Hvordan laver man verdens bedste høreapparat?

Det anslås, at hver sjette i Danmark lider af nedsat hørelse. Og da vi danskere er et løsningsorienteret folk, har vi i mange år været hjemland for flere af verdens største producenter af høreapparater.

Et hurtigt blik på en af disse producenters hjemmesider afslører, at høreapparater i disse år opgraderes med kraftige computere og anden teknologi i et hidtil uset tempo.

På et nystartet forskningscenter, CASPR - Centre for Acoustic Signal Processing Research - på Aalborg Universitet, forskes der i, hvordan fremtidens høreapparater via trådløs teknologi kan drage nytte af alle ressourcer i nærheden, både mikrofoner og computerkraft.

\ Læs mere

Forsker vil skrue op for danskernes høreapparater

Trådløs teknologi gør dagligdagen nemmere

En af de store nyheder fra de seneste år er, at den trådløse teknologi for alvor har gjort sit indtog i høreapparaternes verden.

Det er nu for eksempel muligt at streame lyden fra en telefonsamtale direkte til et sæt høreapparater.

Det er praktisk og løser samtidigt problemet med, at et høreapparat ofte vil begynde at hyle, når en telefon holdes op til øret.

Derudover kan høreapparatets lyd nu justeres via en app på telefonen. Det er nemmere og mere fleksibelt end den lille utilgængelige knap på høreapparatet.

Den trådløse forbindelse giver også høreapparatet mulighed for at sende beskeder til telefonen eller anden elektronik i dagligdagen.

På den måde kan høreapparatet for eksempel gøre brugeren opmærksom på, at batteriet trænger til at blive skiftet.

Hvordan fungerer et høreapparat?

Når man opremser de spændende funktioner i det moderne høreapparat, kan man næsten glemme høreapparatets oprindelige formål: At afhjælpe eller kompensere for høretab

Helt grundlæggende fungerer et høreapparat ved at forstærke svage lyde, så de bliver hørbare for den hørehæmmede, uden samtidig at forstærke kraftige lyde så de bliver ubehagelige.

Forstærkningen skræddersys til den enkelte bruger med udgangspunkt i en række målinger, som bliver foretaget i høreklinikken.

\ Læs mere

Kan hjerneaktivitet afsløre, hvor godt hørehjælpemidler fungerer?

Et høretab er kompliceret

Derudover kan moderne høreapparater gøre brug af en række teknologier, som for eksempel kan frasortere støj eller gøre tale mere forståeligt.

Og på den front bevæger vi os heldigvis også fremad. De nye høreapparater bliver udstyret med hurtigere og hurtigere computere, som kan sortere i de indkommende lyde og præsentere dem på den helt rigtige måde for brugeren.

Ren computerkraft er dog ikke nok. For at kunne hjælpe brugeren effektivt skal et høreapparat være baseret på en solid forståelse af fysiologien bag både det velfungerende og det hørehæmmede øre.

Et høretab er nemlig en kompliceret størrelse, og det optimale høreapparat må tilpasse sin forstærkning afhængig af lydniveau, frekvens og andre forhold.

Ideelt skal høreapparatet tilpasses det individuelle høretab på en sådan måde, at der overføres mest mulig information til hjernen igennem den tilbageværende hørelse.

Sådan sikrer man ikke blot, at hørelsen kommer til at fungere så normalt som muligt, men også at den hørehæmmede skal anstrenge sig mindst muligt for f.eks. at kunne følge med i en samtale.

\ Læs mere

Det er ikke kun rockmusikere, der risikerer at miste hørelsen

Ny teknologi skaber uendelige muligheder

Den nye teknologi skaber også helt nye muligheder for at indsamle, behandle og præsentere lyd.

Når teknologien er trådløs, kan man eksempelvis indsamle lyd fra andre kilder som mobiltelefoner eller andre devices.

Høreapparatet kan herved opnå ekstra information om de talere, som brugeren lytter til eller om egenskaberne af det rum, som brugeren opholder sig i.

Teknologien er en udfordring

Lidt paradoksalt kan de mange nye teknologiske muligheder være en stor udfordring for de ingeniører og audiologer, der skal sørge for, at teknologien sammensættes på den helt rigtige måde.

Hver gang der åbner sig en ny mulighed for at lave et virkeligt godt høreapparat, åbner der sig nemlig samtidigt en masse muligheder for at lave knapt så gode høreapparater ved at udnytte ny teknologi på den forkerte måde.

Man ender altså med mange kombinationer af teknologi, som alle skal testes i et omfang, så man kan afgøre, om de fungerer godt i alle hverdagens situationer.

Dyrt at gennemteste alle scenarier

Når man tester et høreapparat, foregår det typisk ved, at man lader en række hørehæmmede testpersoner lytte til tale i en svær situation, for eksempel i baggrundsstøj.

Ved at måle hvor stor en andel af talen de hørehæmmede i gennemsnit forstår, for eksempel med og uden høreapparater, kan man danne sig et billede af, hvor godt høreapparatet hjælper.

Desværre er den type test både dyr og tidskrævende, hvilket begrænser antallet af muligheder der kan testes.

Men nu er der begrundet håb om en ny form for test, der både er billigere, hurtigere og meget mere effektiv.

Computere kan agere utrættelige testpersoner

Vi og flere andre uafhængige forskergrupper i forskellige lande arbejder for tiden på, at udskifte de menneskelige lyttere i det oven for beskrevne lytteeksperiment med computersimulerede lyttere.

Det gør man ved at bruge matematiske modeller af, hvordan hørelsen fungerer, og hvad, det præcist er, der gør lyden mere eller mindre forståelig for os. Med den type modeller kan man i princippet simulere resultatet af et hvilket som helst lytteeksperiment, både med normalthørende eller hørehæmmede lyttere.

De computersimulerede lyttere er utrættelige og afprøver gerne tusindvis af høreapparater under mange forskellige forhold.

På den måde er det muligt at finde frem til det bedste høreapparat blandt et langt større antal prototyper, end hvad der tidligere har været muligt.

Godt i vente for fremtidens hørehæmmede

I et nyligt studie, har vi præsenteret en metode som kan simulere en lang række af de faktorer, man normalt måler i lytteeksperimenter.

De simulerede lyttere er derfor allerede så småt ved at finde vej mod udviklingen af fremtidens høreapparater.

Bevæbnet, ikke bare med store mængder ny teknologi, men også med teknologi der gør vores ingeniører i stand til at drage nytte af den nye teknologi, kan man håbe, at fremtidens hørehæmmede vil mærke endnu mindre til deres høretab, end de gør i dag.