Det australske rockband AC/DC måtte for nyligt udsætte de resterende koncerter på USA-delen af bandets verdensturné på ubestemt tid.
Forsangeren, Brian Johnson, er nemlig blevet rådet af lægerne til at stoppe med at turnere med øjeblikkelig virkning eller risikere at blive døv.
Det kommer nok ikke som den store overraskelse de mange år, bandet har pumpet decibeltung rockmusik ud, taget i betragtning.
Men det er ikke kun rockstjerner og drum’n’bass DJ’s, der skal bekymre sig om høretab. De seneste år er man blevet klar over, at alle, der har meget med musik at gøre, bør være bekymrede – lige fra klassiske violinister til popstjerner.
10-15 minutter på dansegulvet kan give høretab
Høreproblemer – som hørenedsættelse, høretab, tinnitus (støj, hyletoner eller brummen i øret) eller lydoverfølsomhed – kan opstå ved en kombination af, hvor høj lyden er, og hvor lang tid man bliver udsat for støjbelastningen.
Bare 10 til 15 minutter på dansegulvet i en natklub, hvor der bliver spillet høj musik på 100 dBA, er nok til at forårsage en potentiel høreskade.
\ Om lyd
Lyd opstår ved, at luften sættes i bevægelse (svingninger). Lyden kan eksempelvis være tale eller støj, og luften kan sættes i bevægelse af eksempelvis stemmebåndene.
Lydens svingninger pr. sekund angives i Herz (Hz). Lydens styrke angives i decibel (dB), der er en måleenhed for lydens tryk. Decibel angiver forholdet til et lydtryk i eksempelvis g/kvadratcentimeter.
Måleenheden dB er en logaritmisk funktion, hvilket betyder, at lydtrykket stiger mere, end talangivelsen umiddelbart viser. En forøgelse af lydtrykket på eksempelvis 6 dB udgør således en fordobling af lydtrykket (100 procent stigning); men en forøgelse på 10 dB udgør en tredobling af lydtrykket.
En 100 procent stigning af lydtrykket svarer til 6 dB og en 300 procent stigning til 40 dB.
Basområdet angives med området 50-100 Hz, det vil sige få svingninger pr. sekund, mens dikantområdet er kendetegnet ved mange flere svingninger, eksempelvis 3.000-5.000 Hz.
Læs mere om støjbelastning og støjgrænser i boksen under artiklen.
Kilde: Arbejdsskadesstyrelsen og Arbejdstilsynet
Hvis man derimod befinder sig et andet sted i natklubben, hvor der er mere stille end på dansegulvet, men hvor man stadig skal råbe for at blive hørt af vennerne (eksempelvis ved 90 dBA), behøver man først at bekymre sig om høreskader efter et par timer.
Læs også: Følesans og hørelse kan vokse sammen
Mærker måske ikke høretabet i starten
Støj kan også forårsage et midlertidigt høretab, hvilket mange mennesker har oplevet, hvis de har været til en koncert eller på en natklub, hvor der blev spillet rigtig høj musik.
Som regel kommer hørelsen sig igen efter et par timer eller dage, men det fører til varige høreskader, hvis man bliver udsat for vedvarende støjbelastning eller gentagne gange bliver udsat for støjbelastninger.
I starten mærker man måske ikke så meget til høreskaden, men det ændrer sig i takt med, at man bliver ældre, og den støjbetingede høreskade bliver forstærket af den naturlige aldershørenedsættelse, der skyldes, at hørecellerne dør med alderen.
Læs også: Millioner risikerer svækket hørelse
Høretab kan føre til tinnitus
De første tegn på høretab er ofte, at man har svært ved at følge samtalen i støjende omgivelser som for eksempel en bar eller restaurant – og desværre er det allerede for sent, når man bemærker høreproblemet.
Selvom man oftest fokuserer på høretab, kan høj musik også være skyld i tinnitus (støj, hyletoner eller brummen i øret). Et studie viste eksempelvis, at professionelle musikere var halvanden gang så tilbøjelige til at lide af tinnius.
De hyppigste ledsageproblemer til tinnitus er søvnproblemer, høreproblemer, svimmelhed og hovedpine.
Grænseværdi for støj fastsættes af myndighederne
I Storbritannien er det Control of Noise at Work Regulations (svarer til Arbejdstilsynet, red.), der fastlægger grænseværdibestemmelsen af støj. Den laveste grænseværdi er sat til gennemsnitligt 80 dBA i løbet af en arbejdsdag, hvilket omtrent svarer til lyden fra en tungt trafikeret gade.
Hvis denne grænseværdi bliver overskredet, skal arbejdsgiveren informere og træne de ansatte samt stille høreværn til rådighed.
Hvis støjniveauet overstiger 85 dBA, skal arbejdsgiveren forsøge at minimere støjen, og høreværn er påtvungne.
Musik bliver ofte spillet for højt
Musik bliver ofte spillet højere end 80 – 85 dBA, men det, man beregner, når man fastsætter grænseværdierne, er den gennemsnitlige støjbelastning.
Et af de tidligste studier af klassiske musikere, hvor man målte støjniveauet under koncerter og under indøvning, blev foretaget i samarbejde med Chicago Symphony Orchestra.
Her fandt man, at gennemsnitsniveauet spændte fra 79 til 99 dBA. Eksponeringen afhang af, hvor i orkesteret musikerne befandt sig, og det gennemsnitlige støjniveau ændrede sig i takt med, hvilket stykke musik der blev spillet.
Et stort orkesterværk som for eksempel Berlioz’ Symphonie Fantastique er en meget større støjbelastning for musikerne end et lille, klassisk orkester, der spiller et stykke af Haydn.
Musikeres høretab er er 4 gange højere
Det største studie omhandlende støjbetinget høretab blev udgivet i 2014. Tre millioner tyskere blev undersøgt, heriblandt 2.227 professionelle musikere.
Studiet fandt, at musikerne var mere end fire gange så tilbøjelige til at rapportere nye, støjbetingede hørenedsættelser end resten af befolkningen.
Mange undersøgelser af klassiske musikere har også fundet evidens på støjbelastning. Et studie fra 1990’erne fandt, at violinister og violaspillere lider af større hørenedsættelser i det venstre øre end i det højre øre.
Musikernes egne instrumenter er skyld i hørenedsættelserne, fordi man holder violinen eller violaen mellem hagen og skulderen, så øret næsten rører instrumentet.
Fem undersøgelser har fundet, at mellem 37 og 58 procent af klassiske musikere oplever hørenedsættelser. Tallene er meget lignende for rock- og popmusikere, hvor flere studier har fundet, at knap halvdelen af musikerne lider af høreproblemer.

(Foto: Stephen Wolfe via Flickr)
Flere måder at mindske støjrisikoen
Musikerne kan heldigvis gøre flere ting for at mindske risikoen for hørenedsættelse eller støjtraume, men de akustiske instrumenter er i sig selv den største trussel.
Jeg spiller selv i et blæseorkester, og basunerne, som er det mest højlydte instrument i et orkester, er placeret lige bag mig. Jeg kan selvfølgelig sætte mig længere væk fra dem, men hvis det ikke er muligt, er der to andre muligheder:
- Orkestre bruger ofte plexiglasskærme til at blokere lyden fra de mest højlydte instrumenter
- Eller kan man bruge ørepropper, særligt udviklet til musikere, som mindsker støjen, men som ikke blokerer lyden fuldstændigt
Jeg har fundet, at ørepropperne er rigtig gode under indøvning, men jeg kan ikke bruge dem til koncerter, fordi de forstyrrer lyd-balancen (så det er ikke rigtig noget, AC/DCs forsanger kan bruge).
Ørepropper og planlægning hjælper
Fordi risikoen for høreproblemer handler om den gennemsnitlige lydstyrke, hjælper det at bruge ørepropperne under indøvning.
Professionelle orkestre overvejer også planlægningen af musikken nøje for at sikre sig, at musikerne udsættes for en blanding af både stille og højlydte forstillinger.
Særlig trommeslagere er udsatte. De kan bruge dæmpede trommeskind, som larmer mindre, og ørepropper, når de øver sig, for at mindske risikoen for høreskader.
Rock og popmusikere kan bruge in-ear monitors i stedet for højttalere for at mindske støjbelastningen. Lyden inden i ørene er nemlig lettere at kontrollere.
Musikere og wannabe popstjerner skal forstå risikoen
Teknologiske forbedringer betyder, at antallet af musikere, som er nødsaget til at stoppe med at optræde, vil falde.
Men aspirerende musikere og wannabe popstjerner skal uddannes, så de forstår risikoen ved støjbelastninger.
Også den stadigt stigende brug af headset og høretelefoner – både blandt musikere og alle os andre – er endnu en risikofaktor.
Så medmindre vi er forsigtige med, hvor højt vi skruer op for lydstyrken, kommer høretab som følge af høj musik til at stige.
Trevor Cox hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
\ Støjbelastning
Støjbelastningen angives bedst i ækvivalent (æq).
Når man vil udtrykke støjbelastningen, et menneske har været udsat for, skal man anvende støjenergien, det vil sige lydtryk gange den tid, som personen har været støjeksponeret i.
Ækvivalent dBA (dBAæq) udtrykker den konstante intensitet i dB, der skal til – eksempelvis over 8 timer – for at indeholde den samme (skadelige) energi, som den vekslende lydintensitet i løbet af en arbejdsdag har belastet en person med.
Ækvivalent dBA (dBAæq) er altså en slags middelværdi, der angiver støjenergimængden i dB over en vis tid (adderes logaritmisk).
Ved bedømmelse af støjbelastningen på en arbejdsplads benyttes dBAæq over 8 timer pr. dag.
Denne sammenhæng gælder ikke for kortvarige, akustiske støjudsættelser, eksempelvis skud (transient støj).
Ved skud kan der være store skader, selv om der ofte er en meget lav ækvivalentværdi.
Støjgrænser
Ingen må udsættes for en støjbelastning på over 85 dB(A) eller spidsværdier af impulser over 137 dB(C).
En støjbelastning på 85 dB(A) svarer til et støjniveau på: 85 dB(A) i 8 timer 88 dB(A) i 4 timer 91 dB(A) i 2 timer 94 dB(A) i 1 time 97 dB(A) i 30 minutter 100dB(A) i 15 minutter
Kilde: Arbejdsskadesstyrelsen og Arbejdstilsynet