I middelalderen blev det brugt som et lægemiddel. I dag ved man, at det er det rene gift. Kviksølv kan både give varige skader på hjernens udvikling og mistænkes også for at kunne føre til alvorlige sygdomme som Parkinsons sygdom.

Sundhedsmyndigheder verden over forsøger at beskytte borgerne mod kviksølv ved at sætte en grænseværdi for, hvor meget kviksølv der må være i maden og miljøet.

Strategien har været, at så længe kviksølvindtaget holder sig under grænseværdien, skulle man kunne være sikker på ikke at få nogen skader.

Men nu viser en lang række studier, at der også er effekter ved kviksølvniveauer under grænseværdien.

Fulgte færøske børn gennem deres opvækst

Studierne er gennemført af overlæge Pál Weihe, afdelingen for Arbejdsmedicin og Folkesundhed i Færøerneses sygehusvæsen og professor Philippe Grandjean ved Afdeling for Miljømedicin på Syddansk Universitet.

De to forskere har igennem en årrække fulgt en stor befolkningsgruppe på Færøerne, der er hårdt ramt af kviksølvforurening på grund af den traditionelle kost med grindekød.

I studierne har forskerne fulgt en gruppe børn fra de var nyfødte og hele vejen op igennem deres barndom og ungdom.

Børnene har igennem deres opvækst fået målt kviksølvkoncentrationen i deres blod og har i tidens løb også fået vurderet deres evne til at løse en række opgaver, der f.eks. krævede koncentration, hurtighed og ordforråd.

Jo mere kviksølv, jo dårligere præstationer

Studiet afslørede en klar sammenhæng: Jo mere kviksølv, der var i blodet, des dårligere klarede børnene sig i de forskellige test.

»Grænseværdien for indtagelse er 0,1 mikrogram per kilo kropsvægt om dagen. Vores data tyder desværre på, at man finder en negativ effekt på hjernens udvikling ved betydeligt lavere kviksølvkoncentrationer, end den som den nuværende grænseværdi er fastsat efter,« siger overlæge Pál Weihe.

Kviksølv giver skader på hjernevævet, der i nogle tilfælde fører til en lavere IQ og i andre til hjernesygdomme som Parkinsons. Skanningerne viser, hvordan kviksølv fremprovokerer Parkinsons i hjernen nederst.

Studiet på Færøerne startede helt tilbage i 1984 på opfordring fra verdenssundhedsorganisationen WHO, der efter nogle forgiftningsulykker med kviksølv rundt omkring i verden gerne ville have belyst, om der skulle være skadevirkninger af kviksølv under grænseværdierne. 

Sådanne effekter kan man typisk kun se ved at følge meget store befolkningsgrupper, som man med sikkerhed ved er udsat for kviksølv.

Rovfisk er en central del af arktisk mad

Færøerne var et oplagt valg, da man længe har vidst, at Arktis er hårdt plaget af kviksølvforurening. Kviksølv bliver nemlig ophobet op gennem fødekæden i havene, og havner ikke kun i sværdfisk og tunfisk, men også i grindehvaler og sæler, som færinger og arktiske befolkninger i høj grad lever af.

Studierne på Færøerne viser, at kviksølv ikke kun er skadeligt i doser over de nuværende grænseværdier, som blev fastsat på grundlag af forureningulykker i Irak.

Der er også negative effekter på hjernens udvikling og evne til at løse opgaver ved påvirkninger af kviksølv, som vi hidtil har opfattet som meget små og ubetydelige.

Alle mennesker er udsat

En stor del af den globale kviksølvforurening kommer fra kulkraftværker rundt om i verden og bliver spredt ud over hele kloden via atmosfæren og verdenshavene.

Færingerne er derfor langt fra det eneste folkeslag, der er ramt af forureningen.

Alle egne af kloden bliver altså forurenet med kviksølv, og alle folkeslag vil derfor i en eller anden grad være påvirket af kviksølv.

»Vi kan spotte skadelige effekter ved lavere og lavere doser. Det skulle ikke undre mig, hvis det viser sig, at der slet ikke findes en nedre grænse for kviksølvs giftighed,« siger Pál Weihe.

WHO: Fisk er sundt

USA er det land i verden, der har den laveste grænseværdi for kviksølv.

Sushi er ikke kun rigt på sunde næringsstoffer - det rummer også store mængder kviksølv, som bl.a. gemmer sig i tun og rejer. (Foto: Colourbox)

I Europa har man derimod fulgt WHO, som sænkede grænseværdien i 2002. Den havnede på et niveau, der lå 2,5 gange over det amerikanske niveau - til stor ærgrelse for Philippe Grandjean.

»WHO har ikke ønsket at gå længere ned for ikke at skræmme folk fra at spise fisk med det argument, at fisk også er kilde til mange livsnødvendige næringsstoffer,« siger Philippe Grandjean.

»Det er tilsyneladende første gang, at dette argument er brugt i en risikovurdering. Skulle man så også acceptere pesticider i frugt, fordi det er så vigtigt for os at spise frugt?«

WHO bør nedsætte grænseværdierne

Philippe Grandjean opfordrer WHO til at nedsætte grænserne, og han bakkes op af lektor Max Hansen fra Institut for Fødevarer og Toksikologi på DTU Fødevareinstituttet.

Han påpeger, at grænseværdierne især skal beskytte fostre, der er ekstra følsomme overfor kviksølv. Hvis moderen får for meget kviksølv under graviditeten, så kan det give uoprettelige skader på barnets indlæringsevne, opførsel og adfærd.

»Vi indtager pænt meget kviksølv i Danmark i forhold til den sundhedsmæssigt baserede grænse, som man har fastsat. Vi kommer meget tæt på grænsen, og mit ønske er, at vores indtag bliver reduceret,« siger lektor Max Hansen, fra Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering ved DTU Fødevareinstituttet.

Grindekød og hvalspæk bør ikke spises

Grindekød indholder ca. to mikrogram kviksølv per gram kød.

Myndighederne anbefaler, at man højst indtager 0,1 mikrogram kviksølv per kg legemsvægt per dag, hvilket svarer til at en person på 70 kg, kun kan indtage syv mikrogram om dagen.

Den kvote er allerede brugt, når man har spist 3,5 gram grindekød om dagen, hvilket svarer til et lille hjørne af en bøf, og det er årsagen til, at myndighederne på Færøerne helt har frarådet befolkningen at spise grind og spæk fra grindehval.

Danskernes indtag af fisk bør også begrænses

Men også her i Danmark, såvel som resten af Europa, er det værd at holde lidt regnskab med, hvilke fisk og hvor meget af dem, man spiser.

Den gennemsnitlige mængde tilgængeligt kviksølv i miljøet er forøget med en faktor 10, og derfor er vi nu havnet i en situation, hvor vi er nødt til at begrænse os med hensyn til, hvilke fisk, vi spiser

»Den gennemsnitlige mængde tilgængeligt kviksølv i miljøet er forøget med en faktor 10 siden industrialiseringen, og derfor er vi nu havnet i en situation, hvor vi er nødt til at begrænse os med hensyn til, hvilke fisk, vi spiser,« fortæller Philippe Grandjean.

Kost-eksperter anbefaler, at vi spiser to fiskemåltider om ugen. Hvis vi samtidig skal overholde den eksisterende grænseværdi for, hvad man højst må indtage af kviksølv, så skal man have fat i fisk, der indeholder mindre end 0,1 mikrogram kviksølv per gram fisk, og det er typisk torsk og laks.

Derfor mener Grandjean, at myndighederne bør anbefale fisk med lavt indhold af kviksølv. Derimod er tun - specielt tunbøf og sushi - ikke noget, man skal spise ret tit, da deres indhold af kviksølv er meget højt. Sværdfisk og hummer ligger også i den tunge ende.

Kviksølv bør tackles som bly

Lovgivningen omkring kviksølv strammer til på samme måde, som den i årenes løb gjorde for bly. Ligesom kviksølv har bly i århundreder været kendt som et giftstof og man har i mange år forsøgt at tackle problemet ved at fastsætte grænseværdier.

Omfattende studier på store befolkningsgrupper har efterhånden gjort det klart, at bly har nogle skadevirkninger i selv de mindste doser, og det viste sig, at især børnene i byerne var meget sårbare overfor stoffet. Det endte med, at man helt forbød at tilsætte bly i benzin.

»Der findes ikke nogen nedre grænseværdi for blys giftighed. Meget tyder på, at det er det samme, der gælder for kviksølv,« siger Pal Weihe.