Hvad betyder det for os, at vi har så meget social kontakt igennem vores smartphones?
Afspejler vores brug af smartphone blot vores sociale netværk, eller udgør kontakt igennem smartphones en anden type social interaktion, der kan være skadelig og dermed have negative konsekvenser for vores trivsel?
Netop det har jeg undersøgt i min nylige ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet, hvor jeg har brugt et helt unikt datasæt til at svare på disse spørgsmål.
Mine resultater viser, at sociale interaktioner udført på smartphonen i høj grad afspejler sociale interaktioner, og at det at være meget aktiv på sin smartphone ikke nødvendigvis er relateret til lav trivsel. I hvert fald ikke blandt de studerende, der har deltaget i mit studie.
\ Læs mere
Digitale spor gør det muligt at undersøge smartphone-brug
Vi bruger smartphones døgnet rundt til at holde kontakt med familie, venner og øvrige netværk. Og de mange sociale interaktioner gennem smartphones efterlader digitale spor.
De digitale spor kan potentielt bruges til at give ny indsigt i menneskers sociale adfærd, fordi de indeholder detaljeret og objektiv information om, hvor ofte, hvornår, og hvordan vi interagerer med andre mennesker.
Denne detaljerede information om sociale interaktioner har hidtil været svær at få indsigt i ved hjælp af andre metoder som for eksempel selv-rapportering om sociale interaktioner og netværk i spørgeskemaer.
Er der forskel på digitalt samvær og ‘ægte’ samvær?
I forskningen har vi en diskussion om, hvorvidt sociale interaktioner udført på digitale medier blot afspejler vores sociale interaktioner ‘i virkelighedens verden’, eller om de også er med til at ændre måden, hvorpå vi har social kontakt (se for eksempel denne videnskabelige artikel).
Ved brug af smartphones har vi eksempelvis nu mulighed for at have social kontakt med høj frekvens, over lange distancer og med lang varighed, og vi indgår i sociale interaktioner på mange forskellige platforme som opkald, tekstbeskeder, e-mail, sociale medier, etc.
Og så har vi næsten altid vores smartphone tæt på os, så der er mulighed for at have social kontakt med andre mennesker døgnet rundt.
\ Læs mere
Fremmer smartphone-adfærd ensomhed?
Hvis smartphones ændrer selve måden, vi har social kontakt, er det muligt, at denne ændring kan have potentielt negative konsekvenser for trivsel og helbred.
Eksempelvis er det muligt, at det at indgå i sociale interaktioner igennem smartphones i højere grad erstatter ansigt-til-ansigt interaktioner, hvilket kan øge følelsen af ensomhed.
Ligeledes kan forventninger om konstant at være online både dag og nat føles som et pres, der kan føre til øgede niveauer af depressive symptomer og dårlig søvn.
Disse mulige negative konsekvenser er dog stadig kun på hypotese-stadiet. Der er endnu udført meget lidt forskning om de eventuelle helbredseffekter af social interaktion via smartphones (se f.eks. denne videnskabelige artikel).
Sådan undersøgte jeg smartphone-adfærd
Jeg fik min empiri fra et dataeksperiment, vi udførte blandt cirka 1.000 bachelor-studerende (78 procent mænd og 22 procent kvinder) på Danmarks Tekniske Universitet.
I eksperimentet fik deltagerne, på baggrund af et informeret samtykke, udleveret en smartphone, hvorpå en app var installeret, som i alle døgnets 24 timer registrerede sociale interaktioner udført med smartphonen igennem et år.
Deltagerne svarede også på spørgsmål om trivsel og helbred, og også på, hvordan de opfattede deres egne sociale relationer og sociale kontakt.

Resultater kan ikke overføres 1:1 til andre befolkningsgrupper
Ved at gøre brug af dette datasæt kunne jeg se, at den objektive måling af deltagernes sociale interaktion via smartphones i høj grad lignede den, som deltagerne selv rapporterede, når man spurgte dem.
For eksempel fandt jeg en stærk og konsistent sammenhæng mellem størrelsen på det netværk, som deltageren havde kontakt med igennem smartphones, og størrelsen på det netværk, som deltageren selv angav via spørgeskemaer.
Det skal understreges, at fordi resultaterne fra afhandlingen er udført på en udvalgt gruppe af universitetsstuderende, kan resultaterne ikke overføres 1:1 til andre befolkningsgrupper.
Mere smartphone betyder ikke mindre trivsel
Resultaterne viste overraskende, at et højt niveau af smartphone-interaktioner som opkald, tekstbeskeder og interaktioner på Facebook generelt ikke var forbundet med dårlig trivsel, men derimod faktisk var forbundet med et lavere niveau af ensomhed og depressive symptomer hos mændene.
Ensomhed blev målt med den meget anvendte ensomhedsskala the UCLA Loneliness scale. Skalaen går fra 1 til 60, hvor et højt tal indikerer et højere niveau af ensomhed.
Data viste, at deltagere, der i løbet af en måned kun havde kontakt med mellem 0-10 personer via opkald eller SMS, i gennemsnit scorede 20,6 på skalaen.
Derimod scorede deltagere, som havde kontakt til mere end 30 personer i løbet af en måned via opkald eller SMS, 15,7 på samme skala.
For kvinder viste et højt niveau af smartphone-interaktioner omvendt at være relateret til en stigning i ensomhed og depressive symptomer, muligvis fordi især kvinder er sensitive overfor krav fra et stort netværk.
Fordi kun 22 procent af deltagerne i undersøgelsen var kvinder, er resultaterne for kvinderne dog usikre.
Smartphone interaktioner om natten er forbundet med kort søvn
I ph.d’en var det muligt at isolere de smartphone-interaktioner, der udelukkende blev udført om natten, og som dermed potentielt var søvn-forstyrrende.
På den måde var det muligt at vise, at den natlige smartphone-aktivitet var høj i den undersøgte gruppe af unge voksne – 41 procent af deltagerne havde én eller flere nætter med mindre end 6 timers sammenhængende søvn på grund af forstyrrelse fra smartphone i en periode på 16 hverdage.
Ligeledes viste resultaterne, at det at have hyppige interaktioner i søvnperioden var relateret til at have en kortere søvnlængde, et højere BMI og til et dårligere selvrapporteret helbred. Dog var denne adfærd ikke relateret til andre målte helbreds-indikatorer.
… men ikke ensomhed og depression
Min phd-afhandling viste, at et højt niveau af smartphone-interaktioner generelt ikke var relateret til indikatorer på lav trivsel som ensomhed og depressive symptomer.
Dette skyldes sandsynligvis, at sociale interaktioner udført med smartphones i høj grad afspejler vores generelle sociale adfærd samt adgang til støtte i et socialt netværk, som har en positiv effekt på trivslen. Dog har vi brug for mere viden om kønsforskelle i disse effekter.
Derimod peger mine resultater på, at søvnforstyrrende smartphone-interaktioner, specifikt udført om natten, er forbundet med lavere trivsel.
Helbredseffekter af smartphoneinteraktioner er stadig et relativt nyt forskningsfelt.
Resultaterne fra min ph.d. peger på smartphone-interaktioner er relateret til trivsel på forskellig vis – overordnet er de gode for mændene i undersøgelsen, men udføres de om natten, gør de mere skade end gavn (se nogle af resultaterne fra afhandlingen her og her).
Da undersøgelsen er udført på en udvalgt gruppe af unge mennesker, er der stadig behov for at afdække mulige helbredskonsekvenser af smartphone-interaktioner mere repræsentativt.
Ph.d.-afhandlingen ‘Social relations, Smartphone Interactions, and Well-being in Young Adults’ blev forsvaret ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet d. 23. oktober 2018. En kopi af afhandlingen kan fås ved henvendelse til: nedi@sund.ku.dk
\ Kilder
- Nete Dissings profil (KU)
- ‘Measuring social integration and tie strength with smartphone and survey data’. PLOS One, 2018. DOI: 10.1371/journal.pone.0200678
- ‘Overnight smartphone use: A new public health challenge? A novel study design based on high-resolution smartphone data’. PLOS One, 2018. DOI: 10.1371/journal.pone.0204811
- ‘Social Relationships and Mortality Risk: A Meta-analytic Review’. PLOS One, 2010. DOI: 10.1371/journal.pmed.1000316
- ‘Mobile phone use and stress, sleep disturbances, and symptoms of depression among young adults – a prospective cohort study’. BMC Public Health, 2011. DOI: 10.1186/1471-2458-11-66
- ‘Inferring friendship network structure by using mobile phone data’. PNAS, 2009. DOI: 10.1073/pnas.0900282106