Atombombe udløser tsunami af nye ord

Store begivenheder kan afkaste nye ord. En fodboldspillers uheldige boldbehandling under VM i 1986 medførte udtrykket ‘en Jesper Olsen’. Efter den store asiatiske flodbølge i 2004 kan alverdens børser nu ifølge dagspressen blive ramt af en ‘tsunami af reaktioner’ ved dårlige økonomiske nyheder, og krigen i Libyen i foråret 2011 kan udsætte Europa for ‘en tsunami af flygtninge’.

Så mange sproglige nyskabelser, som fulgte efter atombombningen over Hiroshima og Nagasaki i august 1945 og de mange prøvesprængninger i de følgende 15 år, hører dog nok til sjældenhederne.

Fænomenet var internationalt og rimeligvis stærkest i USA. Det store bog- musik- og filmværk Atomic Platters – Cold War Music from the Golden Age of Homeland Security dokumenterer en god del af atombombens indflydelse på amerikansk underholdningskultur og propaganda og giver blandt andet eksempler på tidens besynderlige atomgadgets, sange til atombombens pris og nye ord i telefonbøgerne.

Hvad med at købe ind hos ‘Atomic Shoe Co’, ‘Atomic Sign Co’, ‘Atomic Sportswear’, ‘Atomic Surgical Supl & Equip Co’, ‘Atomic Trimming Co’ eller ‘Atomic Undergarment Co’? Eller få sig en ‘Atomic Hairdo’ og købe en ‘Atomic Cocktail’ på den lokale ‘Atomic Cafe’? Eller bidrage ved kåringen af ‘Miss Atomic Bomb Nevada’ – som naturligvis var behørigt udstyret med en badedragt med påsyet paddehattesky?

Atomkultur i Danmark

Man kunne dog også være med i Vesteuropa, selv herhjemme i Danmark. Under arbejdet på min bog ‘Den kolde krigs billeder fra 2009’ stødte jeg i danske medier fra 1940′erne og 1950′erne på et væld af ord med ‘atom’ som præfiks. Jeg noterede langt fra alle, men listen under denne artikel er vel imponerende nok alligevel.

Hertil kan man desuden lægge navne som Atom-Otto, Atom-Thorn og Atommeliden og ord, der på forskellig måde indeholder forvanskninger af ‘atom’ eller kun får mening, hvis det medtænkes.

Man kan indvende, at ord som ‘atomangreb’, ‘atomkrig’ og ‘atomødelæggelse’ er logiske følger af den politiske virkelighed, det nye våben skabte, og det er da også overvejende sådanne, som er blevet stående frem til i dag.

Mere bundne til deres tid er ‘atombadedragt’, ‘atomkjole’, ‘atomguf’ og andre i den glade afdeling, men, som vi skal se, kan for eksempel ‘atombombe’ også indgå heri.

Atombomben var festlig

Koblingen mellem atomvåben og fest kan være vanskelig at forstå i dag, men hænger sammen med den helt overvejende positive modtagelse, atomvåbnet fik i den vestlige verden, indtil det i slutningen af 1950′erne gik op for dens politikere, militærfolk og offentlighed, at det nye våben var en alvorlig risikofaktor, også mod dem selv.

Social-Demokraten kaldte den 7. august 1945 nyheden om Hiroshima for ‘Det største videnskabelige Forsøg i Historien’, mens Berlingske Tidende dagen efter skrev om ‘Fabelagtig Opgangstid for den kommende Slægt’.

Og euforien fortsatte gennem årene, også lang tid efter at man kunne vide bedre.

Nu kunne USA bombe ‘hver Plet paa Jorden’

Berlingske Tidende havde på sin forside den 3. marts 1949 en reportage fra ‘Historiens første Non-Stop Flyvning rundt om Jorden’. Reporteren berettede her triumferende om den fuldt bevæbnede ‘USA-Atombombemaskine’, som var beviset på, at USA nu kunne atombombe ‘hver Plet paa Jorden’. Det var ‘en ny Sejr i Kold-Krigen’, som betød at ‘intet Fjendemaal’ nu lå uden for USA’s rækkevidde:

Kaptajn Gallagher udtalte over for journalisterne:

»Det hele gik glat og uden Vanskeligheder. Vi arbejdede i Skift, og man sov udmærket i Maskinen. Hvad vi vilde vise med denne Tur, var, at man nu kan flyve en Bombemaskine til et hvilket som helst Punkt paa hele Jorden – ligegyldigt, hvornaar det bliver paakrævet.«

Da journalisterne spurgte ham, om man også kunne flyve en atombombe ind over Sovjetunionen, svarede Gallagher smilende:

»Lad os hellere sige, at vi kan flyve den hen, hvor der er Brug for den.«

‘Atomprøvesprængning’ på Amager

Fra pressens lette kavaleri, men alligevel ganske typisk, står dette uddrag af Se og Hørs reportage den 19. oktober 1956 fra en militærøvelse på Amager:

»I sidste uge eksploderede en atombombe på Amager. Det var heldigvis kun en ganske lille én. Men den kendte paddehatteformede atomsky udfoldede sig planmæssigt, og bomben var højdepunktet under en demonstration af øvelses- og signalammunition, der blev foretaget på det inddæmmede areal, og som var arrangeret af cirka 1000 indbudte fra militær, civilforsvar, politi og brandvæsen.«

»Demonstrationen varede tre timer, og der var efter sagkundskabens mening adskillige forbedringer blandt det, der vistes. Navnlig var militærfolkene glade for nogle flyvebombe-imitationer, der først eksploderede efter at have udløst en infernalsk hyletone. Også nogle yderst naturtro faldskærmssoldater af papir, der blev udkastet fra flyvemaskine, gjorde lykke. Og et dannebrogsflag der pludselig dalede ned fra skyerne, blev hilst med bifald.«

Atomvåben er forbundet med seksualitet

Kvindelig skønhed og seksualitet står centralt i komplekset af de glade atomord.

Begrebet ‘sexbombe’ har en etymologi, som starter ved forbindelser til ‘atom’. Rita Hayworth blev i 1946 kendt som ‘atompigen’, hendes efterfølgere gennem 1940′erne og 1950′erne blev til ‘atombomber’, ‘atomstjerner’, ‘atom-sexbomber’, ‘anatombomber’, ‘atombombeeksplosioner’ og så videre, indtil de endte som ‘sexbomber’ eller slet og ret ‘bomber’.

Enhver dansker i 1960′ernes begyndelse vidste, at ‘bomben’ var et synonym for atomvåbenet, og herfra var der også forbindelse til for eksempel ‘talentbombe’ eller ‘humørbombe’.

Tegneserie-pinup’en Jane fik en atomkjole, som (naturligvis) var pikant gennemsigtig.

Den todelte badedragt bærer stadig det navn, den fik efter de uhyre populære atomprøvesprængninger ved Bikini-atollen i juli 1946. Og ‘sexbombe’ kendes endnu, omend forbindelsen til atomvåbenet rimeligvis er glemt, og afledninger som ‘platinbomber’ og ‘brystbomber’ er stadig i omløb i den mere populære del af dansk presse.

Atomordene gik igen alle steder

Anders And og Fedtmule brugte ‘atomsaft’ uden alvorlige konsekvenser, og Gøg og Gokke lavede sjov på ‘Atomøen’, som faktisk bare var et ganske almindeligt stillehavsrev. Og børnene kunne i julen 1953 være så heldige at få foræret ‘Atombomberen’, en legetøjsflyver med automatisk bombeudløsning til 4,85 kroner.

En ‘atombombebadedragt’ var i 1952 en smart beklædningsgenstand. Picasso blev i 1946 kaldt for ‘malerverdenens atombombe’.

Atombomben kunne hertil – tilsyneladende næsten uden modifikationer – bruges som erstatning for gas i husholdningernes komfurer, smelte den grønlandske indlandsis til glæde for menneskeheden, sprænge nye mineskakter eller sættes i flyvemaskiner, så man kunne flyve til New York på en time. Eller den kunne bruges som ‘atommedicin’.

Det er symptomatisk, at Billed-Bladet den 27. april 1954 blæste til ‘atomkrig mod kræften’ i anledning af forsøg med nye strålebehandlingsformer, og at Social-Demokraten den 21. september 1955 i samme anledning skrev om ‘atom-bombardement af spioner’.

Slut på atomeuforien

Atomeuforien toppede i 1957. Først kom sputnikchokket i oktober 1957, som afslørede, at også Vesten var sårbar over for atomangreb.

Kort tid efter fulgte en bred erkendelse af, at radioaktivitet fra de mange prøvesprængninger var et sundhedsproblem.

Herfra var vejen banet for folkelige protestbevægelser over det meste af kloden, som gjorde det til dårlig stil at lave smarte associationer til atomvåbnet. Siden har man vistnok ikke set reklamer for ‘atompudder’ til kinderne og ikke kunnet servere ‘atomguf’ til en køkkenmesse.