller mindre stilfærdigt ønske om at leve sundere.

Alligevel tilhører vi den første generation i menneskets historie, hvor for meget mad potentielt kan dræbe ligeså mange som for lidt kan – og det er vel at mærke ikke os europæere, der sulter.

WHO vurderer, at kategorien 'overvægtig' passer på ca 150.000.000 mennesker alene i Europa, og at denne overvægt er skyld i over én million dødsfald og 12 millioner leveår med dårligt helbred hvert eneste år. (WHO, Wang et al 2007:1).

Med andre ord er information og motivation tilsyneladende ikke tilstrækkelige betingelser for at forebygge en global fedme-epidemi med den linde strøm af alvorlige komplikationer af civilisationssygdomme, som heraf følger:

• Type 2 diabetes
• Hjertekarsygdomme
• Kræft
• Muskel-skeletsygdomme
• Søvnapnøe.

Hertil kommer der ofte også social eksklusion, infertilitet, nedsat arbejdsevne og for tidlig død.

Ny forskning peger på, at det skyldes en lang række psykologiske faktorer, der i samspil med vores omgivelser påvirker, hvad vi spiser – og det i langt højere grad, end vi går og tror.

Chokolade i øjenhøjde

I et amerikansk forsøg, udført af den berømte fødevareforsker Brian Wansink fra Cornell University, stillede man eksempelvis 30 chokoladekarameller til fri afbenyttelse i enten en gennemsigtig eller uigennemsigtigt beholder hos i alt 40 kvinder, der alle arbejdede bag et skrivebord.

Herefter talte forskerne hver aften, hvor mange chokolader der var blevet spist, og fyldte beholderen op igen.

Forsøget viste, at kvinderne spiste dobbelt så mange chokolader, når de var i en gennemsigtig beholder på deres bord, end når beholderen var uigennemsigtig – og de spiste endnu færre, hvis man stillede chokoladerne små to meter væk fra bordet.

For at være præcis, spiste kvinderne i gennemsnit:

• 7,7 chokolader hver dag, når chokoladerne var placeret i en gennemsigtig beholder på deres bord
• 4,6 chokolader når beholderen var uigennemsigtig
• 5,6 når beholderen var gennemsigtig og stod små to meter væk
• 3,1 når beholderen var ugennemsigtig og stod to meter væk fra bordet.

Indtaget af chokolade blev altså mere end halveret af to meter og en uigennemsigtig beholder!

Madlaboratorier skal afdække de mange faktorer

Forsøget er blot ét i en lang række forsøg, ledet af Brian Wansink, som alle foregår i hans såkaldte 'Madlaboratorium', der med et snuptag kan bygges om til alt fra en pæn restaurant til et køkken i løbet af ganske få timer.

Et lignende laboratorium – et mobilt FoodScapeLab – er p.t. under opbygning ved Aalborg Universitets nye campus-område i Sydhavnen i København.

Laboratoriet er det første af sin art herhjemme, og det skal hjælpe forskere og studerende til nye indsigter i omgivelsernes indflydelse på vores spiseadfærd.

Et sådan laboratorium er netop, hvad der muliggør videnskabelige eksperimenter såsom Wansinks, der alle har det til fælles, at de afdækker, hvordan psykologiske faktorer i samspil med vores omgivelser er med til at påvirke, hvad og hvor meget vi spiser, uden at vi selv lægger mærke til det.

Den spirende forståelse af vores spiseadfærd adskiller sig altså markant fra den mere traditionelle ide om, at vores indtag af mad hovedsageligt afgøres af fornuftige overvejelser, baseret på den information, vi har til rådighed, samt af vores fysiologiske behov.

I stedet anerkender den vigtigheden af vores omgivelsers udformning, og hvordan denne subtilt påvirker vores valg. Et nyt udgangspunkt der vinder mere og mere tilslutning i forskningsverdenen, og hvis indsigter anvendes bredt under samlebetegnelsen nudging.

Afhænger mængden af is, du spiser, af din isske og tallerken?

For at sætte denne nye tilgang på spidsen inviterede Brian Wansink engang 86 ernæringseksperter til hans madlaboratorium for at teste, hvorvidt størrelsen af isskeer og skåle ville påvirke mængden af is, eksperterne selv spiste.

De var trods alt eksperter, og ingen burde vel være bedre til at vurdere, hvad og hvor meget de putter i munden.

I forsøget fik den ene halvdel af deltagerne, uden at vide det, en stor tallerken og tog deres is med en stor isske, mens den anden halvdel fik en mindre tallerken og tog is med en mindre isske.

Resultatet var, at dem, der fik en stor tallerken og tog med en stor isske, endte med at spise 53 procent mere is, end dem der brugte en mindre tallerken og en mindre isske.

Der er uoverskueligt mange faktorer på menuen

Desværre er det efter alt at dømme ikke nok blot at blive informeret om de mange faktorer, der påvirker vores spiseadfærd, til at vi konstant kan modstå dem.

En af faktorerne er, at der er så mange af dem, at det er umuligt at holde øje med dem alle. Alene i eksperimentet med isskeer og tallerkner peger andre eksperimenter således på, at mindst fire forskellige faktorer er på spil:

• Den første er størrelsen på skeen, som isen øses op med. I et eksperiment med isskeerne, hvor de 86 eksperter blev testet, endte dem, der øste is op med en stor ske, med at spise 15 procent mere is end dem, der anvendte en mindre ske.
  
• En anden faktor er størrelsen på ens tallerken. I forsøget med is målte man også forskellen på, hvor meget ernæringsekspertene spiste, sammenholdt med deres tallerkens størrelse. Dem, der spiste is af store dybe tallerkner, spiste mere end 30 procent mere is end dem, der spiste af mindre dybe tallerkner.
  
• En tredje faktor er, at de fleste mennesker altid spiser op. Enten fordi de er pænt opdraget, eller blot fordi de spiser så længe, der er mad på bordet. I et prisvindende eksperiment inviterede Wansink og hans hold gæster til at spise suppe af nogle specielle suppeskåle, der gennem et system af slanger fyldte sig selv op i al ubemærkethed, alt imens gæsterne spiste. Sammenlignet med en kontrolgruppe spiste gæsterne med de bundløse suppeskåle 73 procent mere suppe, men vurderede selv, at de havde spist nogenlunde den samme mængde som kontrolgruppen.
  
• Sidst men ikke mindst så betyder hvem og hvor mange, man spiser sammen med, også noget. Forskere har påvist, at man spiser 33 procent mere, når man spiser sammen med en anden person fremfor alene. Og, tro det eller ej, men mængden øges med helt op til 96 procent, når man spiser sammen med syv personer . Forskningen viser desuden, at vi spiser i længere tid og større mængder, når vi spiser sammen med nogen, vi kender godt, samt at vi i høj grad påvirkes af, hvor meget og hvad de andre spiser. Der er endda indikationer af, at overvægtige påvirkes mest af disse sociale faktorer.

En anden faktor er, at vi ikke kan være konstant opmærksomme på de talrige faktorer, der i sidste ende er med til at påvirke vores adfærd.

I et forsøg udført af Baba Shiv, professor i adfærdsøkonomi ved Stanford University, blev to grupper studerende bedt om at huske en række tal for derefter at vælge mellem et stykke kage eller frugt. I gruppen, der skulle huske syv tal, valgte 63 pct. af de studerende kagen. For den anden gruppe, der kun skulle huske to tal, var dette tal blot 41 pct.

Forsøget viser, at vi har en begrænset mængde mental energi, og at vi er lettere at friste, så snart vi er optaget af andre ting.

Hvis selv information og motivation ikke i tilstrækkelig grad kan dæmme op for vores ubevidste spisemønstre, hvad kan vi så gøre?

Kan vi indrette omgivelserne til vores egen fordel?

I første omgang kan vi selvfølgelig indrette vores hjem og arbejdsplads sådan, at de ubevidste faktorer arbejder for, fremfor imod, vores helbred. Mindre tallerkener, slikket op i skabet, og frugten frem på bordet.

Men efterhånden indtages flere og flere af vores måltider uden for hjemmet, dvs. i arbejdspladsens eller skolens kantine, på cafeer og, ikke at forglemme, i supermarkedet.

Det betyder, at anvendeligheden af den nye tilgang til at påvirke vores spiseadfærd gennem de mange små ubemærkelige faktorer må undersøges nærmere i disse større sammenhænge – og gerne ude i den virkelige verdens butikker og kantiner.

I USA har bevægelsen 'Smarter Lunchrooms Movement' allerede taget de første skridt med at hjælpe til med sundere indretning af skole- og arbejdskantiner. Deres spændende interaktive side med eksempler kan findes her.

Danmark er også godt på vej

I Danmark er man også godt på vej. En gruppe af forskere på tværs af Aalborg Universitet, Glostrup Hospital, Kræftens Bekæmpelse, Syddansk Universitet, MAPP-Aarhus, og Roskilde Universitet har således igennem det sidste års tid arbejdet med at koble Wansinks forsøg tættere sammen med begrebet 'Foodscapes', hvor hele områder undersøges i stedet for blot at fokusere på den enkelte kantine eller det enkelte køkken.

Det nytter trods alt ikke noget at stille grovbollerne i øjenhøjde og gøre tallerknerne mindre, hvis det fører til, at hele byen ender med at spise pølser på tankstationen.

I løbet af 2012 begynder de første tiltag med engagement fra deltagere i gruppen at løbe af stablen.

Foruden det nye FoodScapeLab i Sydhavnen er forskningsprojektet SOL i Danmark lige blevet påbegyndt på Bornholm, hvor man tager en holistisk tilgang til sundhedsadfærd med nudging i supermarkedet, skolen samt nærmiljøet.

Dertil har det også lykkedes gruppens aktører, at få manden bag mange af de omtalte forsøg – Brian Wansink – her til landet den 17. april, hvor han vil give en række foredrag om, hvordan fremtidens spisemiljøer kan blive den nye sundhedsfremmende arena.