Man bliver “glad og kreativ” og “undgår alvorlige sygdomme”. Pensionister får “kroppe som 20-årige” – og alle får al “den næring, kroppen har brug for”.
Det vrimler med plus-ord og fantastiske historier, når tilhængere af Raw Food fortæller om deres oplevelser af at leve af rå mad, som aldrig har været varmet op til over 42 grader.
Desværre ser virkeligheden ud til at være markant anderledes. Tilhængere af Raw Food risikerer i stedet at få alt for lidt livsvigtigt B12- og D-vitamin samt for lidt calcium, jod, selen og jern.
En kost lavet efter Raw Food-idealerne – hvor man blandt andet dropper kød, fisk, brød og mælk – indeholder også alt for få vigtige fedtsyrer og proteiner, som er afgørende for vores muskler, hud og immunforsvar.
Intet D-vitamin i Raw Food
Sådan lyder meldingen fra Københavns Universitet, hvor to grupper studerende netop har lavet den første grundige gennemgang af næringsindholdet i mad, som er anbefalet af Raw Food-tilhængere.
»Der er f.eks. absolut intet D-vitamin i det, de spiser. D-vitamin får man især fra fede fisk og lidt fra æg og mejeriprodukter, men der er ingenting i en vegansk Raw Food-kost.«
»Det kan være et stort problem på mange måder, især nu hvor D-vitamin ser ud til at bidrage til at beskytte os mod mange forskellige sygdomme, herunder kræft og hjertekarsygdomme« konstaterer lektor Susanne Gjedsted Bügel, leder af gruppen for sygdomsforebyggende ernæring på Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet.
Blodmangel, hjerteproblemer og demens
Raw Food-veganeres kost består af mindst 75 procent Raw Food i form af frugt, grønt, olier og masser af nødder. De risikerer uden ekstra kosttilskud at løbe ind i dårligdomme som smerter eller lammelser i arme og ben, træthed og ødelagt appetit.
\ Fakta
En Raw Food-kost indeholder med Susanne Gjedsted Bügels ord »ekstremt meget fedt«; helt op til 38%. Det skyldes, at Raw Food-opskrifter byder på mange nødder og olier.
Det giver Raw Food-spisere visse gode (kortkædede) fedtsyrer, mens de kommer til at mangle andre vigtige (langkædede) fedtsyrer, som typisk findes i fisk.
I værste fald kan den ensidige føde udløse blodmangel, hjerteproblemer, muskel- og knogleproblemer, nervesygdomme og demens.
Problemer for hud, hormoner og muskler
Susanne Gjedsted Bügel hæfter sig især ved, at Raw Food tilsyneladende giver for lidt af en aminosyre.
Det lyder som en lille detalje, men aminosyrer er vigtige byggeklodser, der kun passer sammen, som de skal, hvis hver eneste essentielle aminosyre findes i kroppen.
»Mangler du bare en klods, kan du ikke danne alle de proteiner, der skal bruges i hormoner, i musklerne, i huden og i forsvarsmekanismer over for bakterier eller vira. Du kan heller ikke danne vigtige enzymer, som spiller en ekstremt stor rolle i alle mulige forskellige processer.«
»Så hvis du får for lidt af en aminosyre, er det mildt sagt noget skidt. Det er én af grundene til, at man anbefaler at spise varieret,« konstaterer Susanne Gjedsted Bügel.
Raw Food-spisere kortlagt via veganere
Fodarbejdet er lavet under vejledning af Susanne Gjedsted Bügel af to grupper bachelorstuderende på Institut for Human Ernæring.
Grupperne har – måske som de første i verden – både kigget den videnskabelige litteratur igennem og lavet en kostplan med tilfældigt udvalgte retter fra bogen ‘Raw food for livet‘. (Se mere i boksen i bunden af artiklen.)
Gennemgangen af kosten er sammenholdt med en række undersøgelser af næringsoptaget hos kødspisere og vegetarer samt hos veganere, der på mange måder minder om Raw Food-spisere.
\ Et eksempel på menuen på en dag med Raw Food
- Morgenmad: Yoghurt lavet på mandel, der har ligget i blød. Hertil hasselnødder, solsikkefrø, blåbær, kokosmel, æble, figne og appelsinjuice
- Frokost: ‘Basic Instinct-salat’ med bl.a.: avocado, lucernespirer, tomat, agurk, olivenolie og hindbær
- Mellemmåltid: Tørrede abrikoser
- Aften: Lasagne med aubergine som plader, olivenolie, cashewnødder, avocadoolie, tomat, hvidløg, salt og peber
Endelig har Susanne Gjedsted Bügel hentet ekstra materiale om næringsindholdet i forskellige fødevarer.
Raw Food er sundt på andre områder
Analyserne viser, at kategoriske Raw Food-spisere ganske vist mangler nogle helt essentielle næringsstoffer. Til gengæld lever de sundt på andre områder.
På den positive side dækker Raw Food rigeligt behovene for bl.a.:
- A-vitamin
- B-vitamin (B12 undtaget)
- C-vitamin
- Fibre
Raw Food-tilhængere får også masser af frugt og grønt, og de undgår at spise dårlige stoffer, som opstår, når man brænder sit kød på under opvarmning. Stofferne – som f.eks. akrylamid – er mistænkt for at give kræft.
Nødder sikrer en vis sundhed
En meget vigtig del af Raw Food-kosten er en ordentlig bunke nødder, som bliver brugt i stort set alle retter.
Nødder gør kosten meget fed, men til gengæld sørger de også for, at Raw Food-tilhængere får et minimum af vigtige næringsstoffer, blandt andet en vis mængde calcium og jern.
»Nødderne er i den grad en hjørnesten i det her. Hvis man overvejer at blive Raw Food-veganer og ikke kan lide nødder, så skal man holde sig langt væk, for det er det, de overlever på,« konstaterer Susanne Gjedsted Bügel.
Grundlæggende påstand er faktuelt forkert
En kongstanke inden for Raw Food-bølgen er, at vigtige enzymer i maden bliver smadret, hvis man varmer maden op til mere end 42 grader.
Hvis den er grunden til, at man spiser Raw Food, kan man lige så godt begynde at spise kød igen, for den er ganske enkelt forkert, bemærker Susanne Gjedsted Bügel.
»Man siger, at opvarmning ødelægger enzymer i føden, men det er noget sludder,«
Susanne Gjedsted Bügel
»Man siger, at det ødelægger enzymer i føden, så vi ikke kan få glæde af dem, men det er noget sludder.«
»Når man spiser grøntsager, bliver enzymerne alligevel nedbrudt af mavesyren og fordøjelsesenzymer i tarmen. Enzymerne kan slet ikke optages, før de er nedbrudt til mindre bestanddele, som kan bruges til at bygge nye proteiner og enzymer i kroppen.«
»Sådan et argument er et eksempel på, hvorfor det er spændende at gå i detaljer med de mærkelige diæter, folk finder på. Nogle gange hænger det bare ikke sammen,« fortæller Susanne Gjedsted Bügel.
Varm mad er sund for os
Mange grøntsager bliver tværtimod sundere for mennesker, når de bliver kogt. Vi kan meget lettere optage grøntsagers betakaroten – der bliver omdannet til A-vitamin i kroppen – når bindinger i grøntsagerne bliver frigjort ved opvarmning.
Det betyder f.eks., at vi får 100% mere betakaroten ud af asparges, når de er kogt, 300% mere ud af løg og hele 500% mere ud af gulerødder, som har været kogt.
»Man har lavet et studie, hvor de samme mennesker i perioder har fået udelukkende rå og siden kogte gulerødder samt spinat. Det gav tre gange højere koncentration af betakaroten i blodet, at de spiste kogte grøntsager, så det kan endda være meget gavnligt at varme sin mad op til over 42 grader,« lyder det fra Susanne Gjedsted Bügel.
Raw Food er god som afveksling, ikke som livsstil
Samlet set indikerer undersøgelserne, at det kan være fint at bruge Raw Food til afveksling, men at man skal passe rigtigt meget på, hvis man kaster sig helhjertet ind i modebølgen.
»Raw Food er formentlig et godt alternativ i dagligdagen. Vi behøver ikke spise kød hver dag og kunne såmænd have godt af Raw Food-dage en gang imellem.«
»Men som Raw Food-veganer skal man være meget opmærksom for at få nok energi og at få dækket sit proteinbehov – og man skal som minimum sørge for at få tilskud af B12- og D-vitamin, hvis 75 procent eller mere af kosten er Raw Food,« konstaterer Susanne Gjedsted Bügel.
Videnskab.dk har bedt Susanne Gjedsted Bügel forholde sig til nogle af de mest populære påstande fra Raw Food-tilhængere.
Du kan læse hendes vurderinger i artiklen Gør Raw Food mig klogere og smukkere?
\ Raw Food-kost giver kun lidt energi
To grupper bachelorstuderende (se navne sidst i boksen) har kigget nærmere på Raw Food.
- Gruppe 1 har læst den videnskabelige litteratur igennem for at finde fordele og ulemper ved madvarerne inden for Raw Food og ved at leve som veganer.
- Gruppe 2 har undersøgt proteinindholdet i Raw Food. Gruppen sammensatte en kostplan med tilfældigt udvalgte retter beskrevet i bogen ‘Raw food for livet’.
Kostplanen blev lavet til en kvinde på 25 år, som vejer 65 kg og ikke laver særligt meget fysisk arbejde; med andre ord: en typisk studerende.
Menuen bestod af morgenmad, frokost, aftensmad og et mellemmåltid og strakte sig over i alt tre dage.
Som nævnt i faktaboksen i artiklen havde en tilfældig dag følgende retter på tapetet:
- Morgenmad: Yoghurt lavet på mandel, der har ligget i blød, hertil hasselnødder, solsikkefrø, blåbær, kokosmel, æble, figne og appelsinjuice.
- Frokost: ‘Basic Instinct-salat’ med bl.a. : avocado, lucernespirer, tomat, agurk, olivenolie og hindbær.
- Mellemmåltid: Tørrede abrikoser
- Aften: Lasagne med aubergine som plader, olivenolie, cashewnødder, avocadoolie, tomat, hvidløg, salt og peber.
Beregninger viser i hovedtræk, at en tilfældig Raw Food-menu indeholder omkring 2,5 kg våd (vandholdig) mad om dagen.
Det passer fint med, at en 25-årig kvinde på 65 kg normalt ville spise 2 kg våd mad om dagen. Men fordi menuen er sat sammen af udelukkende vandholdige fødevarer, er energiindholdet forholdsvis lavt.
Kvinden bør normalt spise 10.000-12.000 kilojoule (kJ) om dagen. Ifølge beregningerne får hun kun mellem 6.000 og 11.000 kJ.
»Hvis hun er bare lidt mere aktiv, end hun er på en typisk dag, så er hendes totale energiindtag så meget i underkanten, at hun reelt sulter, hvis hun følger anbefalingerne i kogebogen,« konstaterer Susanne Gjedsted Bügel.
De studerende i de to grupper var:
- Gruppe 1: Henrik Carlsen, Sara Filtenborg Hansen, Christina Louise Funch Kofoed og Cathrine Marie W. Østerberg
- Gruppe 2: Lea Falkenstrøm, Jesper Juul Andreasen, Jonas Lyngholm og Dorte Kristensen