Annonceinfo

Klamme billeder på cigaretpakker virker

Kræftsyge lunger, sorte tænder eller et dødt foster i et askebæger. Dansk forsker har undersøgt effekten af skræmme-cigaretbilleder og konkluderer: jo værre, jo bedre. Sundhedsstyrelsen undersøger nu nærmere.

»Billederne virker. De får flere til at holde op med at ryge, og samtidig føler folk sig bedre informeret om risikoen ved rygning,« siger Hans Dam Christensen, som har forsket i sammenhængen mellem billeder og information igennem en årrække. (Foto: Sundhedsstyrelsen/ Europa-Kommissionen)

En tunge fyldt med kræftbylder eller en slimet, død baby, der ligger på en bunke cigaretskodder.

Det er blot nogle af eksemplerne på de fotografier, som pryder cigaretpakkerne rundt omkring i verden. (Se dem og en række andre eksempler.)

Men hvordan påvirker de klamme billeder egentlig rygerne - og kan en død baby virkelig stoppe rygetrangen? Det har forskningschef Hans Dam Christensen fra Det Informationsvidenskabelige Akademi i København igennem længere tid undersøgt.

Hans forskning er netop blevet publiceret i det norske tidsskrift Ekfrase, Nordisk Tidsskrift For Visuell Kultur.

»Billederne virker. De får flere til at holde op med at ryge, og samtidig føler folk sig bedre informeret om risikoen ved rygning,« siger Hans Dam Christensen, som har forsket i sammenhængen mellem billeder og information igennem en årrække.

Jo værre, jo bedre

I sin undersøgelse af skræmmebilleder på cigaretpakker, har Hans Dam Christensen blandt andet gennemgået en række internationale undersøgelser af, hvordan billederne har påvirket rygningen i forskellige lande.

Han forklarer, at der ser der ud til at være en klar sammenhæng mellem, hvor ulækre billederne er og lysten til at kvitte smøgerne.

»Man kan sige, at jo værre billederne er, jo bedre virker de. Billedadvarslerne er så påtrængende, at de får folk til at tænke over, at rygning er farligt. Effekten handler med andre ord om, at billederne gør en holdningsforskel,« siger Hans Dam Christensen.

De internationale undersøgelser, som Hans Dam Christensen har analyseret, består blandt andet af interview-undersøgelser, hvor der spørges ind til modtagerens reaktion på bestemte billeder - og hvorvidt billedet eksempelvis motiverer en ryger til at holde op.

»Nogle undersøgelser viser også, at der er stigninger i opkald til ”stop rygning”-linjer i forbindelse med lanceringer af billeder på cigaretpakker,« siger Hans Dam Christensen.

Mest dokumenterede effekt af billeder

Forskningschef Hans Dam Christensen understreger, at der er forskel på, om skræmmebillederne bruges på cigaretpakker eller i andre kampagner som reklamefilm eller annoncer i avisen.

Fakta

Advarsler på cigaretpakker

I USA påbød kongressen allerede i 1965, at cigaretpakker skulle bære en form for advarsel mod rygning.

I 1986 indgik de danske myndigheder en frivillig aftale med tobaksindustrien om, at cigaretpakkerne skulle bære teksten »Sundhedsstyrelsen påpeger, at tobaksrygning er sundhedsskadelig.«

I 1991 blev tobaksproducenterne tvunget til at skærpe teksten ved lov, og nu skulle alle pakker prydes med tekster som »Er yderst sundhedsskadeligt«, »Rygning er årsag til kræft« og »Rygning generer dine omgivelser.«

I 2001 indførte Canada som det første land i verden advarselsbilleder på cigaretpakker. Siden er en lang række lande på alle kontinenter ligeledes begyndt at bruge billeder på cigaretpakker.

I 2004 lavede EU et katalog af advarselsbilleder til cigaretpakker, som medlemslandene frivilligt kunne vælge at bruge.

Belgien tog som det første land EU’s billeder i brug i 2006, mens Danmark fulgte trop i februar 2012.

Kilde: Informativ affektivitet. Om cigaretpakkers billedadvarsler, Eksfrase 2012

»Hvis man ser på antirygerreklamer i biografen, bliver der ofte brugt den samme type billeder af syge lunger og så videre. Men det er mere usikkert, hvor godt eller skidt sådanne reklamefilm egentlig virker.«

»Det interessante er, at billederne på cigaretpakker er nogle af de mest dokumenterede billeder, der findes. Jeg har ikke hørt om andre typer af billeder, hvor det er så veldokumenteret, hvordan billederne påvirker modtageren,« siger Hans Dam Christensen.

Danske billeder er mindre ulækre

Han forklarer, at det blandt andet er vigtigt, hvor meget et skræmmebillede fylder på cigaretpakken.

»Undersøgelser har vist, at jo større billederne er, jo bedre virker de. De billeder, vi ser, på de danske cigaretpakker er faktisk meget små i forhold til andre steder i verden. De danske billeder er heller ikke nær så ubehagelige som billederne i for eksempel Brasilien eller Canada,« siger Hans Dam Christensen.

Vi undervurderer information fra billeder

Det særlige ved billeder på cigaretpakker er ifølge Hans Dam Christensen, at de – modsat mange andre typer billeder - ikke har til formål at se pæne ud, men derimod at informere dem, som kigger på dem.

»I vores kultur er vi meget bundet af traditionen fra billedkunsten, når vi ser på billeder. Derfor forbinder vi typisk billeder med noget, der skal appellere til det sanselige og oplevelsesmæssige. Alt, hvad der har med viden og information at gøre, forbinder vi derimod med skriften. Billedernes evne til at informere bliver ofte undervurderet,« siger Hans Dam Christensen og tilføjer:

»Men selvom det er sjældent, at vi teoretiserer over det, bruger vi selvfølgelig masser af billeder i praksis, når vi skal videregive information – for eksempel på cigaretpakkerne, på vejskilte eller i instruktionsbøger. Prøv bare at forestille dig, hvordan det ville være at samle et IKEA-møbel, hvis vejledningen kun var skriftlig og helt uden billeder.«

»Jeg siger ikke, at billeder altid giver bedre information end skrift, men min pointe er, at billeder og skrift ofte fungerer bedst i kombination. Du føler dig altså bedst informeret om faren for lungekræft, hvis du ser billedet af en kræftsyg lunge sammen med en tekst, som siger, at rygning kan give dig kræft,« siger Hans Dam Christensen.

Usikkert, hvordan danskerne påvirkes

I Danmark begyndte cigaretpakkerne at blive dekoreret med skræmmebilleder i februar 2012.

Hos Sundhedsstyrelsen bekræfter chefkonsulent Jørgen Falk, at internationale undersøgelser viser, at billeder på cigaretpakker har god effekt, men indtil videre ved man ikke, hvordan danskerne specifikt er blevet påvirket af de nye billeder på deres cigaretpakker.

»Men her i august går vi i Sundhedsstyrelsen i gang med at lave en ny undersøgelse specifikt rettet mod billeder på cigaretpakkerne,« fortæller Jørgen Falk, som er ekspert i forebyggelse af rygning ved Sundhedsstyrelsen.

Danmark mest skeptisk over for cigaretbilleder
Sundhedsstyrelsen bekræfter, at internationale undersøgelser viser, at billeder på cigaretpakker har god effekt, men indtil videre ved man ikke, hvordan danskerne specifikt er blevet påvirket af de nye billeder på deres cigaretpakker. (Foto: Colourbox)

Han tilføjer, at en ny EU-undersøgelse viser, at danskerne er den mest skeptiske befolkning i EU, når det gælder holdningen til skræmmebilleder på cigaretpakker.

Ifølge den europæiske undersøgelse går 61 procent af danskerne ind for at der skal være advarselsbilleder på cigaretpakkerne, mens tallet i de to mest positive lande  - Cypern og Malta – er 91 procent.

»Men selvom Danmark ligger lavest i statistikken, er vi alligevel steget med seks procentpoint, siden undersøgelsen blevet lavet i 2009. Så der er en voksende støtte til billederne,« siger Jørgen Falk.

Debat om billedernes virkning

Debatten om cigaretpakkebilleder har ellers raset ad flere omgange i både Danmark og udlandet. Seks dage efter at cigaretbillederne var blevet indført i Danmark, satte eksempelvis DR-programmet ”Detektor” et af billederne under en kritisk lup.

Billedet viste et skadet tandsæt med sorte tænder, men ifølge en professor fra tandlægeskolen skyldtes skaderne ikke rygning men derimod caries – altså huller i tænderne.

Den internationalt kendte danske reklamemand og forfatter Martin Lindstrøm vakte også stor opsigt i 2008, da han lavede nogle hjernescanningsforsøg, som viste, at billeder og advarselstekster på cigaretpakker ikke har nogen effekt – eller i værste fald virker stik modsat hensigten.

Lindstrøms undersøgelse har dog ikke fået forskningschef Hans Dam Christensen til at tøve med konklusionerne i sin nye undersøgelse af cigaretpakkebilleder.

»Martin Lindstrøms undersøgelse er én undersøgelse ud af mange andre undersøgelser, og de andre undersøgelser viser helt klart, at billederne har god effekt. Selvfølgelig kan man indvende, at det er udenlandske undersøgelser, men der er ikke noget, som tyder på, at danskerne skulle blive påvirket på en anden måde af billederne end andre befolkningsgrupper,« siger Hans Dam Christensen.

Det værste billede ifølge forskeren

Men hvilket billede har så egentlig fungeret bedst på forskeren selv – altså hvilket billede er det værste Hans Dam Christensen har set, mens han har studeret danske og udenlandske cigaretbilleder?

»Der er især et billede af en fod med koldbrand, som virker meget ubehageligt på mig. Foden er helt deform og mangler både tæer og har en underlig farve. I undersøgelserne peger man ofte på, at et billede af en rygerlunge skulle have god effekt. Men for mig virker det ikke så skræmmende – måske fordi jeg ikke selv er ryger,« slutter Hans Dam Christensen.

Folk bliver psykisk syge

De kan undersøge alt det de vil om sådan noget virker. Men er det virkeligt der hvor vi vil hen?
Personligt finder jeg det dybt bekymrende at det er blevet så legitimt for staten at bruge skræmme metoder. Ved ikke om det bare er mig, det håber jeg ved guderne ikke. Suk

Desuden har andre undersøgelser vist at rygere ikke holder op med at ryge, men bare får det dårligere psykisk. Hvorfor giver vi stater lov til sådan noget? Man bliver sgu så træt! Historien siger vel også at sådan nogen tilstande plejer at være forstadiet til ragnarok.

Glad for at være ikke-ryger

Okay, nu er jeg ret glad for at være ikke-ryger igen. Jeg kan være i tvivl om jeg tror på at der sker det som billederne viser, men jeg tvivler ikke på effekten af sådanne billeder :-)

Læste artiklen og tænkte lidt

Gik ud på altanen for at ryge og sandelig ! Alle mine tre (3) åbne pakker cigaretter lå med "de grimme billeder" nedad (så jeg ikke kan se dem) - nå tænkte jeg, så - Jeg mente ellers ikke at jeg overhovedet lagde mærke til dem ?

Det viser sig at cigaret-producenterne, som er blevet pålagt dette pjat, har været så smarte at billederne sidder på den side af pakken, som normalt vender væk fra rygeren, når han tager en cigaret op af pakken.

Politikerne er igen til grin ;-)

Og pakken med smør, posen med

Og pakken med smør, posen med sukker, flæskestegen osv. Vi kan ligeså godt gå "all in". Det der halvhjertede no'et, fører ingen steder hen ;o)

Skræmmebilleder

Det er da positivt at der gøres noget for at begrænse usund levevis.

Men selv om rygning medfører nogles sygdom og død, så er det dog ikke en trusel om menneskehedens udslettelse, tobaksrygning er endda CO2 neutral.

Den virkelige trusel, hvad rygning angår, er den fossil-baserede energisektor, som årligt beriger atmosfæren med enorme mængder af kræftfremkaldende partikler og 30 milliarder tons CO2.

Derfor vil det være mere passende at lave et tilsvarende påbud om at biler, på mindst halvdelen af overfladen, skal påmales skræmmebilleder som dem på cigaretpakkerne, plus eventuelt billeder af trafikulykker, hvor blod og hjernemasse flyder i en lind strøm over karosserierne.

Dette vil muligvis afskrække potentielle nye billister fra at få automobilvanen og dermed bidrage til at mindske forureningen.

Skræmmebilleder bør også anvendes på tankstationer, fly og kulkraftværker.

Billeder?

Hvilke billeder? - Altså, jeg hæfter mig ikke ved den slags. Lige som jeg ikke hæfter mig ved reklamer. - Forøvrigt har jeg den holdning, at jo mere et eller andet, uanset hvad, bliver "hypet", jo mere utroværdigt er det. - Et godt budskab eller produkt "sælger" sig selv.

Klamme billeder på min Sweet Dublin tobakspakke?

Har godt nok lagt mærke til lidt ekstra farveklatter på tobakspakken, men kan ikke se hvad det forestiller, og er for øvrigt ganske uinteresseret i hvad politiske korrekte sundhedsapostle finder på af "advarsler" for skatteydernes penge!

Det er indholdet i tobakspakken der interesserer mig.

Nydelsen at smage på en god tobak medens tankerne og hænderne arbejder.

Men desværre kan det ses på på regnskabet, at en tobakspakke nu koster kr 59.50. En udgift for mig hver tredje dag.

Men så kan jeg jo "trøste" mig med, at jeg spæder lidt til udgifterne til den sociale indvandring.

Har journalisten læst den artikel der refereres til?

"Dansk forsker har undersøgt effekten af skræmme-cigaretbilleder og konkluderer: jo værre, jo bedre." Sådan står der i teaseren ovenfor til artiklen - men hvordan harmonerer det med hvad der står i selve den artikel der refereres til i teksten?

Her står der følgende om artiklens formål: "I det følgende indkredses først begreberne »affekt« og »information«, og herefter diskuteres rygning i en nyere sundhedshistorisk sammenhæng, hvor »skræk« har vist sig som et effektivt adfærdsfremmende middel. Derefter følger en længere præsentation af cigaretpakkernes billeder, der ender med at sætte fokus på relationen mellem billede og skrift. Med afsæt i mere indgående analyser belyses denne relation samt forholdet mellem advarslernes affektivitet og informativitet efterfølgende i en henholdsvis semiotisk, pragmatisk og retorisk optik. Dette brede teoretiske spektrum sættes i værk, fordi den tidligere isolerede skriftlige meddelelse tilsyneladende tilføres et vigtigt visuelt betydningslag, der ophæver den typiske modstilling mellem skrift og billede, som ellers er udbredt og oftest – direkte og indirekte – forudsætter skriftens primat."

Det lyder ikke som om at der i den artikel bliver undersøgt noget som helst om 'effekten' af skræmmebilleder. Hvem er det der har set på billederne - hvem er det de har haft en effekt på? Tilsyneladende ikke dem der ryger. Hvad er det så for en effekt der er blevet undersøgt?

Jeg håber jeg har misforstået noget - men i så fald ville det være fint med en opklarende tekst fra journalisten...

Med venlig hilsen,

Claus D. Hansen
Aalborg

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg