Vidste du, at et sort næsehorn har et unikt fodaftryk, ligesom vi mennesker har unikke fingeraftryk?
Dét i sig selv er ret fascinerende, men det slutter ikke her.
Et nyt studie viser nemlig, hvordan en ny software har gjort det muligt at knipse et billede af næsehornets fodaftryk med en smartphone, uploade det til en database og derefter lade en algoritme kværne og sætte billederne i system.
Ved at bruge billedgenkendelse bliver det fremover muligt at samle en database over næsehornenes unikke fodaftryk og følge deres færden rundt i Namibia, hvor 90 procent af de omtrent 5.500 næsehorn lever i dag, viser studiet, der er udgivet i tidsskriftet Biodiversity and Conservation.
»Det er et rigtig interessant studie, hvor forskerne har udviklet en software, der rent faktisk kan bruges af alle og ikke kun af specialister,« siger Luís Cruz-Filipe, lektor ved institut for matematik og datalogi på Syddansk Universitet, der har skimmet studiet igennem for Videnskab.dk.
»Teknologien med billedgenkendelse gør det muligt at samle utrolig meget data relativt hurtigt, og det vil dermed muligt at få bredere overblik over, hvor i Namibia næsehornene befinder sig,« fortsætter forskeren.
\ Sådan virker softwaren:
Forskerne har udviklet en software, hvilket er et program eller en app, der installeres på computeren eller mobilen. Softwaren har fået navnet Footprint Identification Technique (FIT). Den gør brug af algoritmer, som analyserer 100 forskellige små referencepunkter fra et næsehorns fodspor.
Når der er blevet taget et billede af fodaftrykket, overføres det via en internetforbindelse til en database, hvor det analyseres og sammenholdes med billeder allerede taget af fodaftryk rundt i Namibia.
I den mest avancerede form kan softwaren følge næsehornets fodspor og sammensætte et interaktivt kort, som anti-krybskytte-patruljer kan bruge til at finde næsehorn i de mest udsatte områder. Derudover kan det bruges til at finde fodaftryk af næsehorn, som måske ikke har været set i flere år.
Kilde: Duke University
Skal holde styr på bestanden
Netop et bedre overblik over bestanden af sorte næsehorn er vigtigt, fordi dyret er truet, og bestanden historisk set er på tilbagegang. Dog er der posititve tegn på, at bestanden så småt er begyndt at stige, vurderer den internationale naturorganisation IUCN.
En af grundene til, at antallet af sorte næsehorn historisk er gået den forkerte vej, er prisen på deres horn. Et horn er sat til 100.000 dollars (omtrent 700.000 danske kroner) på det sorte marked.
Og derfor er der brug for nye værktøjer til at overvåge bestanden af sorte næsehorn og skræmme krybskytter væk, forklarer forskerne bag studiet til Duke University i en pressemeddelelse.
»Den nye software er en effektiv tilgang, der ikke kun beskytter næsehornet men også mennesket, da vi ikke skal tæt på dyret med den nye teknologi. Derudover bringer det en gammel sporingsfærdighed ind i det 21. århundrede,« siger Zoe Jewell, professor på Duke University og medforfatter på studiet, i pressemeddelelsen.
Zoe Jewell henviser her til, at lokale i flere år har benyttet sig af at følge de sorte næsehorns fodspor manuelt, så det er en ældgammel færdighed, som teknologien nu forfiner.
Luís Cruz-Filipe uddyber, at den underliggende teknologi ikke som sådan er ny og revolutionerende. Det nye består i, at det er muligt at uploade billeder af fodaftryk med telefonen i stedet for at gennemgå dem manuelt.
Med den teknik bliver det nemmere at følge dyrene, nærmest mens de bevæger sig.
»Alle, der har en smartphone og en internetforbindelse, kan i princippet gøre det,« konstaterer Luís Cruz-Filipe.
\ Læs mere
Det er et felt i rivende udvikling
Studiet taler ind i et felt, der er i »rivende udvikling,« lyder beskrivelsen fra professor Jens-Christian Svenning, da Videnskab.dk fanger ham på en telefon.
Professoren har set på studiet for Videnskab.dk og forklarer, at automatisk billedgenkendelse er et værktøj, der i biologisk forskning bruges i stadig stigende grad.
»Jeg mener bestemt, at sådanne teknologier gør en forskel. Med de teknologiske værktøjer er det muligt at få gode og hurtige data, blandt andet indenfor naturforvaltning,« siger Jens-Christian Svenning, der er centerleder og professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet.
Professoren tilføjer:
»Særligt, når der er tale om truede dyr, er det vigtigt at få data her og nu, så man kan gribe ind hurtigt, hvis der er krybskytteri eller sker ændringer i bestanden. Tidligere har man siddet og gennemgået billeder af blandt andet fodspor manuelt, men nu er det muligt at følge dyrene nærmest i realtid.«
Teknologien kan potentielt bruges på flere arter
Både Luís Cruz-Filipe og Jens-Christian Svenning mener, at metoden i princippet kan bruges på andre arter.
Dog uddyber Jens-Christian Svenning, at det muligvis kræver en stor fod med en relativt blød fodpude, så aftrykket er tydeligt og kan aflæses.
Et tidligere studie har tidligere vist, hvordan samme teknologi er brugt til at overvåge tigere.
\ Red Verden: Stort tema i gang
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger og både få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.
Hvorfor ikke bare smide en GPS på?
Måske tænker du, hvorfor vi ikke bare klasker en GPS på rumpen af næsehornet? Det er en metode, vi tidligere har skrevet om på Videnskab.dk.
Og det er også en måde at gøre det på, som generelt leverer gode data.
Men ifølge Jens-Christian Svenning er billedgenkendelse et alternativ, der ikke kræver, at vi mennesker skal tæt på næsehornene. Derudover skal dyrene bedøves med GPS-metoden, og den lille GPS løber på et tidspunkt tør for strøm.
»Billedgenkendelse er et godt forvaltningsværktøj, fordi det giver lokale og myndigheder mulighed for at følge de sorte næsehorn uden at skulle tæt på dem, og der er det her et værktøj, der leverer meget data med færre omkostninger,« påpeger Jens-Christian Svenning.
Skal lære at bruge teknologien
Den nye teknologi skal gå direkte ind og hjælpe både myndigheder i Namibia samt lokale, der modsætter sig krybskytterne, og til sidst forskerne, der følger udviklingen af forskellige truede dyrearter.
Forskerne bag studiet udtaler i pressemeddelelsen, at de allerede er i gang med at lære både lokale og myndigheder, hvordan de bruger softwaren. Det fremgår imidlertid ikke, hvor langt forskerne er med dette.
Ifølge Jens-Christian Svenning vil de største udfordringer være, når teknologien skal bruges i felten, samt at det kræver en stabil internetforbindelse.
»Flere og flere steder er ved at være koblet op på internettet, men der kan også ligge en udfordring i at få lokale til at bruge softwaren. Men når det er sagt, så er det et rigtigt vigtigt redskab til at holde øje med bestanden af truede dyr generelt, hvilket er relevant for mange arter,« slutter Jens-Christian Svenning.
