AT 2016: Her er de bedste artikler om grænser
Årets AT-emne er ‘Grænser,’ og gymnasieelever skal lige nu vælge, hvad deres store opgave i Almen Studieforberedelse skal handle om. Her kan du finde inspiration til din opgave i en oversigt over nogle af de bedste artikler om grænser her på Videnskab.dk.
Mount Everest har med sine 8.848 meter over havets overflade altid været et populært mål for bjergbestigere, der vil udfordre kroppens grænser mest muligt. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/pic-285323051/stock-photo-evening-colored-view-of-mount-everest-from-kala-patthar-khumbu-valley-solukhumbu-sagarmatha.html?src=GRrgTuTkkcY-XxlffQyKJw-1-6">Shutterstock</a>)

Videnskab handler ofte om at finde grænser, forstå grænser og flytte grænser. Derfor er der næsten ingen grænser for, hvilket videnskabeligt område man kan dykke ned i i årets opgave i Almen Studieforberedelse på landets gymnasier, der har emnet, som du nok gættede: grænser.

Af samme årsag har du måske også lige nu svært ved at finde ud af, hvad du skal vælge. Vanen tro vil vi på Videnskab.dk gerne give en hjælpende hånd.

Formålet med opgaven er at lære, hvordan man kan kombinere forskellige metoder og fag. Derfor har vi samlet alle de vigtigste artikler inden for mange forskellige fag, som kan give inspiration til årets opgave.

Hvor går grænsen for menneskekroppen?

En ting, der begrænser alle levende væsner, er vores biologi. Uden ilt, mad, vand og varme kan vi mennesker ikke leve. Årets emne kan derfor sagtens kombinere biologi og idræt.

Et godt eksempel på en historie, der kombinerer de to fag, er historien om Mogens Jensen, en astmatiker fra Viborg der i 2009 forsøgte at bestige Mount Everest uden brug af kunstig ilt. I artiklen ‘Dansk astmatiker kappes med legendarisk sherpa på Mount Everest’ forklarer en daværende professor i fysiologi blandt andet, hvordan det kan være, at Mogens’ puls mister slag, når han kommer op i højden, mens lokale bjergguiders, kaldet sherpaer, puls forbliver den samme.

Du husker måske også, da tyske Felix Baumgartner sprang faldskærmsudspring fra rummet og faldt hurtigere end lyden. Det samme gjorde Google-chefen Alan Eustace, fra et højere punkt. Men hvor går grænsen? Det kan du læse nærmere om i artiklen ‘Google-chef slår Baumgartners vilde udspringsrekord.’

Du kan også blive klogere på kroppens formåen og grænser i artiklerne:

Hvordan kan man overleve ekstrem nedkøling?

Nærdødsoplevelser: 4 ud af 10 er ved en form for bevidsthed, når de 'dør'

Jagten på det perfekte menneske

Så lidt skal der til for at gøre fodboldspillere endnu bedre

Hvilken vintersportsgren er farligst?

Klima, kemikalier og naturens grænser

To grader. Så meget må verdens gennemsnitlige temperatur højst stige. Den grænse besluttede verdens politikere sig for ved COP21. Det var et stort fremskridt, at man endelig var blevet enige om at gøre en fælles indsats, men mange klimaforskere mener, at det er for lidt og for sent.

Jordens gennemsnitstemperatur er allerede steget med én grad, og når den op på to grader, ser det blandt andet sort ud for københavnerne. Det kan du læse i artiklen ‘Sådan ser København ud, hvis temperaturen stiger med 2 grader.’ I artiklen forudser forskerne også, at næsten 700.000 mennesker i Danmark skal finde et nyt hjem på grund af stigningen af verdenshavene.

Ude i verden er temperaturstigningerne skyld i problemer med langt større perspektiv. I artiklen ‘Forskere: Klimaforandringer var med til at antænde krigen i Syrien’ kan du læse, hvordan den globale opvarmning kan skubbe mennesker ud i krig.

I artiklen ‘Jordens tilstand er skubbet ud over grænsen’ kan du også læse ni andre parametre, hvor forskerne mener, vi mennesker skal være bedre til at passe på Jorden, hvis vi gerne vil blive boende her.

Derudover kan du også læse om genmanipulerede afgrøder, kviksølv i verdenshavene, og hvordan kemikalier kan påvirke hjernen i artiklerne:

Er GMO-afgrøder misbrug af naturen?

Hvis Jordens gennemsnitlige temperatur stiger med to grader, skal politikerne på Christiansborg finde en smart løsning eller begynde at tage havnebussen på arbejde. (Illustration: ScienceNordic / Data: Climate Central og Google Earth.)

Grænseværdi for kviksølv er alt for høj

Forsker: Kemikalie-industrien dækker over livsfarlig sandhed

Hvor langt kan vi nå ud i rummet?

Hvis vi ødelægger Jorden, bliver vi mennesker måske nødt til at finde et andet sted at slå os ned. Vi lever i en tid, hvor der sker konstante fremskridt inden for rumfarten, og man kan efterhånden med rette spørge, om mennesket en dag kommer til at kolonisere rummet.

Det har vi gjort i artiklen ‘Hvor tæt er vi på at kunne kolonisere rummet?’

Her kan du finde mere om menneskets vej ud i verdensrummet:

Her er astronautuddannelsens mest ekstreme udfordringer

Drømmen om den røde planet

Solsystemet og rumfartens fremtid

Nærmer vi os en krig i rummet?

