Dansk teknologi videoovervåger tusindvis af kvinders æg

Danske børn, som bliver født med hjælp fra kunstig befrugtning, bliver videoovervåget i den allertidligste fase af deres liv.

En danskudviklet udrugningsmaskine – en såkaldt inkubator – er nemlig udstyret med kameraer, som overvåger befrugtede æg i dagene før, de sættes op i kvindens livmoder.

Teknologien skal gøre lægerne bedre til at udvælge, hvilke æg der giver kvinderne størst chance for at blive gravide, og den danske inkubator er i løbet af få år blevet udbredt til hospitaler og fertilitetsklinikker over store dele af verden.

»Vi har 335 instrumenter kørende i 37 forskellige lande. I Danmark er der 17 fertilitetsklinikker, som bruger vores udstyr, og det svarer til de fleste klinikker i landet,« siger Niels Ramsing, som er forskningschef i Aarhus-firmaet Fertilitech, som står bag udrugningsmaskinen.

Han tilføjer, at indtil videre er der på verdensplan udført omkring 80.000 fertilitetsbehandlinger med den danske teknologi.

Mindre stress for æggene

Når en kvinde skal befrugtes kunstigt, bliver hun i første omgang hormonbehandlet, så hun producerer flere æg. Æggene bliver hentet ud af kvinden og befrugtet med sæd, og herefter lever de befrugtede æg deres første dage i inkubatoren.

Når lægerne skal udvælge hvilke æg, som skal sættes op i kvindens livmoder, har de hidtil vurderet æggenes kvalitet ved at pille dem ud af inkubatoren og studere dem under et mikroskop, fortæller læge Kirstine Kirkegaard, som benytter den danske inkubator til at forske i fertilitetsbehandling.

»Hidtil har man taget æggene ud af varmeskabet én gang om dagen og kigget på dem i mikroskopet. Men det giver for det første kun et øjebliksbillede af æggenes udvikling, og for det andet stresser det æggene, hver gang man flytter rundt på dem. Det vil man selvfølgelig gerne undgå,« siger Kirstine Kirkegaard, som er post doc ved Fertilitetsklinikken/Klinisk Institut på Aarhus Universitetshospital.

Med den danske inkubator kan man slippe for at flytte på æggene, idet systemet har indbyggede kameraer. Dermed bliver æggene fotograferet hver 10. eller hver 20. minut, og lægerne kan løbende følge med i, hvordan æggene udvikler og deler sig.

Frasorterer de dårlige æg

En af de fertilitetsklinikker, som bruger den aarhusianske inkubator, er Dansk Fertilitetsklinik på Frederiksberg. Her bruger lægerne overvågningen af æggene til at opdage, om nogle æg opfører sig unormalt, og dermed skal sorteres fra, fortæller klinikchef og læge Ursula Bentin-Ley.

»Vi får langt flere informationer om de enkelte æg med denne her inkubator. Nu kan vi pludselig opdage, hvis et æg opfører sig på en mærkelig måde og for eksempel deler sig direkte fra en celle til fire celler. I sådan et tilfælde ved vi, at der er meget lav sandsynlighed for, at ægget fører til en graviditet eller et barn. Så vi kan bruge det til at fravælge de æg, som det ikke kan betale sig at sætte op i kvindens livmoder,« siger Ursula Bentin-Ley, som er speciallæge i gynækologi og obstetrik.

Forældre ser video af deres barn som æg

For vordende forældre betyder den nye teknologi også, at de kan få lov at se optagelser af de allerførste stadier af det, som kan udvikle sig til at blive deres barn.

»De æg, vi ender med at sætte op i kvidens livmoder, har vi optagelserne af på en Ipad. Så kan vi vise forældrene, hvordan æggene har delt sig og ser ud, og det synes folk som regel er rigtig sjovt,« fortæller Ursula Bentin-Ley.

På Dansk Fertilitetsklinik kan de dog ikke se i statistikkerne, at der er kommet flere børn ud af, at de begyndte at bruge den nye teknologi i 2011.

»Vi er bedre klædt på til at vælge de æg, som har størst chance for at føre til en graviditet - simpelthen fordi vi har flere informationer omkring det enkelte æg. Men det er ikke det samme, som at det garanter, at vi får flere børn ud af det. Det er stadig mange andre faktorer som spiller ind – hvordan sættes ægget op, får kvinden en ufrivillig abort og så videre,« siger Ursula Bentin-Ley.

Stor 'hype' om teknologien i udlandet

Både i Danmark og udlandet er der også stor interesse i at bruge den nye danske teknologi som et redskab til forskning.

»En af fordelene er, at æggenes udvikling dokumenters digitalt. I stedet for at man kun at kigger i et gammeldags mikroskop, så ryger alle billeder af æggenes udvikling nu ind på en harddisk. Det giver en masse data, som man kan lave analyser og forskning på,« siger forskningschef ved Fertilitech, Niels Ramsing, og tilføjer:

»Vi kommer lige fra et møde i det amerikanske selskab for forskning i fertilitet – American Society of Reproductive Medicine. Her blev der præsenteret 44 forskellige videnskabelige indlæg, hvor forskerne havde brugt vores udstyr. Så det ser helt klart ud til, at der er stor interesse for at bruge det som redskab i forskningen,« siger Niels Ramsing.

På Aarhus Universitetshospital er fertilitetsforsker Kirstine Kirkegaard enig i hans vurdering.

»Denne her teknologi er helt klart en af de mest omtalte inden for vurdering af æg. Det har været enormt ’hypet’ i forskningskredse, fordi det er nyt og spædende, og fordi der er mange penge i det,« siger hun.

Stor usikkerhed om, hvordan de bedste æg udvælges

På trods af den store interesse for den danske inkubator, så påpeger Kirstine Kirkegaard, at der fortsat er stor usikkerhed om, hvordan man udvælger de bedst mulige æg ud fra billederne fra overvågningsudstyret.

»Der har været lavet en masse udenlandske studier, som har peget på nogle parametre i æggenes delingsmønstre, som skulle kunne forudsige æggenes chancer for at gøre kvinden gravid.«

»Men der har vores studie påvist, at man i hvert fald ikke kan bruge de parametre, som optræder inden for de første to dage af udviklingen, til at forudsige æggets chancer for at gøre kvinden gravid,« siger Kirstine Kirkegaard.

Forsker: Kan bruges til at frasortere unormale æg

Selvom Kirstine Kirkegaards forskning altså viser, at der ikke er fundet særlige kendetegn ved de mest optimale æg, så har hendes undersøgelser dog bekræftet, at æg, som deler sig på en unormal måde, giver meget ringe chance for en graviditet.

Mens man altså – indtil videre – ikke kan forudsige, hvilke af de ’normale’ æg, der giver bedst chance for en graviditet, så mener Kirstine Kirkegaard godt, at man kan udnytte teknologien til at frasortere ’unormale’ æg.

»De æg, som deler sig på en meget afvigende måde, gjorde slet ikke nogen kvinder gravide i vores studier. Så på den måde giver overvågningen en bedre mulighed for at finde og frasortere de afvigende æg.«

»Men når det gælder om at vælge mellem de æg, som deler sig normalt, så viser vores forskning, at der er rigtig mange forskellige parametre, som har betydning for æggene. Der findes nok ikke en universel model, hvor man kan sige, at ’denne her type æg, som opfører sig sådan her, giver de bedst mulige chancer for en graviditet,’« siger Kirstine Kirkegaard.

Masser af kunstige befrugtninger mislykkes

Kirstine Kirkegaard mener, at den store interesse for at finde de mest optimale æg, bunder i det faktum, at mange kunstige befrugtninger i dag mislykkes.

»Når man sætter et æg op i kvinden, er chancen for at hun bliver gravid faktisk ikke større end cirka 20 procent. Der er altså størst chance for, at behandlingen ikke lykkes.«

»Derfor sætter man ofte flere æg op i kvinden for at øge chancen for at hun bliver gravid. Men det øger samtidig risikoen for sygdomme og for at få tvillinger. En anden mulighed er at gentage behandlingen, men det er også belastende både fysisk og psykisk,« siger Kirstine Kirkegaard.

Dermed håber flere forskere altså på, at det nye overvågningsudstyr på sigt kan være med til at gøre fertilitetsbehandlingen mere effektiv.