Krigsskib fra 1545 kan blive reddet af dansk forsker 

1545. Den franske flåde forsøger at invadere Portsmouth i Sydengland. Henry VIII er konge af England, og krigsskibet Mary Rose, som han byggede, da han kom til magten, bliver sænket.

Over 400 år passerer, mens orlogsskibet ligger på bunden af havet, indtil det i oktober 1982 bliver bjærget i land og i dag står på The Mary Rose Museum i England.

Men skibet er under nedbrydning. Derfor har et forskerhold i et nyt studie, publiceret i tidsskriftet, Matter, sat sig for at kortlægge de svovlforbindelser, der ødelægger træet.

Det har de gjort ved hjælp af en ny 3D røntgenskanner, kaldet en synchrotronskanner, som kan analysere strukturer i materialer helt ned på atomart niveau.

»Fra tidligere studier af Mary Rose vidste vi, at der fandtes store mængder svovlforbindelser i træet i skibet. Disse stoffer stammer fra bakterieaktivitet på havets bund. Under vandet er svovlforbindelserne ikke et problem for træet, men når man løfter skibet op, og de kommer i kontakt med ilt, så kan de omdannes til nogle syrer og salte. Og det er disse syrer og salte, som er farlige for træet,« fortæller Kirsten M. Ø. Jensen og uddyber:

»Den kemiske sammensætning, struktur, og placering af svovlforbindelserne i træet var dog ukendt. Og det var det, vi ville løse. For at udvikle målrettede konserveringsmetoder er det essentielt at have denne viden.«

Ny skanningsmetode har givet unikt indblik i træet

Forskerholdet har brugt et fire millimeter kernebor til at udtage en træprøve fra skibet, og analyseret den med den nyudviklede skanningsmetode ved European Synchrotron Radiation Facility (ESRF).

ESRF er et enormt forskningsanlæg, som producerer røntgenstråler af høj intensitet og energi. Strålerne benyttes af forskere fra hele verden til at opnå indsigt i alt fra biologiske systemer til nye avancerede materialer.

»Her brugte vi den meget intense røntgenstråle til at skanne træet fra Mary Rose med en helt ny metode, som gør det muligt at kortlægge, hvilke stoffer der findes i træet, og hvor de er. Det har givet os et unikt indblik i træet, helt ned på atomart niveau, og gjort os i stand til at bestemme, hvad der præcist er skyld i, at træet nedbrydes,« fortæller Kirsten M. Ø. Jensen.

Den nye synkrotron-baserede metode, forventer Kirsten M. Ø. Jensen, kan bruges til andre objekter end udelukkende træskibe. Studiet er derfor interessant, fordi det skaber grobund for en ny forståelse af bevaring af nuværende og fremtidig kulturarv som eksempelvis vores vikingeskibe herhjemme, siger hun.

Konserveringen af Mary Rose kan have gjort mere skade end gavn

Nanna Bjerregaard Pedersen, lektor og ph.d. på Institut for Konservering ved Det Kongelige Akademi, nævner en anden udfordring for Mary Rose. Det er nemlig ikke alene svovlforbindelserne i træet, som giver problemer for Mary Rose. Konserveringsmidlet PEG 200, ødelægger sandsynligvis også mere, end det gør gavn.

»Det vidste man bare ikke tilbage i 80’erne, da man konserverede Mary Rose,« siger Nanna Bjerregaard Pedersen og uddyber:

»PEG 200 er flydende ved stuetemperatur, og man sprayede det ind i strukturen på Mary Rose for at skifte det ud med det vand, der var bundet i træcellevæggen. Dette forhindrede tømmeret i at svinde ind, da man tørrede det.«

Men det har vist sig, at flydende PEG kan være fatalt for konserveret træ i et længere tidsperspektiv, herunder måske også for Mary Rose. For godt nok udskifter man vand med PEG 200, men PEG 200 suger vand til sig fra luften.

Det betyder, at konserveringsmidlet, der skulle være fast i sin struktur, i stedet leder jern- og svovl forbindelserne rundt i træet, som igen kan give syredannelse, hvilket gør mere skade end gavn.

Interessant studie for fremtidig trækonservering

»Det er en superinteressant metode, og det kunne være fedt at afprøve, om metoden også kan give os en dybere forståelse for, hvordan vores konserveringsmiddel PEG binder og fordeler sig i den nedbrudte træstruktur,« siger Nanna Bjerregaard Pedersen.

»Vi ved af erfaring, at vi også kan få problemer med dannelse af salte i vores vikingeskibe her i Danmark. For at undgå det, forsøger vi at holde en stabil og lav luftfugtighed, der hvor træet opbevares og udstilles,« siger hun.

»Men denne nye metode kan potentielt give os et mere nuanceret svar på, hvilke salte der kan dannes, og dermed hvilke opbevaringsforhold vores skibe kræver for at forblive stabile.«

Nanna Bjerregaard Pedersen forklarer dog, at en enkelt analyse med synchtronskanneren ikke kan give et fuldt billede.

Det skyldes, at miljøforholdene, der skaber bakterieaktivitet på havets bund, varierer. Den kemiske og mikrobiologiske sammensætning er forskellig, alt efter hvor på bunden træet ligger. Som eksempel kunne et stort skib som Mary Rose derfor have meget forskellige lokale sammensætninger og koncentrationer af svovl- og jernforbindelser

»Det er et utroligt komplekst system, vi har med at gøre. Vi har en nedbrudt træstruktur, uorganiske forbindelser – blandt andet jern og svovl, og så dertil vores imprægneringsmiddel PEG og ikke mindst vand.«

\ Læs mere

Hvorfor hæver man ikke bare Titanic?

Metoden kan have stort potentiale

Nanna Bjerregaard Pedersen kender ikke til metoden i detaljer, men ud over det enorme forskningsanlæg, det kræver at producere røntgenstråler, skal der også specialiserede fagpersoner til.

Det er nemlig komplekse og enorme datasæt, der skal behandles og tolkes, selv i en lille træprøve.

Det er derfor ikke noget, hun tror, der bliver en standardanalyse af træ, inden en konserveringsproces sættes i gang. Men som analyseværktøj i et forskningssamarbejde mellem konservatorer, kemikere og andre relevante faggrupper for at blive klogere på at passe på vores kulturarv, kan metoden have et stort potentiale.

\ Læs mere

Jord og tørv fortæller historien om en storslået vikingeskibsbegravelse

\ Læs mere

Arkæolog: Vi bør udgrave mere, inden klimaændringer ødelægger kulturarven