Hyperloop.
Det er navnet på teknologien, der går ud på, at man skal kunne køre i et slags svævende tog og suse af sted med over 1.000 km/t inde i lufttætte rør.
Idéen er endnu ikke taget i brug i offentligheden, men alligevel er futuristiske højhastighedstog i rivende udvikling.
\ Om Hyperloop-idéen
Hyperloop-idéen blev lanceret af Elon Musk i 2013. Det skulle være en transportform, der var dobbelt så hurtig som flytrafikken, urørlig af dårligt vejr og energibesparende nok til at kunne køre uafbrudt i 24 timer uden opladning.
Med hyperloop vil man kunne lave et tog, der ved hjælp af magneter kan svæve i et lufttomt rør og på den måde mindske luftmodstanden, så hastigheder på over 1.000 km/t kan opnås.
I 2018 var det eneste fysiske eksemplar på idéen en prøvestrækning på 500 meter i Nevadas ørken i USA og en testkørsel med en tophastighed på 387 km/t.
Elon Musk er ikke længere en del af projektet, men andre spillere i dag er på banen. For eksempel arbejder Virgin Hyperloop One på en hyperloop-strækning i Indien.
Senest har et hold af studerende fra det tekniske universitet i München, Tyskland, sat en ny fartrekord for hyperlooprejser.
Holdet deltog i den årlige SpaceX Hyperloop Pod Competetion, hvor ingeniører kæmper om at kunne lave de hurtigste poddesigns.
Med en topfart på 463 km/t var TUM-gruppen fra universitetet i Tyskland den hurtigste. Samtidig slog de deres egen rekord fra 2018, som lød på 457 kilometer i timen.
Mens hyperloop-pods har ramt højere hastigheder under forskellige andre tests, er der nogle krav, man skal opfylde, for at vinde konkurrencen.
- For det første skal man succesfuldt få sin pod til at køre ned ad en 1,6 kilometer lang tunnel.
- For det andet skal poden kunne køre til lidt over 30 meter fra slutstedet, hvorefter den selv skal kunne bringe sig til et sikkert stop.
Men der er stadig et stykke vej til den målsætning, som SpaceX-grundlæggeren, Elon Musk, præsenterede som grundlaget for et succesfuldt hyperloop. Den målsætning lyder nemlig på hele 1.200 km/t.
Med den slags hastighed ville man kunne komme fra Los Angeles til San Francisco på en halv time. En rejse, der normalt tager seks timer i bil.
Til sammenligning vil man, hvis man kunne bruge teknologien fra TUM-holdet, tage turen på cirka to timer - som også må siges, at være pænt hurtigt.
Næste år bliver udfordringen endnu større - konkurrenterne skal sende deres pod ned ad en buet bane på 10 kilometer.
TUM-poden, der vejer cirka 70 kg, bruger en kulfiberskal og et magnetisk svævesystem til at klare hyperloop-banen. Den kan du se herunder.
Mon ikke, TUM-holdet også dukker op til konkurrencen næste år.
