Piercinger får folk til at virke mindre kompetente
Jobansøgere med piercinger i ansigtet bliver opfattet som mindre kompetente og mindre samarbejdsvillige. Derfor risikerer de at blive valgt fra ved jobsamtaler, selvom de har samme kvalifikationer som deres konkurrenter, viser ny forskning.

Ansigtspiercinger giver et indtryk af en mindre komptent og samarbejdsvillig person, viser amerikansk forskning. Så det er nok en god idé at tage piercingerne ud, før du søger job. (Foto: Colourbox)

Ansigtspiercinger giver et indtryk af en mindre komptent og samarbejdsvillig person, viser amerikansk forskning. Så det er nok en god idé at tage piercingerne ud, før du søger job. (Foto: Colourbox)

Har du ringe, plugs eller stave i bryn, læbe, næse eller kind? Så bør du nok overveje at tage dem ud, før du søger dit drømmejob.

Synlige piercinger får dig til at fremstå som mindre kompetent, mindre tillidsvækkende og mindre samarbejdsvillig, end ansøgere der ikke har fået lavet huller i ansigtet, viser amerikansk forskning. 

»Når du bliver piercet i ansigtet, stigmatiserer du dig selv - du sælger dig selv som en person, der har valgt at stå uden for mainstreamkulturen,« siger Henrik Høgh-Olesen, der er professor i personlighedspsykologi på Aarhus Universitet som en kommentar til den amerikanske undersøgelse, der for nyligt blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Organizational Behavior and Human Decision Processes.

Karriereplanlægning

Læse flere artikler på Videnskab.dk’s tema-side om 'Karriereplanlægning'.

Her finder du et bredt udvalg af artikler om unges karriere- og studievalg. 

Piercede ansøgere blev valgt fra

I undersøgelsen har forskere bedt 250 universitetsstuderende på bachelorniveau og 95 voksne, der i gennemsnit var 31 år og havde flere års erfaring på arbejdsmarkedet, om at vurdere, hvem de helst vil ansætte til at udføre to forskellige jobtyper – et marketingjob med kundekontakt og et it-job uden kontakt til kunder.

(Læs om, hvorfor forskerne valgte, at studerende og ikke arbejdsgivere skulle vurdere jobansøgerne i faktaboksen til højre)

Testpersonerne skulle vælge den bedst egnede kandidat til de forskellige jobs på baggrund af ansøgninger, CV og pasfotos.

Nogle af ansøgerne havde piercinger i ansigtet, andre havde ikke, men alle var fagligt lige kvalificerede.

Fakta

Unge studerende er oftere piercede end andre, og forskning har tidligere vist, at amerikanske universitetsstuderende generelt er mere tolerante over for folk med piercinger end forretningsfolk. Forskerne bag den amerikanske undersøgelse valgte bevist at få unge bachelorstuderende til at vurdere jobansøgerne for på den måde at få et up to date-billede af, hvordan piercede fremstår blandt 'ligesindede'. De studerendes generelt dårlige vurdering af piercede ansøgere må formodes at være endnu værre, hvis de ikke havde været studerende, men arbejdsgivere i en virksomhed, skriver forskerne i den videnskabelige artikel. De ældre og færdiguddannede testpersoner blev taget med i undersøgelsen for at undersøge, om opfattelsen af folk med ansigtspiercinger ændrer sig, efter at man kommer ud på arbejdsmarkedet og prøver at arbejde sammen med forskellige mennesketyper deriblandt måske folk med piercinger. Kilde: McElroy, J. C., Summers, J. K., Moore, K. (2014). The effect of facial piercing on perceptions of job applicants. Organizational Behavior and Human Decision Processes, 125(1), 26–38. DOI: 10.1016/j.obhdp.2014.05.003

Bagefter blev testpersonerne bedt om at sætte ord på, hvilke egenskaber de forbandt de forskellige jobansøgere med.

Undersøgelsen viste at:

  • Både de studerende og de voksne testpersoner foretrak ansøgere uden ansigtspiercinger frem for ansøgere med piercinger – og til begge stillingstyper, uanset om jobbet indebar kundekontakt eller ej.
     
  • Testpersonerne forbandt de piercede ansøgere med en lang række negative egenskaber. Blandt andet blev de ansigtspiercede opfattet som mindre samarbejdsvillige, mindre kompetente, mindre tillidsvækkende, mindre sociale og mindre åbne end ansøgerne uden piercinger.

Tatoveringer er blevet mainstream

Ifølge Henrik Høgh-Olesen er der god grund til at tro, at jobansøgere med ansigtspiercinger også bliver vurderet som mindre egnede til jobs i Danmark: 

»Selvom piercinger bliver mere og mere almindelige, har mange mennesker stadig fordomme og er tilbøjelige til at forbinde en ansigtspiercet person med autonome, samfundsomstyrtende og kritiske miljøer,« siger psykologiprofessoren.

»Det kan godt være, at den subkultur, der er omkring piercinger, efterhånden bliver så stor, at der sker et skred, så det ikke længere er stigmatiserende at være piercet. Det er sket med tatoveringer, som med tiden er blevet mainstream, fordi en række rollemodeller, for eksempel sportsstjerner, er tatoverede. Men indtil videre er ansigtspiercinger stadig subkulturelle,« fortsætter han.   

Piercinger er et identitetsstatement

Ifølge Henrik Høgh-Olesen er det ikke nødvendigvis en hæmsko at have ansigtspiercinger, hvis man søger jobs i nogle specifikke kreative brancher, men som regel og især jobs, hvor man skal have med mennesker at gøre, risikerer man at bliver valgt fra, hvis man møder op til jobsamtalen med piercinger i ansigtet:

»Det kan være svært at identificere sig med sådan en fremtrædelsesform. Piercinger er jo et slags identitetsstatement: Hvis man vælger at møde op til en jobsamtale med piercinger i ansigtet, signalerer man, at man tilhører en særligt progressiv og kritisk kultur, og så er der en stor risiko for, at man bliver valgt fra,« siger Henrik Høgh-Olesen.

Fravalg af piercede er ikke diskrimination

Hvis man virkelig gerne vil have et job, ser det altså ud til, at det kan være en god idé at tage sine piercinger ud, før man søger. For der kommer nok ikke så meget ud af at klage til sin fagforening, hvis man bliver valgt fra på baggrund af sin ansigtsudsmykning og ikke sine kvalifikationer.

Fakta

Politiker og folketingsmedlem Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance gik for nylig så langt som til at foreslå, at folk med tatoveringer i ansigtet, rygmærker, niqab eller indopererede horn i panden skal have frataget deres ret til at få dagpenge og kontanthjælp, fordi de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. »Går man f.eks. med rocker-rygmærke eller niqab, eller har man fået indopereret horn i panden, så står man ikke til rådighed for langt det meste arbejde, på samme måde som en person, der ikke vil møde fast klokken 8.00 om morgenen, ikke står til rådighed for ansættelse i mange stillinger.« »At have arbejde i funktioner, hvor man møder kunder eller brugere, er meget ofte ikke foreneligt med, at man gør sig store anstrengelser med at se farlig ud, at man forsøger at ligne en djævel, eller at man klæder sig som Disneys “Sorte Slyngel”,« skrev Ole Birk Olesen i et blogindlæg i Berlingske Tidende

Man kan nemlig næppe betegne det som diskrimination, når en arbejdsgiver fravælger en ansøger på grund af ansigtspiercinger, siger en anden professor, Kasper Lippert-Rasmussen, der blandt andet forsker i menneskerettigheder og diskrimination på Aarhus Universitets Institut for Statskundskab.

»Diskriminationsbegrebet er udviklet til at betegne samfundsmæssige problemer, såsom forskelsbehandling på baggrund af køn, race, religion eller seksualitet. Hvis det også skal omfatte ansigtspiercinger, begynder det at blive så bredt, at det bliver udvandet,« vurderer Kasper Lippert-Rasmussen.

»Så vil man jo også kunne sige, at det er diskrimination, hvis en arbejdsgiver vælger at ansætte en ansøger, der har fint og vandkæmmet hår, frem for en ansøger der har uredt hår. Mit bud vil være, at så begynder vi at strække diskriminationsbegrebet så langt, at det helt mister sin betydning,« fortsætter han.

Forskelsbehandling er ikke altid i orden

Ifølge Kasper Lippert-Rasmussen kan det faktisk være, at det i nogle tilfælde reelt gør en ansøger dårligere kvalificeret til et job, hvis vedkommende har piercinger. For eksempel kan ansigtsudsmykningen medføre, at man er dårligere egnet til at være rådgiver i en bank, fordi kunderne opfatter en piercet person som mindre tillidsvækkende.

»Men det er lidt uldent, for så kan en bankdirektør selvfølgelig også argumentere for, at eksempelvis en kvinde er mindre kompetent til jobbet, fordi kunderne opfatter en mand som mere kompetent. Og det er jo diskrimination…,« reflekterer professoren og fortsætter:

»I nogle sammenhænge kan det være ok at fravælge en ansøger med piercinger, for eksempel hvis vedkommende skal arbejde med plejehjemsbeboere, som bliver nervøse af at blive betjent af en med piercinger. Men det, at det ikke er diskrimination, betyder ikke, at det altid er ok. I nogle sammenhæng vil jeg da klart mene at forskelsbehandling af folk med ansigtspiercinger er forkert.«  

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: