Din næse er ikke bare fyldt med bussemænd og hår.
Gemt i næsen og i næsehulen lever millioner af bakterier i et tæt samarbejde med deres vært – dig.
Nu viser ny forskning fra danske og amerikanske forskere, at hvert menneske har et af syv forskellige slags bakteriesamfund i næsen.
Det ene bakteriesamfund består hovedsagligt af stafylokokokker, og det vil forskerne meget gerne finde ud af at ændre på.
»20 til 50 procent af alle mennesker har stafylokokker i næsen. Bakterierne gør ingen umiddelbar skade, men det kan ske, at de ender op i et operationssår, hvilket kan lede til infektioner og blodforgiftning. Derfor vil vi gerne finde ud af, hvordan vi kan ændre på sammensætningen af bakterier i næsen for at komme stafylokokker og andre skadelige bakterier til livs,« fortæller Paal Skytt Andersen, der er afsnitsleder på Statens Serum Instituts afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol.
Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.
Kollega: vigtigt studie
\ Fakta
Der er koblet visse risici til at have stafylokokker i næsen. Blandt andet har tidligere studier vist, at der er en øget forekomst af eksem, astma og psoriasis blandt folk med stafylokokker i næsen. Stafylokokker er den mest almindelige årsag til, at vi i Danmark har omkring 100.000 hospitalsinfektioner om året med 3.000 dødsfald til følge.
Professor Oluf Borbye Pedersen er forskningsleder på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet og forsker i de bakterier, som lever i symbiose med os mennesker.
Oluf Borbye Pedersen har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og mener, at studiet er vigtigt, da det peger på, at mængden af stafylokokker reguleres af de øvrige bakterier i næsen.
Derved vil man ifølge professoren kunne minimere risikoen for, at stafylokokker medfører hovedparten af de 100.000 hospitalsinfektioner, som vi oplever om året i Danmark i dag.
I værste tilfælde kan hospitalsinfektionerne lede til bylder, blodforgiftninger og ødelæggelse af hjerteklapper og knogler.
»Studiet giver et rationelt grundlag for at tro, at man i fremtiden kan udkonkurrere næsens stafylokokker ved hjælp af gavnlige bakterier. Hvis det lykkes, er der potentielt en stor gevinst at hente med hensyn til at forebygge forekomsten af infektioner hos folk med svækket immunforsvar,« siger Oluf Borbye Pedersen.
Undersøgt tvillingers næser
Opdagelsen af de syv forskellige bakteriesamfund kom i forbindelse med et forskningsprojekt, hvor forskerne ville finde ud af, om sammensætningen af bakterier i næsen er bestemt af miljøet eller af den enkelte persons genetik.
For at undersøge dette, kiggede forskerne på bakteriesammensætningen blandt tvillinger fra det danske tvillingeregister.
Forskernes rationale var, at hvis tvillingerne havde samme bakteriesamfund i næsen, måtte sammensætningen være genetisk betinget, mens variation pegede på miljøet.
Resultatet af forskernes undersøgelser viste, at bakteriesammensætningen er skabt af miljøet, hvilket åbner op for nogle muligheder for at ændre på den.
Blandt andet fandt forskerne ud af, at stafylokokker slet ikke findes i de næser, hvor specifikke andre bakterier lever. Det drejede sig om bakterier som Propioni-bacterium granulosum og mælkesyrebakterien Dolosigranulum.
»Det tyder på, at disse bakterier er i stand til at udkonkurrere stafylokokker. Det kan vi måske bruge til at ændre på sammensætningen af bakterier i næsen på folk, der har bakteriesamfundstypen med mange stafylokokker,« siger Paal Skytt Andersen.
Kan måske nedkæmpe resistent MRSA
Specifikt forestiller forskeren sig, at man måske kan lave næsesprays med givne bakterier og eventuelt bruge dem på MRSA (Methicillin-resistant Staphylococcus areus) i stedet for antibiotika eller på patienter inden en operation.
\ Fakta
I studiet har forskerne udtaget prøver fra 89 danske tvillingepar og undersøgt bakterierne ved hjælp af metagenomics. Forskerne fokuserede specifikt på bakteriernes 16s-gener, som kan bruge til at identificere og skelne mellem bakteriearter i en blanding af bakterier.
Tidligere studier har også vist, at personer med stafylokokker i næsen har større disposition for astma, eksem og psoriasis.
»Der kan være flere forskellige årsager til at ændre på sammensætningen af bakterier i næsen. Vi er kun ved at skrabe overfladen,« siger Paal Skytt Andersen.
Mangler mere forskning
Selvom det nye studie kaster et helt nyt lys over, hvilke faktorer som influerer på bakteriesammensætningen i næsen, er der stadig meget, som forskerne endnu ikke ved noget om.
Blandt andet ved forskerne endnu ikke, hvad bakterierne gør godt for, og hvordan deres samspil er med mennesker.
Her er der meget større viden om eksempelvis tarmbakteriers indflydelse.
Videre studier skal ifølge Paal Skytt Andersen også vise, om de enkelte bakteriesammensætningstyper giver større disposition for forskellige sygdomme eller fordrer et sundere helbred.
Samtidig vil forskerne gerne finde ud af, hvordan de kan styre bakteriesammensætningen i en ønsket retning.
»Det vil måske kunne gøre, at vi i nogle sammenhænge er frie for at bruge antibiotika, men kan bruge gavnlige bakterier til at nedkæmpe skadelige bakterier i stedet for,« siger Paal Skytt Andersen.
