Forskere har fundet ud af, at lægemidlet Abacavir, der bliver brugt til HIV-patienter, kan ændre på nøglekomponenter i immunforsvaret, så immunforsvaret 'går amok'. (Foto: Colourbox)

Abacavir er et lægemiddel, der bliver brugt i behandlingen af HIV. Læger har i flere år vidst, at personer med en specifik vævstype (HLA-B*57:01) kan få alvorlige overfølsomhedsreaktioner ved behandling med lægemidlet. I værste tilfælde kan overfølsomhedsreaktion slå patienten ihjel.

Derfor tester læger også for vævstypen, inden de sætter patienter i behandling. På den måde har man undgået, at nogen fik disse bivirkninger af medicinen.

Men hidtil har hverken læger eller forskere vidst, hvorfor personer med netop HLA-B*57:01 reagerer så voldsomt på Abacavir.

Nu har et internationalt forskerhold med dansk deltagelse fundet frem til, at forskelle i opbygningen af menneskers immunforsvar er årsag til, at patienter kan reagere forskelligt på Abacavir:

Abacavir kan nemlig gå ind og ændre på, hvordan immunforsvaret opfatter dets omgivelser, så det ender med at tro, at kroppen selv er et fremmedlegeme, der skal udryddes.

»Det er meget voldsom overfølsomhedsreaktion, hvor patienten blandt andet kan få svære hududslet, opkastninger, diarré og besværet vejrtrækning. I værste tilfælde kan det slå ihjel. Vi har fundet den molekylære forklaring på, hvordan denne reaktion starter,« fortæller professor, dr.med. Søren Buus fra Københavns Universitets Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi.

Søren Buus har sammen med sine internationale kolleger netop offentliggjort deres resultater i det velansete videnskabelige tidsskrift PNAS.

Immunforsvaret tager stikprøver

I immunforsvaret er T-cellerne de vigtigste celler. De er dirigenterne, der orkestrerer hele kroppens forsvar mod trusler fra eksempelvis bakterier og virus.

Men T-cellerne arbejder ikke alene. De får hjælp af 'Human Leukocyte Antigener' (HLAere), der som en slags ’stikprøvetagere’ udtager små prøver fra alle kroppens proteiner og viser dem frem for T-cellerne.

T-cellerne godkender så prøverne som vores egne eller forkaster dem som fremmede og signalerer til resten af immunforsvaret, at proteinerne skal angribes og ødelægges.

Vi har kun få ud af flere tusinde stikprøvetagere

I deres arbejde leder HLA’erne efter stikprøver med bestemte kendetegn i proteinerne. Faren ved at låse sig fast på bestemte kendetegn er, at invaderende mikroorganismer på et eller andet tidspunkt vil aflure HLA-stikprøvetagerne og hvilke kendetegn, de interesserer sig for. Den proces kan mikroorganismerne efterfølgende tilpasse sig og dermed undgå at blive opdaget af immunforsvaret.

For at løse dette problem har immunforsvaret indrettet sig ved at lave flere tusinde forskellige HLA-stikprøvetagere fordelt i hele menneskeheden.

Hver enkelt af os har kun nogle ganske få af dem, og der er næppe to individer, der har samme sæt af HLA-stikprøvetagere.

Da de forskellige HLA-stikprøvetagere interesserer sig for forskellige kendetegn, betyder det, at der ikke er to individer, hvis immunforsvar interesserer sig for de samme stikprøver.

På den måde forhindrer immunforsvaret effektivt, at dets stikprøvetagere bliver afluret.

For at T-cellerne ikke skal reagere med en immunrespons på deres egne stikprøver, lærer de dem desuden at kende tidligt i livet. Derfor ved de også, hvad der er en trussel, og hvad der ikke er.

Abacavir ændrer på stikprøvetagerne

Den internationale forskningsgruppes resultater viser, at Abacavir kan binde sig til den del af vævstypen HLA-B*57:01, som udvælger stikprøver til T-cellerne. Det får HLA-B*57:01 til at interessere sig for nogle helt andre stikprøver end normalt. Når det sker, vil immunforsvarets T-celler starte immunresponser mod alle de mange nye stikprøver, de nu udsættes for.

»Vi har fundet den molekylære forklaring på, at immunforsvaret - lige præcis i individer med HLA-B*57:01, og ikke i andre individer - kan reagere så voldsomt på Abacavir-behandling,« fortæller Søren Buus.

Resultatet kan bruges af medicinalvirksomheder

De nye forskningsresultater kan have stor betydning for udviklingen af lægemidler i fremtiden, selvom problemet med Abacavir-behandling af patienter med HLA-B*57:01 for længst er løst ved at undersøge patienter for HLA-B*57:01, inden man giver den HIV-medicinen.

Helt konkret kan den nye viden blive brugt til at ændre på den kemiske struktur i Abacavir, så den ikke længere er i stand til at ændre på funktionen af HLA-B*57:01. Lægemidlet kan på den måde beholde sin medicinske virkning.

Resultatet kan også blive brugt til at forstå, hvordan andre lægemidler muligvis påvirker immunforsvaret.

»Vi har fundet ud af noget nyt omkring immunforsvaret. Det er nyttig viden for medicinalvirksomheder i fremtiden. Man kan forestille sig, at nogle medicinske forsøg er lagt på hylden, fordi en testperson har fået en alvorlig reaktion på medicinen. Her kan det være tilfældet, at personens HLA-stikprøvetagere blot har været uforenelige med lige netop dette lægemiddel, men at medicinen stadig kan hjælpe rigtigt mange mennesker, hvis blot man undersøger, patientens HLA-stikprøvetagere, inden man giver medicinen,« siger Søren Buus.