Google-chef slår Baumgartners vilde udspringsrekord
Hele verdens øjne lå på Felix Baumgartner, da han slog rekorden for største udspringshøjde i 2012. Nu har den 57-årige Google-chef Alan Eustace i al ubemærkethed slået Baumgartners rekord med over to kilometer.

Alan Eustace fra Google er nu den anden person i verden, der har været hurtigere end lyden uden brug af et fartøj.

Og i modsætning til Felix Baumgartner, der havde Red Bulls mediemaskine i ryggen, hemmeligholdt Alan Eustace fuldstændig sit udspringsprojekt, indtil han kunne fremvise en video af resultatet.

»Det er stadig usædvanligt og altid imponerende, når folk overskrider en tings grænse,« siger Benny Bardrum, som er speciallæge i neurokirurgi ved Flyvemedicinsk Center på Glostrup Hospital, da han bliver præsenteret for Google-chefens bedrifter.

Dinglede frit fra ballon

Alan Eustace sad, modsat Felix Baumgartner, ikke i nogen form for beskyttende kapsel, da han nåede de 41,5 kilometer over havets overflade.

I stedet hang han frit og dinglede i en 181 kilo tung trykdragt for enden af en line, der var fastgjort til en helium-ballon. Det skriver firmaet Paragon, der har designet dragten, i en pressemeddelelse.

Forud for bedriften havde Alan Eustace brugt 4 timer i et trykkammer, hvor han indåndede ren ilt for at udvaske nitrogen (kvælstof) fra sin krop.

Alan Eustace under opstigningen med sin heliumballon. (Foto: Paragon Space Development Corporation / J. Martin Harris Travel and Leisure Photography og David Jourdan Nauticos)

»Det er et forsigtighedsprincip. Hvis du halverer trykket, så sker der ikke noget. Går du ud over halveringen, så opstår der små bobler, typisk af kvælstof, i blodet. Og hvis dragten går i stykker, så falder trykket,« fortæller Benny Bardrum.

Afgørende, at dragten holdt

Alan Eustace påbegyndte sin opstigning ved daggry i New Mexicos ørken og steg opad i 2 timer og 9 minutter, før han nåede de øvre lag af stratosfæren.

Herfra kunne han tydeligt se Jordens krumning, og himlen over ham var sort i stedet for blå.

I det område er trykket kun en hundrededel af, hvad det er ved landjorden, så det var afgørende, at hans dragt kunne holde til undertrykket.

»Det er ikke forkert, når man prøver på film at vise, hvordan det ser ud, når patienter har været ude i rummet. Det hele hæver op, og på et tidspunkt - så springer det selvfølgelig,« siger Benny Bardrum.

»På toppen, hvis dragten ikke holder, så har han 4 sekunder til at lave noget fornuftigt. Det er den tid, hjernen kan klare sig uden ilt. Men inden da, vil blod og væske koge i kroppen på grund af det lave tryk«

Spin kunne give hjerneblødning

Fakta

Felix Baumgartner foretog sit berømte udspring 14. oktober 2012.

Han sprang ud fra en specialbygget kapsel i 39 kilometers højde.

Han blev som det første menneske supersonisk uden et fartøj, og han nåede en tophastighed på 1.357,64 km/t eller Mach 1,25.

Han satte rekord i udspringshøjde, vertikalt frit fald uden slæbeskærm og vertikal hastighed uden slæbeskærm.

Kilde: Engelsk Wikipedia

Efter en halv time i 41,5 km højde aktiverede Alan Eustace en sprængladning, der kappede linen, som havde holdt ham fasttøjret til sin heliumballon. Herfra gik det stærkt.

I 90 sekunder var han hurtigere end lyden, og han nåede en topfart på 1.322 km/t, eller Mach 1.23. Braget, da han ramte lydmuren, var så højt, at opsamlingsholdet på landjorden kunne høre det.

»Han har passeret ned igennem stratosfæren, hvor der i store dele har været minus 56,5 grader celcius. Det er virkeligt et fjendtligt miljø, han har været i,« siger Benny Bardrum.

Samtidig var der en risiko for, at han kunne komme ud i et fladt spin, som Felix Baumgartner gjorde i en periode under sit spring.

»Hvis han går i spin så skal hjertet virkeligt overarbejde. Hvis han går i fladt spin, så går blodet til hjernen og fødderne og så kan man få en hjerneblødning,« fortæller Benny Bardrum.

Var Google-chefen tæt på at knække nakken?

For at modvirke denne risiko havde Alan Eustace en dråbeformet svæveskærm bag sig, der sørgede for at stabilisere ham.

Fakta

Frit fald er teknisk set et fald uden nogen anden kraft end tyngdekraften.

Både Felix Baumgartner og Alan Eustace var påvirket af luftmodstanden under deres fald

Teknisk set er det altså ukorrekt at sige, at de var i ’frit fald’.

Kilde: Benny Bardrum

Efterhånden som Alan Eustace faldt ned i tættere luftlag, sænkede den stigende luftmodstand Google-chefens hastighed.

I en højde af 5,8 kilometer udløste han sin hovedfaldskærm, der lod ham lande sikkert på landjorden. Han havde i alt været i frit fald (se faktaboks) i fire et halvt minut.

»Hans rumdragt vejede 181 kilo, og det kan man se på hans landing. Han kommer ned med rigtig høj hastighed. På et tidspunkt ser det ud, som om han kunne have knækket nakken, for han triller rundt,« siger Benny Bardrum.

Mest imponeret af Felix Baumgartner

Selvom Alan Eustace slog Felix Baumgartners rekord i udspringshøjde, så er det stadig Baumgartner, der har hastighedsrekorden på 1.358 km/t.

Og selvom Benny Bardrum er imponeret over Alan Eustaces bedrift, synes han alligevel, at Felix Baumgartners bedrift er større.

»Felix er mere grænseoverskridende ud fra devisen om, at han fløj supersonisk som den første. Og han var meget højere oppe end den forrige, der sprang, så man vidste heller ikke for alvor, hvad der ville ske,« siger Benny Bardrum.

»Alan Eustaces bedrift er stadig imponerende, men når du blot flytter grænserne med 10 procent, er det ikke det samme, som hvis du flytter dem 50 procent. Jeg vil ikke nedgøre bedriften, men spørgsmålet er: 'Hvad rykker mest?'«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce:

Det sker