Du kender måske historien om Sigurd Jorsalfare, som hærgede rundt på korstog til Jerusalem i 1108. Men hvordan så fyren ud?
Ifølge Snorre Sturlassons saga var han en kæmpe mand; ikke specielt køn, men mandig og med brunt hår.
Det er imidlertid ikke nemt at sige, hvor præcise disse beskrivelser er, særligt siden de blev nedskrevet omtrent et hundrede år efter, at Sigurd regerede.
Men skal vi tro polske og hollandske forskere, findes der måske en ny mulighed for at afgøre i hvert fald to af fortidens kendissers træk: Øjenfarve og hårfarve.
Gav svar for 800 år gamle menneskerester
Kriminalteknikere kan i dag analysere det genetiske materiale fra afdøde mennesker med det såkaldte HIrisPlex-systemet og få nogenlunde sikre svar på, hvilken farve de saliges øjne og hår var.
Metoden går ud på at undersøge 24 sekvenser af DNA'et, som kan komme i flere forskellige varianter, og som er med til at afgøre folks øjen- og hårfarve.
Og nu har forskerne Wojciech Branicki og Manfred Kayser altså undersøgt, om teknikken også kan bruges på meget ældre materiale fra for længst afdøde menneskers knogler og tænder.
Det kan den.
Forskerne testede systemet på op til 800 år gamle menneskerester. Og analyserne gav svar, selvom kun øjenfarven var sikker for de mest smuldrede levninger.
Løser historiske kontroverser
Dette system kan bruges til at løse historiske kontroverser, hvor ingen farvebilleder eller sikre optegnelser eksisterer, siger forskerne Wojciech Branicki og Manfred Kayser, ifølge en pressemeddelelse fra BioMed Central.
Det er nu lykkedes dem at slå fast, at den polske general Wladyslaw Sikorski (1881 – 1943) faktisk havde blå øjne og blondt hår, akkurat som på de portrætter, der er malet efter hans død.
Hvorvidt denne eller lignende teknikker kan bekræfte eller afkræfte oplysninger om Norges hjemlige helt Sigurd kan kun fremtiden vise.
Sigurds kranie blev - måske - reddet
Da korsfareren døde, blev han begravet i Sankt Hallvardskatedralen i Oslo. Katedralen ligger i dag i ruiner, men det, som angiveligt var Sigurds kranie, blev reddet ud i 1600-tallet og sat ind i en væg på Akershus fæstning.
Hvis redningsmændene fik det korrekte hoved med, findes der altså stadig jordiske rester efter Sigurd.
I 2012 søgte forskere om at tage materiale ud fra kraniet i væggen for at undersøge slægtskabet med en mulig knogle fra Olav den Hellige.
De forskningsetiske komiteer frarådede dog projektet, delvist på grund af usikkerheden om ophavet til både kraniet og knoglen.
Derfor findes der pt ingen konkrete planer om at dykke yderligere ned i sagen.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