Kvanteteknik flytter grænserne for kommunikation og handel

Hvis vi skal overleve i rummet, bliver vi endnu mere afhængige af teknik, end vi allerede er. Heldigvis rykker teknologiske gennembrud konstant grænserne for, hvad vi kan. Blandt andet er vi godt i gang med at lære at udnytte fysikkens genveje til hurtigere computere, også kaldet kvantecomputere, som du kan læse mere om i artiklen 'Danske forskere viser en ny vej mod kvantecomputere.'

Ifølge forskerne vil et gennembrud inden for kvantefysik revolutionere informationssamfundet og ændre måden, vi kommunikerer på i dag. Det kan du læse om i 'Kvantefysikere vil revolutionere informationssamfundet.'

Du kan også læse mere om kvantecomputere i artiklerne:

Første skridt mod en kvantecomputer giver en nobelpris

Fysikere skyder genvej til kvantecomputeren

Hvor går grænsen for, hvad vi må sige?

Måden, vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, men det er ikke kun afhængigt af teknologi. Det sker også gennem de ord, vi vælger at bruge. I en globaliseret verden, hvor alle lige pludselig kan følge med i, hvad man siger, skal man måske passe mere på. Eller skal man? Hvor går grænsen?

Hvorfor nogle ord er okay, mens andre ikke er, kan du læse mere om i artiklen 'Hvorfor må man ikke sige neger?'.

Du kan også læse mere om, hvordan nye ord i det hele taget kan opstå i artiklen 'Atombombe udløser tsunami af nye ord'.

Du kan også læse nærmere om, hvorfor der overhovedet eksisterer normer for, hvad man må sige, i artiklen 'Højreradikalisme og grænser for hvad man kan sige.'

Vil mennesket nogensinde nå til Mars? Og kan man bo der? Det kan du blandt andet læse mere om i artiklen 'Drømmen om den røde planet.' (Foto: <a>Shutterstock&lt;/a&gt;)

Og i artiklen 'AT 2016: Sprogets grænser - hvor mange sandkorn skal til, før de er en bunke?' kan du læse om, hvordan vores sprog i virkeligheden er uklart, men at det er en nødvendighed for, at det kan fungere.

Vi skal være smukkere og smukkere

Der er ikke kun uskrevne regler for, hvad vi må sige, men også for, hvordan vi må se ud. TV-reklamer, sociale medier og sundhedskampagner er fyldt med slanke, veltrænede kroppe, og det kan give forskruede skønhedsidealer og skuffelse, hvis man ikke føler, man kan leve op til kravene.

I artiklen 'Stor variation i anorektikeres kropsbillede' kan du læse, hvordan opfattelsen af egen krop kan være helt ved siden af realiteterne, mens du i ‘Hvorfor vil unge piger ligne Barbie’ kan læse om ekstreme skønhedsidealer.

Skønhedsidealer handler dog ikke kun om kropsvægt og proportioner, men for eksempel også udsmykninger som tatoveringer og piercinger. Dem kan du læse om her:

Forskere: Her er det dummeste sted, du kan blive tatoveret

Piercinger får folk til at virke mindre kompetente

Krig og terror på tværs af grænser

I dag kan man følge med i, hvad der sker i den anden ende af verden, og på det sociale medie Twitter minder terrororganisationen Islamisk Stat os om, hvor barbariske de er med offentlige halshugninger og voldelige trusler. Samtidig kan vi følge med i, hvordan Assad bekriger sin egen befolkning, og videoer og billeder af familier på flugt over Middelhavet i tvivlsomme gummibåde.

Når den viden om krigens modbydeligheder pludselig er så tilgængelig, kan det være svært at retfærdiggøre, at vi ikke gør noget. Vi risikerer at ramme de civile i byen Raqqa i Syrien, hvor IS opholder sig, vil nogle måske sige, mens andre kunne påpege, at det endte katastrofalt, da ingen brød ind under folkedrabet i Rwanda i 1994. Den svære problemstilling tager tre ph.d.-studerende op i artiklen 'Skal Danmark i kamp mod Islamisk Stat?'

Du kan også læse mere om overvejelserne bag det at gå i krig langt hjemmefra i artiklen 'Kan den Europæiske Union skabe fred uden for egne grænser?'

Historiske krige rykkede landegrænser

I et historisk perspektiv har Danmark oftest været i krig med sine naboer. De fleste ved, at Danmark har været større, end det er i dag. For cirka 200 år siden var Norge en del af Danmark, og 50 år senere mistede Danmark Lauenborg, Holsten og Slesvig til det daværende preussiske rige.

I artiklerne 'Sådan mistede Danmark Norge' og '1864: Vi tabte krigen på undertal og overtro' kan du læse, hvordan det gik til.

Selv i dag foregår der dog kampe om nationale territorier, og Ruslands overtagelse af Krim kunne minde om konflikten i 1864 på flere måder. Det kan du læse om i artiklerne:

Er Krim nutidens Slesvig?


Den ukrainske krise – hvad vil Rusland?

Du kan samle mere inspiration på vores undervisning.videnskab.dk, hvor vi blandt andet har samlet en AT-2016 pakke med relevante artikler til temaet om 'Grænser'. 

Du kan også gå på opdagelse i vores arkiv og finde flere artikler om grænser her.

Skulle du have lyst til at læse endnu flere af vores artikler, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her og blive opdateret på de største nyheder indenfor videnskab.

Held og lykke med opgaven!