Bakterier ‘spiser’ olie, og forskere vil sende bio-nedbrydeligt emballage på markedet

Vi starter ugens nyhedsopsamling med en smuttur til Grønland.

Her har et danskledet forskerhold nemlig vist, hvordan bakterier kan bruges til at nedbryde olieforurening på efterladte militæranlæg fra Den Kolde Krig, hvor olien er sivet ned i jorden og har forurenet landområder.

Det er DR, som har skrevet om de olieædende bakterier, der i første omgang har nedbrudt 82 procent af de skadelige stoffer i 5.000 ton forurenet jord.

»Det er gået hurtigere, end vi har regnet med. Vi har set en langt større vækst i naturlige bakterier, end vi havde forventet, når det blev varmt nok,« siger Jan H. Christensen, der er professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet og er en af forskerne bag projektet, til DR.

Professoren forklarer, at man typisk skiller sig af med olieforurenet jord ved at køre den væk. Men det er ikke en mulighed i Grønland, hvor man skal flyve jorden væk - og der er således behov for alternative metoder.

Forskerne planlægger nu at vende tilbage til pladsen, for at se om bakterierne har gjort kål på de sidste 18 procent, skriver DR.

Resultaterne kan findes i tidsskriftet Environmental Pollution.

Forskere vil sende nedbrydeligt emballage på markedet

Vi iler videre til University of Cambridge, hvor et forskerhold har lavet et bio-nedbrydeligt materiale, som de på sigt forventer kan erstatte noget af al den engangsplast, der for eksempel går til brugen af vasketabletter.

Det skriver University of Cambridge i en pressemeddelelse.

Forskerne har fundet inspiration i de strukturer, der findes i spindelvæv fra edderkopper, og i grove træk efterlignet dem - blot med proteiner fra naturens side. Det nye materiale kan derfor - ifølge universitet - komposteres i hjemmet, og derudover kan materialet nedbrydes i naturlige miljøer.

Forskerne bag er allerede i fuld sving med at kommercialisere forskningen via et spin-out-firma fra University of Cambridge, der udvikler erstatninger til engangsplastik og mikroplast.

Virksomheden vil introducere en række poser til engangsbrug og senere på året kapsler til hverdagsprodukter som opvaskemaskintabletter og vaskemiddel.

Det nye resultater kan findes i tidsskriftet Nature Communications.

Tang er rig på næringsstoffer

Den tang, der vokser i Grønland, er en proteinrig og bæredygtig fødevarekilde, som vil kunne erstatte op mod 20 procent af landets import af grøntsager.

Det indikerer resultaterne i et nyt studie fra DTU, der har undersøgt indholdet af 10 forskellige grønlandske tangarter, for at vurdere om det er sundt at spise dem.

Ifølge forskerne bag ligger tang - rent ernæringsmæssigt - ikke langt fra flere forskellige grøntager og har været en fast del af den almindelige grønlandske kost, skriver universitet.

Men i de senere år har tang måttet vige pladsen til fordel for impoterede grøntsager, til trods for tang faktisk er spækket med sunde næringsstoffer som calcium, magnesium, jern og omega-3.

Overordnet set vurderer førsteforfatter Katharina Johanna Kreissig, at grønlandsk tang potentielt set vil kunne erstatte 5-20 procent af Grønlands import af grøntsager, eksempelvis som erstatning for frossen spinat eller asiatisk tangsalat.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at storbladede tangarter har et generelt højt jodindhold, og for at undgå et problematisk højt indtag af jod, vil det være nødvendigt at forarbejde disse tangarter, så jodindholdet reduceres, skriver DTU.

Nyt projekt skal bane vejen for fremtidens konservering

Endestationen for ugens opsamling bliver Aarhus Universitet, hvor lektor Clarissa Schwab netop har modtaget en bevilling på 10 millioner kroner til at gøre konserveringen - altså bevaringen - af fødevarer mere bæredygtig, skriver universitet i en pressemeddelelse.

En af omdrejningspunkterne er at se på naturlige konserveringsmetoder, således at der ikke skal tilsættes kemi i processen.

»På verdensplan går cirka 30 procent af producerede fødevarer tabt, og den største årsag til det er bakterier og svampe, der fordærver maden,« siger Clarissa Schwab Lektor fra Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet.

Formålet med projektet er at udvikle et proof-of-concept på et biokonserverings-system, der på den lange bane kan styrke fødevaresikkerheden og nedbringe madspild, lyder det fra Aarhus Universitet.