Annonceinfo

Er stenaldermad overhovedet sundt?

Stenalderkost oplever massiv hype i øjeblikket. Men er stenaldermad virkelig så sundt?

I stenalderen bevægede jægeren sig meget. Derfor gav det fin mening, at han spiste meget kød; proteinindholdet gavner musklerne ved træning. Så hvis du er stenalder-fan, der hælder kød i gabet, bør du også sørge for at røre dig meget. (Foto: Colourbox)

Siden vore forfædre i jægerstenalderen for 10.000 år siden betrådte Jorden, har menneskets DNA ikke ændret sig synderligt meget. Derfor skal vores madvaner bringes tilbage til stenalderen, hvis vores kost skal passe til vores evolutionsniveau.

For tilhængere af stenalderdiæten er det argumentet for at fylde sig med forhistoriske fødevarer.

Kort sagt er alle fødevarer, som er kommet ind med landbrugsrevolutionen, bandlyst. Man skal spise, som en stenaldermand ville gøre.

Men kan det virkelig passe, at vores maver efter så mange års kulinarisk udvikling ikke er vænnet til for eksempel mælk og korn? Og er det overhovedet sundere at sværge til en kogekunst, der er 10.000 år gammel?

Stenalderen er oppe i tiden

Som med så mange andre nye diæter, er meningerne mange, men sikkert er det at, stenalderdiæten får utroligt meget opmærksomhed.

Tor Nørretranders skrev for nogle år siden en hel bog om hans vægttab med stenalderdiæt. I København har den danske stjernekok Thomas Rode åbnet restauranten Palæo, som udelukkende serverer stenaldermad. Tilhængere skriver om deres oplevelser med diæten på blogs, og medierne følger udbredelsen af diæten tæt.

Stenalderdiætens kostråd

Ifølge stenalderdiæten skal man:

  • spise meget mere kød, fisk og æg og mere frugt og grønt, bær, nødder og svampe
     
  • holde sig fra forarbejdede råvarer, alle kornprodukter som brød og pasta, stivelsesholdige madvarer som ris, kartofler og sukker, majsolie, solsikkeolie og vindruekerneolie, bønner og salt. Nogle mener også, at mælkeprodukter er forbudt.

(Læs også på Videnskab.dk: Stenalderjægerne guffede gerne kulhydrater)

Kød var sundere i stenalderen

Et af de mest omdiskuterede elementer af stenalderdiæten er, at man skal spise meget mere kød. Kød indeholder proteiner og mineraler, som kroppen har brug for.

Stenalderdiætister begrunder deres høje indtag af kød med, at 65 procent af stenaldermandens samlede kalorieindtag kom fra kød. Men kød i dag er ikke det samme som i stenalderen, lyder det fra forskerne.

»Vores forfædre levede af kød fra vilde dyr, der sammenlignet med vor tids kornopfodrede husdyr var magre, og fedtsammensætningen var en anden,« pointerer Peter K. A. Jensen, der er overlæge og klinisk lektor på Klinisk Genetisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

»Derfor var kød fra firbenede dyr dengang sundere, end firbenet kød er i dag.«

Det skyldes blandt andet, at kødet indeholdt flere omega 3-fedtsyrer, og forholdet mellem omega 3 og omega 6-fedtsyrerne var bedre. Omega 6-fedtsyrerne hjælper med at optage omega 3-fedtsyrerne.

Fakta

Stenalderdiæt kort fortalt:

Spis mere frugt og grønt, bær, nødder, svampe, samt meget mere kød, fisk og æg.

Hold dig fra forarbejdede råvarer, alle kornprodukter som brød og pasta, stivelsesholdige madvarer som ris, kartofler og sukker, majsolie, solsikkeolie og vindruekerneolie, bønner og for meget salt. Nogle mener mælkeprodukter også er forbudt.

Forskere anbefaler, at forholdet mellem omega 3 og omega 6 er 1:2, hvilket vor tids kødprodukter langt fra kan holde.

(Læs også på Videnskab.dk: Raw Food kan gøre dig alvorligt syg)

Spis hellere mere grønt end mere kød

Lektor Susanne Gjedsted Bügel fra Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet forsker i de ernæringsmæssige fordele og ulemper ved forskellige diæter.

Hun er ikke så stor tilhænger af stenalderdiætens råd om at spise mere kød.

»Danskerne skal tænke i at spise meget mere frugt og grønt og ikke overspise kød,« siger hun.

Hun fremhæver desuden, at det både er dyrt og besværligt at leve af vildt hver dag. Hun anbefaler at spise fisk og kylling frem for firbenede dyr.

Er stivelsesholdige fødevarer usunde?

Mens kødet er blevet forfremmet, er stivelse blevet sendt i skammekrogen i stenalderdiæten.

Rodfrugter, kartofler og mange andre grøntsager indeholder stivelse. Stivelse er kæder af glukosemolekyler, som er bundet sammen.

Stenalderdiæten udelukker stivelsesholdige fødevarer, men det forstår professor på Afdeling for Ernæring på DTU Fødevareinstituttet Inge Tetens ikke.

»Stivelse er en god energikilde. De indeholder ikke så mange mineraler og vitaminer, så stivelse kan ikke stå alene, men det gør det ikke usundt,« siger hun.

Inge Tetens og Susanne Gjedsted Bügel fremhæver begge, at det er en god idé at holde sig fra stivelse, hvis man gerne vil tabe sig.

(Læs også på Videnskab.dk: Ti myter om fedme og slankekure)

Muskler skal have sukker

Sukker er også bandlyst i stenalderkosten. Vel at mærke kun, når den ikke kommer fra bær og frugter.

Ifølge stenalderdiæten skal op til 65% af dit kalorieindtag komme fra kød. Det må gerne være ko og gris, men også gerne en masse kylling, fisk og skaldyr. (Foto: Colourbox)

Man kan sagtens leve uden sukker. Men hvis man heller ikke får nogen stivelse, som kan omdannes til glukose, er Inge Tetens bekymret for, hvad musklerne skal få al deres energi fra.

Sukker er simple kulhydrater, som meget hurtigt kan optages i blodet - men Inge Tetens bemærker, at mange danskere med fordel kunne skære ned for forbruget af tilsat sukker fra slik, sodavand og søde sager.

Ud med rugbrødet – eller hvad?

Susanne Gjedsted Bügel mener ikke, man skal skære kornprodukter ud af sin kost, så længe man holder sig til de grove og fuldkornsholdige af slagsen.

Dog råder hun folk fra at spise de hurtige kulhydrater såsom hvid hvede, som hurtigt kommer ind i blodet og hurtigt går ud igen.

»Det får blodsukkeret til at gå op og ned. Men med fuldkornsprodukter skulle det være muligt at holde blodsukkeret stabilt,« siger hun.

Problemet med en hurtig blodsukkerstigning er, at man hurtigt bliver træt og får lyst til et ”kick” af nye hurtige kulhydrater. Et svingende eller konstant højt blodsukker kan i sidste ende føre til fedme og hjertekarsygdomme.

»Tilhængere af stenalderdiæten fravælger kornprodukter, og dermed fravælger de også fibre. Hvis man gør det, skal man i hvert fald være meget opmærksom på, hvor man får sine fibre fra,« tilføjer Susanne Gjedsted Bügel.

Det tager nemlig lang tid for kroppen at nedbryde fibre, og derfor holder de os mætte længe, samtidig med at de kun langsomt påvirker blodsukkeret.

Vores kroppe er vænnet til mælk

Forskerne er enige, om at man ikke skal udelukke mælkeprodukter, som stenaldermad-tilhængere taler for, men man skal sørge for at vælge fedtfattige produkter.

De befolkninger, der i årtusinder har været afhængige af husdyr og mælk for at overleve, må gerne drikke fedtfattige mælkeprodukter. Det gælder blandt andre de nordeuropæiske befolkninger. Den naturlige selektion har ret hurtigt vænnet vores maver til mælk og mælkeprodukter.

»Men hvor der ikke har været en tradition for husdyrhold, er egenskaben ikke blevet fremmet, og det gælder faktisk de fleste af nutidens befolkninger. De kan kun drikke mælk de første leveår svarende til den traditionelle ammeperiode,« siger Peter K. A. Jensen.

Susanne Gjedsted Bügel er desuden bekymret for, at man kommer til at mangle calcium, hvis man helt fravælger mejeriprodukter.

Stenaldermad fraråder bønner og olie

Følger man stenalderkosten slavisk, skal man også udelukke bønner og visse olier. Men det er ifølge Inge Tetens ikke en god idé:

Fakta

Principperne for stenalderkost har været formuleret siden 1975, da gastroenterologen Walter L. Voegtlin udgav bogen "The Stone Age Diet".

»Jeg forstår slet ikke, de anbefaler at man dropper bønnerne. Bønnerne indeholder mange fibre og mange mineraler. Der er ikke noget i bønner, der er usundt.«

Hvis bare man sørger for at koge bønnerne, skulle der heller ikke være nogen sundhedsmæssige risiko ved det.

Med hensyn til olierne kender Inge Tetens ikke til undersøgelser, der skulle indikere, at nogle olier er bedre end andre.

»Man ved at oliven- og rapsolie har det højeste antal af polyumættede fedtsyrer, men majs-, solsikke- og rapsolie indeholder også masser af sunde fedtstoffer,« siger hun.

Forskerne er uenige om stenaldermad

Det er svært at afgøre, hvad der er rigtigt og forkert, når det kommer til stenaldermad. Der er både forskningsresultater, der taler for og imod.

Et ældre studie af den oprindelige befolkning på øen Kitava nær Papua Ny Guinea viser, at folk der lever, som de gjorde før landbrugets indtog, ikke har samme problemer med hjertekarsygdomme og blodpropper.

Et andet mindre studie tyder på, at en omlægning til stenalderkost er en effektiv slankekur og påvirker diabetesudvikling i en positiv retning.

Omvendt kan det også vise sig, at stenaldermad slet ikke er så sundt, som det giver sig ud for at være.

Flere diætister og eksperter er enige om, at stenalderdiætens positive egenskaber aldrig er blevet bevist. For eksempel er den af flere omgange blevet rangeret lavest blandt 24 forskellige diæter i en sammenligning foretaget af 22 eksperter i ernæring i online-nyhedsmagasinet U.S. News Health.

Genetik som en stenaldermand

Meningerne er mange, når forskere og diætister diskuterer om stenaldermad er usundt eller den eneste rigtige måde at leve på.

Diskussionen er interessant, fordi svaret kan afsløre, om vi de seneste 6.000 år har indtaget en usund og sygdomsfremkaldende kost.

Helt generelt mener Peter K. A. Jensen, at vores krop rent genetisk passer bedre til stenaldermad end vor tids forarbejdede fødevarer.

»Den livsstil og det fødevaresortiment, der var til rådighed for vore forfædre før indførelsen af landbruget, er det, som det moderne menneske i det 21. århundrede stadig er genetisk programmeret til,« siger han.

Stenalderdiæten smadrer den klassiske madpyramide og har fisk og kød som bærende elementer. Velbekomme. (Foto: Palæo)

»Normalt vil man forvente, at en tilpasning til nye fødevarer tager op mod 50.000 eller 100.000 år alt afhængig af selektionstrykket,« siger han.

Så det er sandsynligt, at vi ikke har vænnet os til landbrugsprodukter endnu.

På vores del af kloden har vi ganske vist presset på for at udvikle evnen til at drikke mælk. I løbet af nogle få tusind år har vores kroppe så vænnet sig til det, men det er meget usædvanligt ifølge Peter K. A. Jensen.

Peter K. A. Jensen fortæller, at uoverensstemmelsen mellem vores ”gamle” gener og de nye betingelser, vi udsætter dem for, kan være skyld i epidemiske livsstilssygdomme, som fedme, åreforkalkning og lignende.

Livsstilssygdomme, som var sjældne for bare 100-200 år siden.

Stenaldermad er sundere end danskernes diæt

Først og fremmest fremhæver Susanne Gjedsted Bügel, at der er masser i stenalderdiæten, der er sundt og bedre end den gennemsnitlige danskers kost.

»Jeg forstår godt, at mange oplever positive resultater med stenalderdiæt. Men det er kun, fordi de tidligere har spist rigtig uhensigtsmæssigt,« siger hun.

Hun mener ikke, stenalderdiæten er sundere end at følge Fødevarestyrelsens otte kostråd.

Inge Tetens kan heller ikke se, der er noget direkte usundt ved at spise som en stenaldermand.

»Man kan helt sikkert godt overleve på den diæt, men det må være ret vanskeligt at leve på den måde. Ikke umuligt, men vanskeligt,« siger hun, og fortsætter:

»Der er jo intet forgjort i at prøve maden. Det er jo altid spændende at prøve noget nyt.«

I dette tilfælde er det nye dog noget meget gammelt.

Indlæg redigeret - reklame

Et indlæg er redigeret pga reklame, hvilket ikke er tilladt:
http://videnskab.dk/om/vilkar-kommentarer-pa-videnskabdk

Redaktionen

Menneskers kost.

Kostens sammensætning er et vigtigt område at forske i.
Shelly Xuellai Fan er ph.d. studerende i neurovidenskab ved Universty of British Columbia.
http://blogs.scientificamerican.com/mind-guest-blog/2013/10/01/the-fat-f...

Calcium

Mht. calcium, så kan du sagtens få vores behov dækket fra mange andre fødevarer end lige netop mejeriprodukter.

E%, fedtstoffer og protein

Hej.

1. E% - ENERGIPROCENT:

Jeg tror, at det var kok og stenaldermand Thomas Rode Andersen, der fortalte, hvad den energimæssige fordeling mellem fedt, kulhydret og protein sådan cirka vil være på en stenalderkost. Ellers var det en anden person, der kom ind på det. Men da jeg ikke kan huske, hvad han sagde, har jeg følgende spørgsmål:

Hvor mange E% fedt, kulhydrater og protein får man i gennemsnit på en stenalderkost? (E% er procent af fødens samlede energimængde). Hvor mange E% må mættede fedtsyrer udgøre? Har I et bare sådan cirka tal. Det vil jeg nemlig kunne forholde mig til.

2. FEDTSTOFFER:

I artikel står der ordret: "Med hensyn til olierne kender Inge Tetens ikke til undersøgelser, der skulle indikere, at nogle olier er bedre end andre. .»Man ved at oliven- og rapsolie har det højeste antal af polyumættede fedtsyrer, men majs-, solsikke- og rapsolie indeholder også masser af sunde fedtstoffer,« siger hun".

Hvis der ikke er kommet nye olier på markedet med helt andre fedtsyre-sammensætninger end tidligere, siger hun noget, som er direkte forkert. Og hvis man skulle komme med et forsigtigt bud på en god olie, vil det efter min mening være rapsolie. Denne har et godt forhold mellem n-6- og n-3-fedtsyrer. Her ser jeg bort fra mindst et mærke af rapsolie, der har et dårligere n-6/n-3-forhold.

Der er endnu ikke nået enighed om, om rapsolie kan tåle mild og kortvarig stegning.

3. PROTEIN:

Per Brændgaard Mikkelsen er Cand. Scient i Human Ernæring. Han skriver i en klumme på hans hjemmeside, at læge Peter Marckmann advarer om at få for mange proteiner gennem kosten.

Linket til hans klumme er: http://perbraendgaard.com/tag/ernaering/

Per har også en klumme i ugebladet Femina. Et ugeblad er selvfølgelig ikke en særlig god kilde. Men her er alligevel linket til denne:

http://www.femina.dk/Motion-og-sundhed/Slank-og-sund/2013/01/1304-per-b-...

Jeg kender både Per Brændgaard Mikkelsen og Peter Marckmann fra 2 praktikophold, som jeg havde på Forskningsinstitut for Human Ernæring på KVL-Landbohøjskolen.

Peter Marckmann havde et indlæg i Ugeskrift for Læger 14. januar 2013, hvor han advarer mod for store mængde proteiner i kosten. Jeg har læst dette indlæg.

Jeg skal igen i kontakt med Peter. Jeg vil spørge ham, om han mener, at en kost med 25 E% protein er usund.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
(og Projekt trafiksikkerhed)

Råd til Henriette

Kære Henriette,

jeg vil anbefale dig ikke at faste: for mænd kan det være nyttigt, men for kvinder kan det give problemer (se diskussion her: http://www.paleoforwomen.com/shattering-the-myth-of-fasting-for-women-a-...).

Og så gælder det om ikke at spise for meget kød. Hvis du vil tabe dig skal du spise mere fedt, mindre kulhydrat, og holde dit proteinindtag normalt (dvs. ca. 30 g protein pr måltid). Se rådene her, på svensk: http://www.kostdoktorn.se/lchf/ – og på engelsk: http://www.dietdoctor.com/lchf. Kostdoktoren Andreas Eenfeldt har mange gode råd om vægttab med LCHF og paleo. Han henviser også til mange videnskabelige studier, der viser at sådan en kost er sund. Sørg for at få nok mineraler (især magnesium), og varier dine proteinkilder (spis fisk og indmad et par gange om ugen, og drik buillion med gelatine (helst hjemmelavet) hver dag). Hvis du bliver svimmel når du rejser dig, er dit blodtryk blevet for lavt; så skal du have ekstra salt.

