Annonceinfo

Psykisk syge har stærkt forøget risiko for at begå selvmord

Skizofrene, depressive og maniodepressive har ti gange højere risiko for at begå selvmord end den almindelige befolkning. Ny rapport sætter tal på risikoen for, at psykisk syge begår selvmord.

Undersøgelsen af langtidsrisikoen for selvmord blandt psykisk syge er den største af sin slags. Undersøgelse sætter tal på risikoen, for at folk med en specifik lidelse begår selvmord. (Foto: Colourbox)

Psykisk syge har langt større risiko for at begå selvmord i helt op til 36 år efter, de har haft en indlæggelse for deres lidelse. Det er en af konklusionerne i en ny stor dansk undersøgelse, der har kigget på selvmord blandt 176.347 danskere født i perioden fra 1955-1991.

Undersøgelsen viser at mænd der lider af skizofreni, bipolar sygdom (tidligere maniodepressiv sygdom) og depression har seks procent risiko for at begå selvmord, mens det for kvinder er fire procent. Tilsvarende er tallene 0,7 og 0,3 procent i den almindelige befolkning.

Undersøgelsen er den første af sin slags, der kigger på langtidsrisikoen for selvmord blandt psykisk syge.

»Alle psykiske sygdomme øger et menneskes risiko for at begå selvmord. Men der har hidtil været uvished om, hvor meget højere langtidsrisikoen var for psykiatriske patienter i forhold til resten af befolkningen, samt om, hvilken psykisk sygdom, der forhøjede risikoen mest,« fortæller Professor Merete Nordentoft fra professor ved Københavns Universitet, der står bag den omfattende undersøgelse.

Alkohol, stoffer og tidligere forsøg på selvmord øger risikoen

Undersøgelsen skulle ligeledes blotlægge, hvilke psykiske patienter, der var i højrisikozonen for at begå selvmord. Her viste det sig, at psykiske syge, der tidligere har forsøgt selvmord, har dobbelt så stor risiko for dø i et selvmordsforsøg senere i livet.

Fakta

I Danmark har vi de ældste arkiver over psykisk syge patienter. Derfor havde Merete Nordentoft en unik mulighed for bedre at kigge på langtidsrisikoen for selvmord blandt folk med en psykisk lidelse. I undersøgelsen brugte hun Det Psykiatriske Centralregister og Dødsårsagsregistret, fra patienternes første indlæggelse eller ambulante besøg i psykiatrien, og op til 36 år frem.

Desuden er alkohol og misbrug af stoffer en faktor, der betragteligt øger risikoen for selvmord. Det samme gælder anorektiske kvinder, der har 2,5 procent risiko for at dø ved selvmord. For anorektiske mænd var det svært at konkludere noget definitivt, da antallet af mænd med anoreksi var så lavt.

Merete Nordentoft opsummerer de vigtigste konklusioner i undersøgelse:

»Vores undersøgelse har nogle pointer, som er ganske interessante, når vi taler om arbejdet med folk med en psykisk lidelse. For det første står det ikke så slemt til, som vi troede. I nogle lærebøger står der skrevet, at 10 til 15 procent af psykisk syge begår selvmord. Det tal er heldigvis væsentligt lavere.«

»For det andet er selvmord trods alt stadig et stort problem, da antallet af selvmord blandt psykisk syge er 10 til 20 gange højere end for resten af befolkningen. For det tredje er det ekstra vigtigt at holde øje med folk, der har forsøgt selvmord før. De har nemlig dobbelt så høj risiko for at dø af selvmord senere i livet,« fortæller hun.

No shit

Sherlock

re

Det lyder sandsynligt, at der er mange mulige faktorer, som hver for sig kan bidrage med noget af årsagen til det store fald i antallet af selvmord i Danmark.

Der er nogle specielt i debatter, som har et forkert syn på, hvordan udviklingen i antallet af selvmord har været siden indførelsen af "lykkepiller". Der har eksempelvis her på videnskab.dk været udsagn om, at antallet af selvmord er "eksploderet i antal" - og det er jo meget forkert og misvisende. Tallet er faldet utrolig meget.

Vi ved at flertallet, der begår selvmord har psykisk lidelse - og at antallet af selvmord er faldet markant de sidste årtier. Altså er det direkte forkert med de forvrængede anklager der har været om, at tallet skulle været eksploderet pga. det høje antal danskere. der tager antidepressiva.

Mindre adgang til "nemme" selvmordsmetoder siden 1980

Det store fald i antal selvmord siden 1980 ser i høj grad ud til at være på grund af at der ikke længere er samme adgang til effektive selvmordsmetoder. Over halvdelen af faldet er i forgiftninger, hvor der tidligere var relativt nem adgang til selvmord ved hjælp af dødbringende medicin. Her tænker jeg især på barbituraterne (sovepiller). Der skete også mange selvmord med kulilte, der endnu dengang var nemt tilgængeligt i bygas og bilers udstødning. Nutidens selvmordsforsøg med Panodil fører jo i det mindste til ret få dødsfald.

Tal fra Center for Selvmordsforskning viser 706 forgiftningsselvmord i 1980, og "kun" 172 i 2006. De øvrige selvmordsmetoder udviser samlet set en halvering.

Lykkepillerne kom jo i samme periode, men det forekommer meget tvivlsomt at gøre dem til hovedforklaringen for faldet i antal selvmord. En dækkende opgørelse skulle jo også kunne gøre rede for påvirkningen fra andre udviklinger i samfundet, og fra den øgede fokus på at forebygge selvmord gennem opmærksomhed på risikofaktorer.

Markant fald i antallet af selvmord siden 1980'erne

Antallet af selvmord i Danmark er faldet markant siden 1980'erne. Det er i dag kun i størrelsesordenen en trediedel selvmord sammenlignet med 1980 - altså siden "lykkepillerne" kom til som behandlingsmulighed. (1600 døde pga selvmord i 1980, 650 døde af selvmord i 2004, og siden har tallet været nogenlunde uændret.) Samtidig er der sandsynligvis mindre forøget risiko for selvmordsadfærd i opstarten af behandlingen med depressionsmedicin. Men det er ret kompliceret at kende den præcise dødsårsag, da det jo netop formentlig ofte er det tidspunkt at patienten er inde i en forværring, at patienten går til lægen og får ordineret depressionsmedicin. Så kan det være svært at regne ud, om patienten havde forsøgt at begå selvmord også uden opstart af behandlingen pga. depression. Langt hovedparten får opstartet behandling via den praktiserende læge - altså uden for indlæggelse.

psykisk sygdom og selvmord

rent ufagligt funderer jeg lidt: Hvor mange helt sunde og raske mennesker begår selvmord? (ja, jeg læste godt artiklens procentsats, læs videre)

Hænger selvmord ikke netop oftest sammen med en eller anden psykisk ubalance? eller rettere, i det man vurderes som selvmordstruet (suicidal?) flyttes man så ikke fra gruppen af "raske" til gruppen af "psykisk syge"?

Eller skal der mere end en depression eller lign før man er psykisk syg?

Hvorfor nævnes medicinen ikke som medvirkende årsag

Det er jo efterhånden ingen hemmelighed at netop mange typer psykofarmaka har den bivirkning at gøre patienten sucidal.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Krop & Sundhed

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg