Grønne teknologier og eldrevne biler forurener også
I jagten på klimavenlige løsninger glemmer vi medaljens bagside. Når vi taler om, at el-biler ikke udleder CO2, glemmer vi, at en stor del af elektriciteten til batterierne stammer fra kulkraftværker, som forurener meget.

Vi må ikke overse medaljens bagside. Eldrevne biler er en forbedring, men stadig langt fra nul-emission. (<a href="http://www.shutterstock.com/da/pic-73013185/stock-photo-detail-of-electr... target="_blank">Shutterstock</a>)

For nylig præsenterede Tesla grundlæggeren, Elon Musk, virksomhedens nye Powerwall-batteri. Det nye energilager til hjemmebrug er det seneste i rækken af spændende nye fremskridt i udviklingen af batterier til elbiler og genereringen af energi i hjemmet.

Vi har også set udviklingen af et aluminium-ion batteri, som muligvis er mere sikkert, lettere og billigere end de lithium-ion batterier, som bruges af Tesla og de fleste andre bil- og teknologivirksomheder.

Der er 2 årsager til, at disse fremskridt er spændende. For det første er prisen på energilagring, i form af batterier, faldet betydeligt. Det betyder, at elbiler og selvforsyning af el er økonomisk inden for rækkevidde.

Den anden årsag er, at de billigere, grønne teknologier sætter skub i overgangen til en grøn økonomi, så den sker både hurtigere og lettere, end vi havde forestillet os. Og det er på trods af, at  disse teknologier kun er en brik i det store, overordnede energipuslespil, som det for nyligt blev påpeget i The Conversation.

Vi skal vogte os for den industrielle løsningsmodel

De teknologiske fremskridt og den interesse, der omgiver dem, giver en opfattelse af, at miljøproblemerne - som for eksempel klimaforandringerne - skal løses gennem en teknologisk omstilling.

Sådan en tilgang tilskynder en 'super-industrialisering', hvor teknologien og industrien får ansvaret for at løse problemerne omkring klimaforandringerne gennem ressourceeffektivitet, reduktion af spildmaterialer og kontrol af forureningen.

Den grønne økonomi fremstilles, som en uvægerlig, grøn økonomisk bølge.

Men udsigten til denne grønne økonomiske bølge skal ses i en større miljømæssig og social sammenhæng, som gør løsningen af problemerne kompleks og indviklet.

Elbiler giver langt fra nul-emission

Lad os bruge elbilerne som eksempel.

Den miljømæssige skade, som biler - både elektriske og konventionelle - volder, er til dels forårsaget af de mere end 3 millioner tons skrot og spild, som bilindustrien producerer hvert eneste år. I 2009 blev 14 millioner biler sent til skrot alene i USA.

Antallet af biler i Verden forventes at stige fra det nuværende antal af 896 millioner til 1.2 milliarder i 2020. Infrastrukturen - især vejene - der er forbundet med en øget trafik, bidrager i høj grad til ødelæggelsen af økosystemer og har muligvis også nogle sociale omkostninger.

Emissionen af drivhusgasser fra de elektriske bilers interne forbrændingsmotor er en stor forbedring. Men det er et fremskridt, som afhænger af produktionen af grøn energi.

Et elektrisk køretøj, som er forsynet med strøm af den almindelige europæiske elektricitetsproduktion, bidrager cirka 20 procent mindre til den globale opvarmning i dens livscyklus.

Det er ikke insignifikant, men det er langt fra nul-emission.

En stor del af emissionen fra elektriske køretøjer stammer fra produktionen af batterier og den dertilhørende mineudvinding, som begge er meget energikrævende.

Produktionen af de grønne teknologier skaber mange selvimodsigelser

Der kan stilles spørgsmålstegn ved batteriproduktionen og udtømningen af ressourcer, men den indvirkning udvindingen af lithium og andre stoffer til den voksende batteriproduktion - som eksempelvis grafit - har på dem, som arbejder i produktionen og de samfund, som er involverede i det globale produktionsnetværk, er langt mere foruroligende.

Flere procesforløb i produktionen af lithiumbatterier er blevet forbundet med uønskede bivirkninger, som åndedræts-, lunge- og neurologiske problemer og sygdomme.

Forureningen fra grafitminedriften i Kina har resulteret i forlydender om 'grafitregn', som har en stor indvirkning på den lokale luft- og vandkvalitet.

Produktionen af grønne teknologier skaber mange interessante selvmodsigelser mellem de miljømæssige fordele, man opnår, hvor de bruges, kontra de menneskelige og miljømæssige omkostninger, man lider under, hvor de produceres.

Baoding - en by sydvest for Beijing - er blevet udnævnt til Verdens grønneste by eller Verdens eneste carbon-positive by. Det er fordi, Baoding producerer enorme mængder vindturbiner og solceller for USA og Europa, og er hjem til cirka 170 virksomheder, der alle producerer alternativ energi.

Men sidste år blev luften i Baoding erklæret Kinas mest forurenede - og det i et land, hvor luftkvaliteten efter sigende er medvirkende til 1.2 millioner dødsfald om året. Det skal vi tage højde for i enhver diskussion eller politisk målsætning, der omhandler omstillingen til grøn energi.

Nye løsninger kan skabe nye problemer

Vi bør være begejstrede for omstillingen til mere miljørigtige biler, og for at genereringen af energien i hjemmet økonomisk er kommet inden for rækkevidde. Men mens vi er i fuld sving med at løse de teknologiske udfordringer, skal vi sikre os, at vi ikke skaber yderligere miljømæssige problemer - særligt for de 'usynlige' produktionsmedarbejdere og samfund længere ude i produktionskæden.

Vores respons til klimaforandringerne skal være mere end blot en teknologisk afpasning. Vi mener, at omstillingen til en grøn økonomi kræver nogle transformerende social-politiske tiltag gennem færdigheder og træning, medarbejderdeltagelse og en sammenbringelse af miljøorganisationer, fagforeninger, erhvervsliv og regering.

Det er vigtigt, at vores arbejdspladser også tager ansvar i en reduktion af carbonemission, da 80 procent af Europas carbonemission er relateret til arbejdspladserne.

Vi skal begynde at se ud over vores smarte Powerwall eller den elektriske bil, der står parkeret i indkørslen, for at sikre os, at de miljømæssige og sociale ændringer, som de grønne teknologier lover, ikke bare er en illusion.

Caleb Goods modtager støtte fra  York University og den canadiske regering. Carla Lipsig-Mumme modtager støtte fra Canadian Social Sciences and Humanities Research Council (SSHRC). Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

The ConversationOversat af Stephanie Lammers-Clark

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud