Er stenaldermad overhovedet sundt?

Siden vore forfædre i jægerstenalderen for 10.000 år siden betrådte Jorden, har menneskets DNA ikke ændret sig synderligt meget. Derfor skal vores madvaner bringes tilbage til stenalderen, hvis vores kost skal passe til vores evolutionsniveau.

For tilhængere af stenalderdiæten er det argumentet for at fylde sig med forhistoriske fødevarer.

Kort sagt er alle fødevarer, som er kommet ind med landbrugsrevolutionen, bandlyst. Man skal spise, som en stenaldermand ville gøre.

Men kan det virkelig passe, at vores maver efter så mange års kulinarisk udvikling ikke er vænnet til for eksempel mælk og korn? Og er det overhovedet sundere at sværge til en kogekunst, der er 10.000 år gammel?

Stenalderen er oppe i tiden

Som med så mange andre nye diæter, er meningerne mange, men sikkert er det at, stenalderdiæten får utroligt meget opmærksomhed.

Tor Nørretranders skrev for nogle år siden en hel bog om hans vægttab med stenalderdiæt. I København har den danske stjernekok Thomas Rode åbnet restauranten Palæo, som udelukkende serverer stenaldermad. Tilhængere skriver om deres oplevelser med diæten på blogs, og medierne følger udbredelsen af diæten tæt.

Stenalderdiætens kostråd

Ifølge stenalderdiæten skal man:

• spise meget mere kød, fisk og æg og mere frugt og grønt, bær, nødder og svampe
  
• holde sig fra forarbejdede råvarer, alle kornprodukter som brød og pasta, stivelsesholdige madvarer som ris, kartofler og sukker, majsolie, solsikkeolie og vindruekerneolie, bønner og salt. Nogle mener også, at mælkeprodukter er forbudt.

\ Læs mere

Stenalderjægerne guffede gerne kulhydrater

Kød var sundere i stenalderen

Et af de mest omdiskuterede elementer af stenalderdiæten er, at man skal spise meget mere kød. Kød indeholder proteiner og mineraler, som kroppen har brug for.

Stenalderdiætister begrunder deres høje indtag af kød med, at 65 procent af stenaldermandens samlede kalorieindtag kom fra kød. Men kød i dag er ikke det samme som i stenalderen, lyder det fra forskerne.

»Vores forfædre levede af kød fra vilde dyr, der sammenlignet med vor tids kornopfodrede husdyr var magre, og fedtsammensætningen var en anden,« pointerer Peter K. A. Jensen, der er overlæge og klinisk lektor på Klinisk Genetisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

»Derfor var kød fra firbenede dyr dengang sundere, end firbenet kød er i dag.«

Det skyldes blandt andet, at kødet indeholdt flere omega 3-fedtsyrer, og forholdet mellem omega 3 og omega 6-fedtsyrerne var bedre. Omega 6-fedtsyrerne hjælper med at optage omega 3-fedtsyrerne.

Forskere anbefaler, at forholdet mellem omega 3 og omega 6 er 1:2, hvilket vor tids kødprodukter langt fra kan holde.

\ Læs mere

Raw Food kan gøre dig alvorligt syg

Spis hellere mere grønt end mere kød

Lektor Susanne Gjedsted Bügel fra Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet forsker i de ernæringsmæssige fordele og ulemper ved forskellige diæter.

Hun er ikke så stor tilhænger af stenalderdiætens råd om at spise mere kød.

»Danskerne skal tænke i at spise meget mere frugt og grønt og ikke overspise kød,« siger hun.

Hun fremhæver desuden, at det både er dyrt og besværligt at leve af vildt hver dag. Hun anbefaler at spise fisk og kylling frem for firbenede dyr.

Er stivelsesholdige fødevarer usunde?

Mens kødet er blevet forfremmet, er stivelse blevet sendt i skammekrogen i stenalderdiæten.

Rodfrugter, kartofler og mange andre grøntsager indeholder stivelse. Stivelse er kæder af glukosemolekyler, som er bundet sammen.

Stenalderdiæten udelukker stivelsesholdige fødevarer, men det forstår professor på Afdeling for Ernæring på DTU Fødevareinstituttet Inge Tetens ikke.

»Stivelse er en god energikilde. De indeholder ikke så mange mineraler og vitaminer, så stivelse kan ikke stå alene, men det gør det ikke usundt,« siger hun.

Inge Tetens og Susanne Gjedsted Bügel fremhæver begge, at det er en god idé at holde sig fra stivelse, hvis man gerne vil tabe sig.

\ Læs mere

Ti myter om fedme og slankekure

Muskler skal have sukker

Sukker er også bandlyst i stenalderkosten. Vel at mærke kun, når den ikke kommer fra bær og frugter.

Man kan sagtens leve uden sukker. Men hvis man heller ikke får nogen stivelse, som kan omdannes til glukose, er Inge Tetens bekymret for, hvad musklerne skal få al deres energi fra.

Sukker er simple kulhydrater, som meget hurtigt kan optages i blodet - men Inge Tetens bemærker, at mange danskere med fordel kunne skære ned for forbruget af tilsat sukker fra slik, sodavand og søde sager.

Ud med rugbrødet – eller hvad?

Susanne Gjedsted Bügel mener ikke, man skal skære kornprodukter ud af sin kost, så længe man holder sig til de grove og fuldkornsholdige af slagsen.

Dog råder hun folk fra at spise de hurtige kulhydrater såsom hvid hvede, som hurtigt kommer ind i blodet og hurtigt går ud igen.

»Det får blodsukkeret til at gå op og ned. Men med fuldkornsprodukter skulle det være muligt at holde blodsukkeret stabilt,« siger hun.

Problemet med en hurtig blodsukkerstigning er, at man hurtigt bliver træt og får lyst til et ”kick” af nye hurtige kulhydrater. Et svingende eller konstant højt blodsukker kan i sidste ende føre til fedme og hjertekarsygdomme.

»Tilhængere af stenalderdiæten fravælger kornprodukter, og dermed fravælger de også fibre. Hvis man gør det, skal man i hvert fald være meget opmærksom på, hvor man får sine fibre fra,« tilføjer Susanne Gjedsted Bügel.

Det tager nemlig lang tid for kroppen at nedbryde fibre, og derfor holder de os mætte længe, samtidig med at de kun langsomt påvirker blodsukkeret.

Vores kroppe er vænnet til mælk

Forskerne er enige, om at man ikke skal udelukke mælkeprodukter, som stenaldermad-tilhængere taler for, men man skal sørge for at vælge fedtfattige produkter.

De befolkninger, der i årtusinder har været afhængige af husdyr og mælk for at overleve, må gerne drikke fedtfattige mælkeprodukter. Det gælder blandt andre de nordeuropæiske befolkninger. Den naturlige selektion har ret hurtigt vænnet vores maver til mælk og mælkeprodukter.

»Men hvor der ikke har været en tradition for husdyrhold, er egenskaben ikke blevet fremmet, og det gælder faktisk de fleste af nutidens befolkninger. De kan kun drikke mælk de første leveår svarende til den traditionelle ammeperiode,« siger Peter K. A. Jensen.

Susanne Gjedsted Bügel er desuden bekymret for, at man kommer til at mangle calcium, hvis man helt fravælger mejeriprodukter.

Stenaldermad fraråder bønner og olie

Følger man stenalderkosten slavisk, skal man også udelukke bønner og visse olier. Men det er ifølge Inge Tetens ikke en god idé:

»Jeg forstår slet ikke, de anbefaler at man dropper bønnerne. Bønnerne indeholder mange fibre og mange mineraler. Der er ikke noget i bønner, der er usundt.«

Hvis bare man sørger for at koge bønnerne, skulle der heller ikke være nogen sundhedsmæssige risiko ved det.

Med hensyn til olierne kender Inge Tetens ikke til undersøgelser, der skulle indikere, at nogle olier er bedre end andre.

»Man ved at oliven- og rapsolie har det højeste antal af polyumættede fedtsyrer, men majs-, solsikke- og rapsolie indeholder også masser af sunde fedtstoffer,« siger hun.

Forskerne er uenige om stenaldermad

Det er svært at afgøre, hvad der er rigtigt og forkert, når det kommer til stenaldermad. Der er både forskningsresultater, der taler for og imod.

Et ældre studie af den oprindelige befolkning på øen Kitava nær Papua Ny Guinea viser, at folk der lever, som de gjorde før landbrugets indtog, ikke har samme problemer med hjertekarsygdomme og blodpropper.

Et andet mindre studie tyder på, at en omlægning til stenalderkost er en effektiv slankekur og påvirker diabetesudvikling i en positiv retning.

Omvendt kan det også vise sig, at stenaldermad slet ikke er så sundt, som det giver sig ud for at være.

Flere diætister og eksperter er enige om, at stenalderdiætens positive egenskaber aldrig er blevet bevist. For eksempel er den af flere omgange blevet rangeret lavest blandt 24 forskellige diæter i en sammenligning foretaget af 22 eksperter i ernæring i online-nyhedsmagasinet U.S. News Health.

Genetik som en stenaldermand

Meningerne er mange, når forskere og diætister diskuterer om stenaldermad er usundt eller den eneste rigtige måde at leve på.

Diskussionen er interessant, fordi svaret kan afsløre, om vi de seneste 6.000 år har indtaget en usund og sygdomsfremkaldende kost.

Helt generelt mener Peter K. A. Jensen, at vores krop rent genetisk passer bedre til stenaldermad end vor tids forarbejdede fødevarer.

»Den livsstil og det fødevaresortiment, der var til rådighed for vore forfædre før indførelsen af landbruget, er det, som det moderne menneske i det 21. århundrede stadig er genetisk programmeret til,« siger han.

»Normalt vil man forvente, at en tilpasning til nye fødevarer tager op mod 50.000 eller 100.000 år alt afhængig af selektionstrykket,« siger han.

Så det er sandsynligt, at vi ikke har vænnet os til landbrugsprodukter endnu.

På vores del af kloden har vi ganske vist presset på for at udvikle evnen til at drikke mælk. I løbet af nogle få tusind år har vores kroppe så vænnet sig til det, men det er meget usædvanligt ifølge Peter K. A. Jensen.

Peter K. A. Jensen fortæller, at uoverensstemmelsen mellem vores ”gamle” gener og de nye betingelser, vi udsætter dem for, kan være skyld i epidemiske livsstilssygdomme, som fedme, åreforkalkning og lignende.

Livsstilssygdomme, som var sjældne for bare 100-200 år siden.

Stenaldermad er sundere end danskernes diæt

Først og fremmest fremhæver Susanne Gjedsted Bügel, at der er masser i stenalderdiæten, der er sundt og bedre end den gennemsnitlige danskers kost.

»Jeg forstår godt, at mange oplever positive resultater med stenalderdiæt. Men det er kun, fordi de tidligere har spist rigtig uhensigtsmæssigt,« siger hun.

Hun mener ikke, stenalderdiæten er sundere end at følge Fødevarestyrelsens officielle kostråd.

Inge Tetens kan heller ikke se, der er noget direkte usundt ved at spise som en stenaldermand.

»Man kan helt sikkert godt overleve på den diæt, men det må være ret vanskeligt at leve på den måde. Ikke umuligt, men vanskeligt,« siger hun, og fortsætter:

»Der er jo intet forgjort i at prøve maden. Det er jo altid spændende at prøve noget nyt.«

I dette tilfælde er det nye dog noget meget gammelt.