| AirAsia flyet QZ8501 forsvandt fra radarerne tidligt søndag morgen, 28. december, dansk tid. Der er nu fundet vragdele som med meget stor sandsynlighed stammer fra det forsvundne AirAsia-fly. |
MH17 var med sikkerhed en menneskeskabt katastrofe, QZ8501 lader til at være vejrrelateret. MH370 forbliver et mysterium.
Selvom cloud computing kunne være en hjælp til at fremme den sorte boks' position, når man skal efterforske sådanne sager, så spiller naturen (i form af dårligt vejr), som vi kun alt for godt ved, ofte en markant rolle i flyulykker.
Er der noget, vi på jorden kan gøre for at mindske risikoen fra sådanne vejrrelaterede hændelser?
For nylig illustrerede Microsoft Research, at man ved at kombinere tidstro data fra fly i nærheden fik mulighed for at forudsige vindhastigheden med en 10 gange større nøjagtighed end ved vejrsimuleringer fra supercomputere.
Hvis man supplerer med data indsamlet fra tidstro sensorer fra 'skyen', altså en løs samling af servere på internettet, kan man skabe en bedre simulation takket være 'the internet of flying things'.
AirAsia-flyet kunne muligvis være reddet
'Internet of flying things' er den teknologi, som er klar til at blive optaget af organisationer på jorden, som ønsker at få et fugleperspektiv på vejrforholdene.
Basisteknologien er allerede tilgængelig for mindre end 500 pund, altså under 5.000 kr.: Hvis man udstyrer en drone eller et ubemandet luftfartøj med et GoPro kvalitetskamera, kan entusiastiske fans allerede undersøge nabolaget fra luften.
Hvis vi kigger på flyulykker, som er forårsaget af dårlige vejrforhold, kan den smarte teknologi cloud computing og forstørrede virkelighed så bruges til at redde liv?
Er det et cyklisk ræsonnement at ville bruge denne form for cloud computing teknologi til at fortælle os noget, som piloterne på et fly, der er ramt, allerede kan se fra flyet?
Når alt kommer til alt, er det så ikke svært at ændre og tilpasse sine handlinger, når man flyver ind i sådanne vindhastigheder? Er flyet rent ud sagt ikke fortabt? Ikke nødvendigvis.
Havde nogle flyvende genstande i nærheden i dette tilfælde registreret de abnorme vindhastigheder, kunne de have underrettet luftfartskontrollen i tide, så de kunne have udsendt en advarsel til QZ8501. I sådanne situationer kan rettidig indgriben ofte redde liv.
Internet af flyvende genstande
Men før denne ide kan blive realiseret i praksis, er der mange, mindst tre, udfordringer, som skal overkommes, hvis vi vil spænde det flyvende internets kræfter for.
Den første ting, som skal noteres, er, at disse flyvende genstande ikke skal begrænses til flyvemaskiner – vejrballoner eller droner kunne komme på tale – hvad som helst i luften kort og godt, men disse genstande skal kunne identificeres.
Kun gennem identifikation kan myndigheder som f.eks. det amerikanske Federal Aviation Administration stole på og anerkende meddelelser fra disse flyvende genstande.
Så dronerne, som – man forestiller sig – vil transportere varer til husholdninger (for ikke at nævne de mange tusinde privatejede droner, som har været en populær julegave i år), skal kontrolleres og deres kaldesignal registreres af myndighederne, før de kan bruges i praksis. Det kan de ikke på nuværende tidspunkt.
Med andre ord kræver det, at de autonome flyvende genstande samarbejder med flyveledere, hvis vi vil skabe et billede, som giver en sikker og pålidelig løsning.
Eksisterende teknologi kan skabe mere sikker flytrafik
Derudover skal disse regulerede og registrerede flyvende genstande forbindes effektivt til et netværk, så den crowdsourcede information – gennem udveksling af realtidsdata – kan levere et så nøjagtigt billede som muligt.
Løsning af eventuelle konflikter, der måtte opstå fra informationer fra flere kilder, kræver en god beregningsmodel, der kan tildele de forskellige informationskilder en passende vægt.
Og de samlede data skal skildre en fysisk sandhed for beslutningstagerne – hvad enten de sidder foran et skrivebord i lufthavnens kontrolcentral, på et fly i nærheden eller er en del af en redningsaktion.
Opgaven med at kontrollere tilgængelige beviser for en eventuel intern fejl eller ekstern manipulation ville kræve, at niveauerne for netværkssikkerhed kommer op på et andet niveau.
Disse tre krav er grundlæggende, men hvis de kan overkommes, kan de måske give os en bedre mulighed for at bruge den teknologi, vi har i dag, til at skabe en mere sikker flytrafik i fremtiden.
Yijun Yu modtager støtte til sin forskning fra ERC, QNRF, EU, Microsoft, RealTelecom, og Huawei. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