Efter et par ugers tilvænning vil du, hvis du følger disse råd, få bedre koncentration på arbejdet da dit blodsukker vil være mere konstant, og du vil få mere energi til hjernen, og en evt. betændelsestilstand du måtte have i kroppen nu skulle mindskes (tjek evt med blodprøve for hsCRP). Held og lykke med det!

Ps. Pas på at du får tilstrækkeligt hvile efter dine CrossFit-sessioner; de kan være ret hårde, og hvis du dyrker det for meget, har dine muskler ikke tid til at genopbygges, og så taber du muskelmasse i stedet for at opbygge. Lav CrossFit hvis du synes det er sjovt, ellers vil jeg anbefale vægtløftning 1-2 gange om ugen, fx SuperSlow. Du får lige så stor styrkeforbedring som ved CrossFit med mindre risiko for skader.

Leder efter et svar

Nu hvor det her hulemands kost er så meget oppe at køre. Har jeg besluttet mig at følge sådan en diæt.(har hørt om mange som har tabt sig 8-10 kg bare ved at skifte kosten ud.)
Jeg har fundet denne http://www.nem-opskrift.dk/stenaldermad-paleo/ gennemgang, og det lyder jo meget fornuftigt.
Men jeg syntes at der mangler noget... Skal jeg holde en hel dag hvor jeg faster om ugen? Og er det sundt. Jeg går til crossfit et par gange om ugen. Og er ikke interesseret i at tabe muskelmasse. Vil jeg ikke tabe muskel ved at faste en gang om ugen?
Det er helt nyt for mig.. Og bare tanken om at skulle spise bacon og så meget kød skræmmer mig lidt!
Kan man tage skade af sådan en kur, og er det mulig at koncentrere sig på arbejde det første stykke tid man tilvender sig?
For selvom jeg vil tabe mig, er jeg da ikke interesseret i at tabe mit job i samme omgang :-)

Mvh Henriette

Til Kim Jensen

Det er lige den pointe jeg vil frem til.
Jeg syntes i det hele taget også at det er noget rod med det begreb, for hvilket samfunds stenalder bestemmer? Se man fx på det brød Kong Hans har opskrift på så er der jo ingredienser fra det meste af verden og er det sådan det foregår så kan alle landes produkter vel være lige så gode som andres - også ris!
Skulel man se på noget, så skulle man nok kikke nærmere på hvad vi alt efter hvor vi bor har haft som grundelementer i vores kost og ikke søge alle de der udenlandske produkter som måske giver os noget andet end det vi har brug for og som vi gennem generationer er vænnet til.

Til Dan S.S. Jensen

Jeg kan godt se hvor du vil hen, men de folk der her er tale om har jo en total differentieret anden levevis end man ofte er tvunget til at have i den vestlige verden hvor alt går hurtigt er stressende etc og derfor foranlediger folk til at leve usundt af junkfood, færdigretter etc. sammen med at vores økonomiske politik gør fødevarer dyre og derfor lokker folk ud i mindre gode varer!

Hvis vi slappede mere af og ikke var så stressede i hverdagen og ellers købte sunde råvarer og ikek havde så travlt med at få overstået måltiderne ville vi antagelig have en sundere levevis også selvom der ind imellem røg lidt ris og andet indenbords. Men det er ikke det samme som at man kan stresse vesterlandsk rundt og blive sundere hvis man spiser stenaldermad!

Til René Ljunggren

Well, tag et kig på den her artikel: http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE1565278/forsker-bakker-op-om-fortidsko...

"Her kom Kitava ind i billedet, et af de sidste isolerede steder på Jorden, hvor man ikke kendte til vestlig mad, men spiste, som man altid havde gjort: fisk og skaldyr, rodfrugter og rødder, frugt og masser af fed kokos."

»Hvad der var så slående, var, at de aldrig havde hørt om folk, der bare pludselig faldt om og døde, sådan som ældre gør, når de får et hjerteanfald.

"Folk døde pludseligt, hvis de faldt ned fra kokospalmer. De havde heller ikke hørt om pludselige brystsmerter, eller at man kunne miste førligheden i en arm eller miste talens brug, sådan som der sker, når folk får slagtilfælde«, fortæller Staffan Lindeberg.

Ingen diabetes
Staffan Lindeberg og hans hold interviewede og helbredsundersøgte omkring 200 beboere i alderen 20 til 96 år og fandt ingen, der havde hjertesygdomme, diabetes, astma, podagra, alderdomsrelateret demens eller for den sags skyld akne.

Her døde man af infektioner, svære fødsler og slet og ret af alderdom. To lokale tyske læger kunne bekræfte det samme billede: Hjerte-kar-sygdomme, den største dødsårsag i vestlige lande, var ukendt." - fra Politken.dk

Jeg synes

Jeg synes ikke at man kan snakke om stenalderkost, over én kam... Ligesom man ikke kan sige "Er sushi overhovedet sundt"? I nogle tilfælde er det sikkert godt at få fisk, men som med alt andet skal man ikke overdrive...Jeg så f.eks en Opskrift fra Thomas Rode om Stenalderbrød med chokolade, og det er sikkert ikke specielt sundt, men det smager fantastisk og er bedre en så meget andet mad..

Til Dan S.S. Jensen

Den holder da slet ikke!
Livsstilssygdomme er jo noget man får når man er over 50 og nærmere 60 og derefter, men folk i stenalderen blev jo sjældent over 40 år! Og ofte meget yngre.

Fakta

Faktum er at forskerne har fundet ud af at den slags livsstils sygdomme vi har i dag, slet ikke fandtes i stenalderen. Læs eksemplet med det isolerede samfund på papa New Guinea.

Så er det jo et faktum at deres kost gør at de stort set ikke har nogen livsstils sygdomme, og dør af naturlige årsager som alderdom.

Det kan så være fordi at de var meget mere fysisk aktive dengang, og det kan være på grund af kosten, eller et sammensurium af de to.

Siger det så ikke lidt sig selv, at en stenalderkost er sund? Jeg synes det er et ret tydeligt bevis.

Det eneste spørgsmål der kan rejse tvivl må da være: Har vi ændret os genetisk siden stenalderen, så vi er tilpasset de fødevarer vi har i dag?

Og det mener professoren jo ikke at vi har.

En anden ting er, at regeringen er sikkert bange for at hvis befolkningen finder ud at kornprodukter er usunde og kræftfremkaldende, at landbruget så går helt i hundene.

På en og samme dag indenfor 5 timer så jeg de to artikler inde på en politiken:

3 april 08:34 Forskere: Havregryn kan give kræft
3. april 11.20 Forskere: Spis bare havregryn

Slet ikke underligt.

steinaldermat

Nei, det mangler nok ikke noen nuller. Før kjøleskapet ble tilgjengelig ble mat konservert gjennom syrning og fermentering. Det var vanlig å syrne melk og fermentere korn. Disse prosessene gjør viktige næringstoffer langt mer tilgjengelig for kroppen, og bidrar også til å bryte ned proteinet kasein (i melk) og gluten (i korn), slik at de enzymene vi mangler til dette formål tidligere heller ikke var nødvendig. I tillegg medførte denne type konservering at antibeitestoffene blir uskadeliggjort. I sum betyr det at alle kjente helseskadelige effekter av melk og korn elimineres gjennom syrning og fermentering. Poteter er et nytt fenomen i menneskets kosthold og har ikke eksistert mer enn drøye 200 år. Det som i tillegg har kommet inn i vårt kosthold de siste 100 år er sukker. Vi har også begynt å spise frukt hele året, mens frukt opprinnelig var et sesongprodukt. De endringer som har foregått i vårt kosthold de siste generasjoner har bidratt til at den totale glykjemiske belastningen for mange blir for stor, og resultat er både overvekt og livsstilssykdommer.

Landbruget

"Peter K. A. Jensen fortæller, at uoverensstemmelsen mellem vores ”gamle” gener og de nye betingelser, vi udsætter dem for, kan være skyld i epidemiske livsstilssygdomme, som fedme, åreforkalkning og lignende.

Livsstilssygdomme, som var sjældne for bare 100-200 år siden."

Der må mangle et par nuller eller hvad? Ellers må landbrugets negative effekter være 5000-6000 år forsinkede ;-)

Indlæg slettet

Indlæg slettet pga. reklamebudskaber.

Hvis du vil vide mere om debatreglerne her på Videnskab.dk, kan du læse mere her:
http://videnskab.dk/om/vilkar-kommentarer-pa-videnskabdk

Hilsen
Redaktionen

Mad nok og andre madkulturer

Hej Thor,

Jeg er enig i at det er en god idé at drøfte værdien af "stenaldermad", uanset om vi vil kunne brødføde hele kloden eller ej på en sådan diæt.

Det var ikke min mening at forsøge at afslutte debatten. Jeg forsøgt blot at sige at der findes madkulturer som opretholder deres sundhed, selv om de spiser en kost der er langt fra "stenaldermad".

Jeg mener heller ikke at valget for os, som spisende væsener, står mellem "western diet" og "stenaldermad". Jeg tror du og jeg er enige om at den vestlige diæt, som vi ser den i USA, UK og de øvrige lande hvor den vinder frem, f.eks. Kina, medfører de store omkostninger, som også behandles i Food Inc. og i Michael Pollans bøger, i form af de sundhedsomkostninger og den menneskelig lidelse som du nævner.

Det er dog vigtigt at være opmærksomme på at store grupper i lande med vestlig diæt IKKE får livstils sygdomme og at det ser ud til at det er de personlige ressourcer sammen med de sociale sammenhænge der en del af forskellen.

Der findes også hele nationer med madkulturer der ser ud til at gavne deres borgeres sundhed. Her tænker her igen på japanerne og franskmændene, som Claude Fischler har skrevet om, og måske også andre så som marokkanerne.

Både Japan og Frankrig har stærke madkulturer med meninger om mad, hvordan man spiser og hvad god mad er. Begge kulturer har måltider og ritualer om måltider, som fylder meget rent tidsmæssigt, dvs. at måltiderne er lange og sammensatte. Begge kulturer har ideer om og regler for, at man ikke spiser for meget, at man helst ikke spiser mellemmåltider og mad er vigtigt. Begge madkulturer har også en høj grad af chauvinisme, altså at andres måde at spise på på nærmest er barbari eller i hvert fald dårlig smag.

Der findes altså kulturelle muligheder for at bevarer sundhed og livskvalitet uden at man behøver at udskifte store dele af sine spisevaner og sine madvarer.

Problemet er naturligvis hvordan man får denne "rigtige" madkultur:
Det er nok noget i stil med Michael Pollans råd: Spis mad, mest planter og ikke for meget, men hvordan får man det til at ske?

Og så er der også det, at den del af madkulturen som relatere sig direkte til næringen, kun står for en del af vores sundhed som individer. Andre faktorer har også stor betydning, og nyere forskning tyder på at de måske er næsten vigtigere end selve næringen:

Vores fysiske aktivitetsniveau - hvis det er højt nok, så kan vi ikke "se", altså måle, om folk spiser dårlig mad.
Tilgængelighed af mad - for lidt mad eller svært tilgængelig mad, er måske direkte sundt, bare der ikke opstår direkte mangelsygdomme.

Så min pointe i ovenstående er hovedsaglig:
Det er nok ikke det vi spiser, men hvordan vores samlede (mad)kultur ser ud, der for alvor afgør om vi er sunde.

Steinaldermat

Idag utgjør korn, ris, poteter, sukker og melk ca 70 % av den energien mennesket spiser. Disse næringsmidlene eksisterte ikke og var derfor ukjente i tidlig steinalder - og før det. Et steinalderkosthold består av kjøtt, fisk, skalldyr, grønnsaker, nøtter, frø, røtter, sopp, tang & tare etc, hvorav kjøtt og fisk vil være de mest energigivende og proteinrike næringsmidlene. Å øke denne produksjonen til et nivå der den kan erstatte energien i dagens karbohydratrike næringsmidler er ikke mulig, bl.a av mijømessige årsaker. Tvert imot ønsker alle miljøvernorganisasjoner økt inntak av vegetabilske næringsmidler og mindre kjøtt for å spare klimaet for forurensning (her er helseaspektet toalt fraværende). Forklaringen er at det går med ti ganger så mye energi for å produsere en kilo kjøtt sammenlignet med om vi istedet spiste korn. Og omdanne energien i korn til kjøtt er m.a.o svært lite rasjonelt.

Men det egentlige problemet er jo at det idag er alt for mange mennesker på jorden til at alle kan spise riktig. Den moderne næringsmiddelindustrien sammen med et effektivt jordbruk har klart å fremskaffe nye matplanter og næringsmidler som er så energirike at jordens befolkning har økt fra 1 til 7 milliarder på 200 år. Og først etter at det har skjedd forstår vi at denne utviklingen har skapt et titalls nye livsstilssykdommer. Og reversere utviklingen er neppe realistisk om ikke naturen selv skulle ordne opp i den oppståtte ubalanse.

Med dette bakteppe vil selvfølgelig enhver politiker hevde at korn, ris, melk og poteter er fornuftig. Om de sa det motsatte måtte de samtidig fortelle oss hva vi alternativt skulle spise - d.v.s mat som ikke finnes, eller som kun et fåtall på kloden har mulighet og økonomi til å kjøpe. De hevder sogar at mennesket kan innta inntil 10 % av sin energi fra sukker (som er totalt verdiløst som menneskemat). Over slike råd blir det noe hjelpesløst! Men hva er alternativet?

Steinaldermat

Idag utgjør korn, ris, poteter, sukker og melk ca 70 % av den energien mennesket spiser. Disse næringsmidlene eksisterte ikke og var derfor ukjente i tidlig steinalder - og før det. Et steinalderkosthold består av kjøtt, fisk, skalldyr, grønnsaker, nøtter, frø, røtter, sopp, tang & tare etc, hvorav kjøtt og fisk vil være de mest energigivende og proteinrike næringsmidlene. Å øke denne produksjonen til et nivå der den kan erstatte energien i dagens karbohydratrike næringsmidler er ikke mulig, bl.a av mijømessige årsaker. Tvert imot ønsker alle miljøvernorganisasjoner økt inntak av vegetabilske næringsmidler og mindre kjøtt for å spare klimaet for forurensning (her er helseaspektet toalt fraværende). Forklaringen er at det går med ti ganger så mye energi for å produsere en kilo kjøtt sammenlignet med om vi istedet spiste korn. Og omdanne energien i korn til kjøtt er m.a.o svært lite rasjonelt.

Men det egentlige problemet er jo at det idag er alt for mange mennesker på jorden til at alle kan spise riktig. Den moderne næringsmiddelindustrien sammen med et effektivt jordbruk har klart å fremskaffe nye matplanter og næringsmidler som er så energirike at jordens befolkning har økt fra 1 til 7 milliarder på 200 år. Og først etter at det har skjedd forstår vi at denne utviklingen har skapt et titalls nye livsstilssykdommer. Og reversere utviklingen er neppe realistisk om ikke naturen selv skulle ordne opp i den oppståtte ubalanse.

Med dette bakteppe vil selvfølgelig enhver politiker hevde at korn, ris, melk og poteter er fornuftig. Om de sa det motsatte måtte de samtidig fortelle oss hva vi alternativt skulle spise - d.v.s mat som ikke finnes, eller som kun et fåtall på kloden har mulighet og økonomi til å kjøpe. De hevder sogar at mennesket kan innta inntil 10 % av sin energi fra sukker (som er totalt verdiløst som menneskemat). Over slike råd blir det noe hjelpesløst! Men hva er alternativet?

Ikke mad nok?

Jeg forstår ikke det med, at der ikke skulle være "stenaldermad" nok... Hvorfor skulle, der ikke være det?

Steinaldermat

Debatten om steinaldermat ender nesten alltid opp med at det ikke er nok mat på vår klode om alle skulle spise steinaldermat. Vi må derfor spise den maten som finnes.
Men det er en helt annen problemstilling. Om alle skulle spise steinaldermat ville det i beste fall være nok mat til 1,5 milliarder mennsker, mens vi idag er 7 milliarder - et tall som vokser raskt. Den problemstillingen er derfor helt klar. Det finnes ikke nok steinaldermat til alle. Men sammtidig er det en avsporing i debatten. Det er viktig å bli enig om hva som er problemstillingen - er det om steinaldermat er sunn, eller er det om vi har nok steinaldermat til alle?
For om vi sier at steinaldermat utgjør det sunneste kostholdet, men samtidig sier at vi ikke har nok steinaldermat på kloden, så sier vi egentlig at p.g.a. en overbefolket klode må vi spise mat som medfører overvekt,livsstilssykdommer, en rask aldring og en tidlig død. Og det er uten tvil slik det faktisk også er.
Men samtidig er det et faktum at alle kliniske tester viser at et steinalderkosthold kraftig bedrer helsetilstanden til mennesker, noe som lar seg bevise og dokumentere ved enkle tester og prøver. I det minste burde derfor menesker med overvekt eller de mest normale livsstilsykdommene anbefales steinalderkost.
Vi må ikke glemme at helsevesenet i alle land er i ferd med å knekke sammen og at det i det stille foregår en sortering av pasienter i stor skala. Personer over 60 vil idag bli sortert vekk fra den beste behandlingen og de beste og dyreste mdisinene. Den grensen vil stadig synke med økende behov for helsetjenester. Det kan derfor være en god ide at den enkelte selv forsøker å finne et kosthold der helseproblemer i minst mulig omfang oppstår.
Overvekt, diabetes type 2, høyt blodtrykk, dårlige kolesterolverdier, hjerte- og karsykdommer og en rekke kreftformer er beviselig knyttet til et kosthold med mye karbohydrater og høye insulinnivåer. Disse helseproblemene kunne langt på vei elimineres ved et endret kosthold.
Fysisk aktivitet bringes gjerne inn som et viktig tiltak for å bedre folkehelsen. Og fysisk aktivitet er bra, men har redusert effekt så lenge kostholdet er feil. Det ble slått fast for mer enn 30 år siden, men denne kunnskapen er desverre en godt bevart hemmelighet i det offentlige rom, og det finnes sterke krefter som ønsker at det også skal forbli slik.

Jeg savner nogle elementer.

Diskussionen om hvorvidt en "stenalder diæt" er sund eller ej vækker mindelser om det nu svækkede paradigme om at mættet fedt giver hjerte-kar sygdommer, som byggede på at man fokuserede på en lille del af det der udgør den samlede sundhed for individet.

Der mangler for mig tre elementer, hvor af der er kommenteret på et af dem, nemlig:
1. Mængden af tilgængelig føde i (jæger) stenalder,
2. Mængde af muskelarbejde som de enkelte individer udført for at skaffe sig den mængde føde der var nødvendig/ønskelig,
3. Den samlede madkulturs, i mangel af et bedre begreb, indflydelse på fordeling af føde og regulering af individernes kost.

At reducere diskussionen om en diæts sundhed til at være en debat om indholdstoffer kan være interessant, men det er næppe god videnskab, for det eksempler på folkeslag der traditionelt har klaret sig fint med en kost baseret på animalske kilder, Inuiter, og folkslag der har det fint med mange kulhydrater, Japanere og dele af Indien.

Noget andet er, at skulle det kunne fastslås at det er sundeste at basere sin kost på animalske kilder, vil vi have vanskeligt ved at brødføde verdens befolkning, hvilket måske også var grunden til at landbruget blev den fremherskende måde at skaffe mad på for snart mange år siden.

Vi vil være nødt til at leve med at vi skal spise efter vores omgivelses ydeevne, og så påskønne af vi er omnivorer, der kan sætte politisk og kulturelle ramme op i fællesskab til gavn for individets sundhed og nydelse.

Sv: 65% af kosten var kød!

Hvis du læser efter står der at 65% af energien kom fra kød, men kød indeholder meget mere energi per 100g end grønsager, så for at få 65% af energien fra kød kræver det kun at omkring en tredjedel af kosten er kød (afhængig af fedtprocent).

Steinaldermat

Artikkelen om steinalderkost forvirrer en del. Jeg har 15 års erfaring i klinisk utesting av lavkarbodietter på mennesker med livsstilssykdommer og/eller overvekt. Det vi vet er tilfelle (og som er lett og dokumentere) ved overgang til et lavkarbokosthold er følgende:

1. Kolesterolverdiene bedres vesentlig ved at HDL-kolesterolet øker og forholdet totalkolesterol/Hdl-kolesterol bedres - hvilket er det viktige, og ikke hvor høyt totalkolesterolet er

2. Triglyseridnivået halveres på 4 uker

3. 8 av 10 med diabetes type 2 kan slutte med medisiner etter 8 - 12 uker da blodsukkernivået blir tilnærmet nomalt. Det er en stor fordel om et lavkarbokosthold kombineres med mosjon da muskler i bevegelse trenger mindre insulin.

4. Betennelser i blodårer og ledd forsvinner raskt (normalt etter 8 uker) - slike betennelser er en viktig årsakt til åreforkalkning og leddbetennelser (kan måles ved en Micro -CRP)

5. Personer med irritert tarm, Ulserøs Colitt og Chrons Syndrom blir betydelig bedre i løpet av kort tid når de kutter ut korn og melk

6. Personer med migrene blir som regel kvitt sine problemer i løpet av en uke

7. Det er helt feil at muskulaturen trenger sukker som energi. Musklene kan trenes opp til å benytte fett - dog tar det minimum 3 måneder å trene kroppen til et optimalt bruk av fett og ikke karbohydrater som drivstoff.

8. Overvektige går raskes ned i vekt ved å benytte en lavkarbodiett. Men vektreduksjon er som regel ikke problemet. Mange dietter gir vekttap, men kun et lavkarbokosthold gjør det mulig å beholde en ny og lavere vekt - noe som har sin forklaring i kroppens hormonbalanse, og som lett kan avdekkes ved en blodprøve før og etter det som idag kalles "normalmat".

Det er litt merkelig at forskere ikke holder seg til hva som faktisk skjer i kroppen når de uttaler seg, men istedet synser om mangt og mye som enkelt lar seg kontrollere ved helt vanlige blodprøver. Det høres også ut som at fibre fra korn er den eneste form for fiber vi mennesker kan spise. Fiber fra korn inneholder et stort antall antibeitestoffer (kjemiske forsvarstoffer) som skaper betennelser i kroppen. De som tviler på at det forholder seg slik kan ta en Micro - CRP hos sin lege, deretter slutte med korn i en måned og så ta en ny prøve. Det vil fjerne enhver tvil om kornets ugunstige virkning. I tillegg inneholder korn fytater som hindrer kroppen i å ta opp jern, zink, magnesium og kalsium. Fiber fra poteter er på samme måte som fiber fra korn fulle av antibeitestoffer. Rotfrukter har alltid et sterkt forsvar mot skadedyr - og i denne sammenheng er også mennesket et skadedyr. Forøvrig gir både korn og poteter alt for høye blodsukkerverdier, og trigger dermed en høy og sykdomsfremkallende insulinproduksjon.

Derimot vil fiber fra frø, og grønnsaker ikke skape den samme betennelsestilstand i kroppen da de inneholder forsvarskjemikalier menneskekroppen er tilpasset gjennom hele sin utvikling (de som tviler kan selvsagt kontrollere at det jeg her sier er riktig ved en ny Micro-CRP). Disse næringsmidlene er også langt mer næringsrike enn korn og poteter, som i tillegg til helseskadelige fiber i hovedsak kun inneholder energi - noe vi mennesker idag får alt for mye av gjennom kosten. Dagens kosthold er rikt på energi og fattig på vedlikeholdsstoffer. Med et steinalderkosthold blir dette snudd og kroppen gis tilgang til alle de næringsstoffer som trengs for et optimalt vedlikehold.

Melk og korn inneholder i tillegg proteinene kasein og gluten - to proteiner som menneskekroppen ikke har enzymer til å bryte ned. I tdligere tider ble melk og korn syrnet, en prosess som bryter ned både kasein og gluten og dermed uskadeliggjør disse. Det blir derfor feil å si at korn og melk har blitt benyttet i 6 000 år. I den form vi inntar det idag har det blitt benyttet i mindre enn 100 år.

re.: 65% af kosten var kød!

Dem med køkkenmøddingerne live vist mest af østers.

Lige præcis Kim :)

Lige præcis Kim :)

Mangler der ikke sultperioder i beskrivelsen

Man må vel formode at jagtlykken ikke har været konstant, så hvorfor ikke indlægge faste eller lavindtag's perioder, hvis man mener noget med stenalderkost ?

65% af kosten var kød!

Er der overhovedet belæg for påstanden om at stenaldermandens kost bestod af 65% kød? Kød var ikek let t skaffe med de redskaber der var til rådighed dengang så jeg vil mene at hovedparten af kosten dengang bestod af rødder, fisk og skaldur og lignende!

DNA

Der er intet belæg for påstanden, at vores DNA ikke har ændret siden stenalderen. Tilpasningen at voksne beholder dannelse af laktase, er jo netop en ændring i DNA.

Unøjagtigheder

Artiklen tager et udmærket emne op, men der synes at være en del unøjagtigheder:

1. Det er rigtigt at det er usundt at spise drøvtyggere opdrættet på korn i moderne fabrikshusdyrhold (det er måske også uetisk!). Netop derfor anbefales det at spise kød fra græssende dyr og vildt. Det har bedre omega-balance.

2. Bügel klager over at det er dyrt og besværligt at spise sådant, og anbefaler fisk og kylling i stedet. Men fisk er endnu dyrere (men sundt!), og kylling har elendig omega-balance. Det er rigtignok "besværligt" at skulle undgå fabriksfødevarer og lære at lave mad, men mon ikke det er umagen værd? Jeg synes det!

3. Stivelse er ikke i "skammekrogen" på stenalderkost! Af hensyn til vægttab kan det være meget smart at begrænse stivelse, men slanke, aktive mennesker anbefales at spise stivelsesholdige rodfrugter som kartofler. Det er personligt hvilket niveau af stivelse der passer én bedst.

4. "Muskler skal have sukker". Nej, nej, nej! Aerob aktivitet foregår bedst med fedt som brændsel. Og mange lever fint et aktivt liv også med meget anaerob aktivitet på en ketogenisk kost, hvor energien kommer fra fedt og ketoner. Men et så begrænset stivelsesniveau (ketogenisk) anbefales kun til svært vægttab eller terapeutisk til at behandle epilepsi og alzheimers mv.

5. Problemet med kornprodukter er ikke stivelsesindholdet, men proteiner som agglutinin og gluten, som er plantens forsvarsmekanisme mod at blive spist. Utroligt mange har idag problemer med gluten.

6. På stenalderkost får man masser af fiber fra grønsager og salat. Korn behøves ikke!

7. "Inge Tetens [kender] ikke til undersøgelser, der skulle indikere, at nogle olier er bedre end andre." Men enhver ved jo at olier har vidt forskellige omega-balancer og indhold at let-fordærvede flerumættede fedtsyrer. De sikreste fedtstoffer er mættede animalske fedtstoffer; olier med højt indhold af PUFAer bør undgås til madlavning da de bliver harske ved den mindste varmepåvirkning.

8. Forskerne er enige om at "man skal sørge for at vælge fedtfattige [mælke]produkter": hvorfor? Mælk fra græssende kør har en fantastisk fedtsammensætning, og især rå mælk er meget sundt. Der er ingen grund til at undgå fløde! Modnede, hårde oste er desuden en god kilde til K2-vitamin.

Jeg er dog enig i, at bønner er ugleset uden grund på stenalderkost. Bekymringen om lectin holder vist ikke videnskabeligt vand.

Ærnæring er et vanskeligt emne, og trods påstande om det modsatte, så er forskerne bestemt ikke enige om særlig meget, og der er stadig meget vi ikke ved ("vi" er her ment i bred almenmenneskelig forstand; selv er jeg kun lægperson).

Seneste fra Krop & Sundhed

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg