Stor variation i anorektikeres kropsbillede
Anorektikeres kropsbillede kan variere overraskende meget. Nogle kan føle sig overvægtige i det ene øjeblik og tynde i det næste. Det skal behandlingen tage hensyn til, mener forskere.

Anorektikeres selvbillede kan variere kraftigt. (Foto: Colourbox)

Anorektikeres selvbillede kan variere kraftigt. (Foto: Colourbox)

En forstyrret opfattelse af ens egen krop er et af de mest almindelige kendetegn ved anoreksi.

Tidligere forskning har taget udgangspunkt i, at patienter med anoreksi har et relativt stabilt kropsbillede.

»Man har antaget, at et forstyrret kropsbillede enten er noget, en patient har eller ikke har. Men denne undersøgelse viser, at patienternes kropsbillede kan variere op til flere gange per dag,« fortæller Ester Espeset.

Hun har i løbet af arbejdet med sin ph.d.-afhandling analyseret dybdeinterviews med 32 kvinder i alderen 20-35 år, som havde eller for nylig havde haft en alvorlig anoreksidiagnose.

Formålet med undersøgelsen var at skaffe viden om, hvordan patienter med anoreksi selv oplever og forstår fænomenet forstyrret kropsbillede.

Patientens oplevelse er vigtig

Arne Holte er assisterende direktør i Norges nationale sundhedsinstitut, Folkehelseinstituttet, samt professor i sundhedspsykologi ved Universitetet i Oslo. Han har været hovedvejleder for Ester Espeset, og han mener ikke, at metoderne til forebyggelse og behandling af anoreksi er gode nok.

»En vigtig forklaring er, at vi ikke har haft en god nok forståelse eller viden om de psykologiske mekanismer, som forekommer ved anoreksi.«

»Når vi skal behandle eller forebygge, skal vi ud over den kliniske vurdering også tage udgangspunkt i patientens egen oplevelse. Alligevel er der påfaldende få studier, som ser anoreksi fra patientens perspektiv,« siger han.

Resultaterne fra Espesets forskning viser, at de psykologiske mekanismer bag anoreksi er langt mere sammensatte, end forskere og behandlere har været klar over. Fundene peger i retning af et komplekst fænomen, som involverer en række psykologiske processer, fortæller Espeset.

»Vi kan se, at der er stor variation i, hvordan patienterne selv opfatter deres egen krop – om de selv erkender, at de er undervægtige eller benægter det, og om kropsbilledet er stabilt over tid, eller om det varierer,« siger hun.

Føler sig både tyk og tynd

Undersøgelsen viser, at kropsbillede er et dynamisk fænomen, som kan ændres afhængigt af situationen og sammenhængen. Der ser dog ud til at være ganske stor variation i stabiliteten af patienternes kropsbilleder.

Mens nogle patienter har en ganske stabil opfattelse af egen krop, kan andre opleve, at de i det ene øjeblik er tynde og i det andet øjeblik overvægtige.

»Mange kvinder med anoreksi ser ud til at have en grundlæggende usikkerhed ved sit udseende. Derfor bliver de ekstremt følsomme over for mulige trusler mod eget kropsbillede og reagerer med ændringer i kropsbilledet. De misforstår og fejlfortolker information om deres egen krop i stor stil, forklarer Espeset.

Forskerne skelner i studiet mellem forskellige typer af kropsbilledeforstyrrelser. Af disse er vrangforestillinger den mest alvorlige. Disse patienter er overbeviste om, at de er store eller overvægtige.

Et almindeligt udsagn kunne lyde: »Jeg ved jo, hvad vægten viser, men jeg kan ikke selv forstå, at jeg er undervægtig. Jeg kan bare se, at jeg er tyk.«

»Disse resultater kan belyse det faktum, at mange patienter med anoreksi er ambivalente over for behandling. Det er svært at søge hjælp til at tage på, hvis man selv er helt overbevist om, at man er overvægtig,« påpeger Espeset.

På den anden side viser undersøgelsen, at det slet ikke er alle patienter med anoreksi, som oplever, at de er tykke. Nogle er helt klar over, at de er undervægtige.

Læger vil få en aha-oplevelse

Resultaterne antyder også, at der er en nær sammenhæng mellem emotionelle oplevelser og kropsbillede. Når disse kvinder er triste eller bange, oplever de ofte dem selv som fede, mens de kan have et helt fint billede af egen krop, når de er glade.

En anorektiker kan også være enig i, at hun er undervægtig, når hun taler med lægen, for så at være fuldstændig overbevist om, at hun er overvægtig, når hun i næste øjeblik skal til at spise.

Espeset mener, at studiet giver nyttig information om, hvad man bør kortlægge og tale med patienterne om. Det viser også, at patienter med forskellige typer kropsbilledeforstyrrelser kan have nytte af forskellige behandlingsstrategier.

»For eksempel vil en patient, der opfatter sig som undervægtig, være mere motiveret til at gå i behandling end en patient, der opfatter sig som stor eller tyk,« forklarer Espeset.

»Studiet giver en helt ny forståelse af anorektikerens kropsbilledeforstyrrelse, og mange læger vil nok få en aha-oplevelse. Flere vil formentlig kunne nikke genkendende til resultaterne, selv om det ikke er noget, de har været bevidste om i behandlingen,« siger hun.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk