Hvorfor hæver man ikke bare Titanic?

Titanic ramte et isbjerg lidt i midnat 14. april 1912. Det forsvandt dagen efter under havets overflade i løbet af de tidlige morgentimer.

Siden da har det ligget på havbunden 3.700 meter nede.

Men nu har det altså ligget der længe nok – det mener i hvert fald vores læser Simon Kjær, og konklusionen har fået ham til tasterne.

»Hvorfor hæver man ikke bare Titanic?,« skriver Simon i en e-mail til Spørg Videnskaben uden dog at gøre klart, hvad han mener, at skibet skal bruges til, når først det er hevet op på land.

Ikke desto mindre er det et interessant spørgsmål, som vi har sendt videre til marinarkæolog og museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet Jørgen Dencker.

Jørgen Dencker arbejder til daglig med gamle skibe, både under og over havets overflade, og han må kunne fortælle os, hvad det kræver at få et gammelt skib som Titanic op fra havbunden. Ifølge Jørgen Dencker er det i hvert fald ikke, fordi man ikke kan, at man ikke har gjort det endnu.

»Man vil godt kunne hæve Titanic, hvis man gerne ville. Det ville ikke blive nemt eller billigt, men alt kan lade sig gøre.«

Det er dog ikke ensbetydende med, at man bør, tilføjer han.

Titanic bør blive på havbunden

Der er mange årsager til, at man ikke bør hæve Titanic, fortæller Jørgen Dencker.

For det første er der en generel politik om at bjerge så lidt som overhovedet muligt og hellere bevare gamle skibsvrag og den medfølgende kulturhistorie på havbunden. Det hele handler om kroner og ører.

Ifølge Jørgen Denker skal man i den sammenhæng gøre sig klart, hvorfor man i det hele taget vil hæve et skib.

Hvis det er af forskningsmæssige årsager, kan marinarkæologerne med eksempelvis undervandsrobotter få lige så meget information ud af skibene på havets bund, som de kan på land. Det er altså ikke grund nok til, at man skulle hæve Titanic.

For det andet er det ikke bare en uoverskuelig dyr fornøjelse, når skibe skal hentes tilbage fra deres grav i havet. Efterfølgende koster det enorme summer at vedligeholde dem, så en hævning ikke bare ender med, at de gamle skibe falder fra hinanden på land.

»Tag for eksempel det svenske skib Wasa, som man hævede for omkring 50 år siden. Det har man brugt ufatteligt mange millioner på at vedligeholde, og det falder alligevel fra hinanden. Det samme gør sig gældende for næsten alle andre skibe, man hiver op fra havbunden, og det vil i særdeleshed også gælde Titanic, der er i en meget dårlig forfatning,« siger Jørgen Dencker.

Hævning ville ødelægge Titanic

En tredje grund, til at Titanic ligger bedst, hvor det ligger, er, at en bjærgning nok ville gøre mere skade på skibet, end hvad godt er.

Titanic er bygget af stål, og metaller har det med at blive nedbrudt meget hurtigt i vand.

Derfor ville en hævning af det store skib formentlig ende med, at man ville stå med 46.000 ton ubrugeligt skrotjern fremfor et pragtskib, der kunne omdannes til et museum for Simons skyld.

»Den strukturelle integritet ville have svært ved at blive opretholdt, når først skibet brød havets overflade, hvor skibets konstruktion i sig selv skulle bære skibets vægt. Der ville det formentlig klappe sammen under presset. Desuden skal man huske på, at Titanic allerede er delt i to, og da det smadrede ned i havbunden, blev en masse af styrken i skibet ødelagt,« forklarer Jørgen Dencker.

Sådan kunne man hæve Titanic

Der er altså ingen grund til at forsøge at hente Titanic op. Det ville blot ende med en meget dyr bunke skrotmetal.

Ikke desto mindre beder vi Jørgen Denker forklare, hvordan man helt præcist ville give sig i kast med en hævning af skibet, hvis man nu alligevel ville give det et forsøg.

Museumsinspektøren fortæller, at det første skridt ville være at bore en hulens masse huller på tværs i bunden af Titanic, så man kunne lægge flere hundrede stålbjælker ind gennem skibet. Stålbjælkerne ville bære hovedparten af Titanics vægt.

Efterfølgende ville man forbinde stålbjælkerne til en stålramme, der ville være placeret som en gigantisk kasse rundt om skibet.

I stålrammen ville man også fastgøre forskellige støttebjælker, der ville holde Titanic oprejst, så det ikke væltede, så snart man begyndte at bevæge på det.

»Efter hele stålrammen var på plads, ville man svejse nogle ballast-tanke fast på den. Det ville være på samme måde som med Costa Concordia, der jo også var et kæmpestort skib, som man med succes fik til at flyde igen ved at fylde ballasttankene med vand og luft for at stabilisere skibet og få det til at flyde,« Siger Jørgen Dencker.

Inden man begyndte at løfte Titanic fra havbunden, skulle man dog pumpe det tomt for mudder og sand, så det ikke vejede unødigt ekstra.

Begrav skibet i sand

Når man nu øjensynligt ikke har tænkt sig at hæve Titanic i den nærmeste fremtid, kommer det ifølge Jørgen Dencker til at betyde, at skibet snart forsvinder helt.

Titanic er allerede voldsomt ødelagt af både katastrofen for 100 år siden, den hårde medfart, da skibet ramte havets bund, og 100 år med saltvand, der langsomt, men sikkert fjerner alt metal fra skibet.

Ønsker man at bevare skibet for eftertiden, er der kun én ting at gøre, og det er ikke at hæve det, som Simon foreslår – tværtimod.

Ifølge Jørgen Dencker kan man kun bevare Titanic for eftertiden ved at fylde det med sand og ellers begrave det i en gravhøj af sand og sten.

Det vil sætte nedbrydningen af skibet på standby, og samtidig ville det tage presset af skibets vægtbærende konstruktioner, hvis hele skibet var understøttet af sand.

»Det er den eneste måde. Vi gjorde det samme med et 1.000 år gammelt skib, som vi for nyligt fandt i Femern Bælt. Det dækkede vi også til med sand for at modvirke, at det gik for hurtigt i stykker,« siger Jørgen Dencker, der dog også tilføjer, at det samtidig vil betyde, at Titanic vil være begravet i havbunden for evigt.

Simon skal altså ikke planlægge sin næste ferie efter et museumsbesøg på Titanic. Til gengæld får han en ‘Spørg Videnskaben’-T-shirt til minde om det gode spørgsmål.

Her fra redaktionen takker vi også Jørgen Dencker for det gode svar.

Har du noget, som du går og grubler over, og som du mener, at videnskaben kan svare på, er du altid velkommen til at sende en e-mail til os på sv@videnskab.dk.