AI kommer til at tage dit job.
Sådan lyder advarslen igen og igen, både fra techmoguler som Bill Gates og Elon Musk, i politiske debatter på TV 2, men også i forskning, som især peger på forandringer for vidensarbejde.
Teknologi baseret på kunstig intelligens gør flere arbejdsopgaver overflødige. Men det betyder næppe, at færre danskere har et job i fremtiden.
Det siger flere forskere til Videnskab.dk.
»Bare fordi vi har opfundet kaffeautomaten, betyder det jo heller ikke, at vi har fået en masse arbejdsløse baristaer,« siger Jens Ulrik Hansen, lektor ved Roskilde Universitet, som underviser i forsvarlig brug af AI.
Louise Karlskov Skyggebjerg, historiker og adjunkt ved Copenhagen Business School (CBS), siger sådan her om sine studier på området:
»Intet sted i historien ser vi tegn på, at behovet for at arbejde forsvinder med teknologiske nybrud.«
»Der opstår nye job, som tilpasser sig de nye tider.«
ChatGPT blev lanceret i 2022, og arbejdsløsheden var i januar 2026 historisk lav med tre procent af danskerne uden et job. Arbejdet forandrer sig - det forsvinder ikke, siger dem, Videnskab.dk har talt med.
Her er fem jobtyper, som de fremhæver som eksempler på dén udvikling:
1. Medarbejdere ved kassen
Den klassiske kassemedarbejder er godt på vej til at forsvinde for at blive erstattet af udbringning og supermarkeder uden personale.
Men selv den mest automatiserede butik kræver menneskelig support.
Det viser historien om de omkring 1.000 indiske medarbejdere, som angiveligt er ansat til at fjernbetjene Amazons ‘Just Walk Out’-butikker i USA.
Andre nye job handler om at rette de mange fejl, som kunstig intelligens-teknologier er skyld i, fremhæver Jens Ulrik Hansen og peger på en forskerartikel om fænomenet.
2. Taxachaufføren
Selvkørende biler testes allerede som taxaer i flere amerikanske byer. Men som lektor Jens Ulrik Hansen påpeger, skal robotterne stadig overvåges af mennesker.
Det viser en historie om de operatører, der styrer robottaxaer fra et kontrolrum. Et rum, der i øvrigt også består af nye typer specialister i trafiksikkerhed og regulering.
»Der sidder en masse folk, som overvåger de nye teknologier og laver en masse ting, som er svære at få øje på. Men de er der.«
3. Telefonisten
Telefonisten var engang det uundværlige bindeled i al telefonisk kommunikation, indtil den rolle forsvandt med digitaliseringen i løbet af 1900-tallet.
Siden da er der kommet nye ingeniører og it-teknikere til, som bygger og vedligeholder alt fra fibernet til sattellitkommunikation.
»For den enkelte kan udviklingen selvfølgelig godt ende ud i arbejdsløshed,« siger Louise Karlskov Skyggebjerg.
»Men på samfundsplan er der gennem historien altid blevet skabt nye typer job.«
4. Typografen
Før computerens indtog skulle enhver trykt tekst sættes manuelt - bogstav for bogstav - af en typograf.
Men udviklingen førte ikke til højere arbejdsløshed i Danmark. I stedet levede behovet for mennesker med sans for tekst og visuel kommunikation videre i nye roller.
Som Jens Ulrik Hansen påpeger, er hans arbejde på universitetet heller ikke blevet lettere, bare fordi han og de studerende nu får hjælp af kunstig intelligens.
»Mit job har allerede forandret sig,« siger han.
»Jeg bruger for eksempel rigtig meget tid på at gentænke, hvad det vil sige at lære noget - og hvordan vi måler, at de studerende har lært noget.«
5. Havnearbejderen
I 1960'erne kom containerne og kranerne til havnen og fik antallet af havnearbejdere til at styrtdykke.
Senere opstod nye specialer:
Teknikere, der vedligeholder de automatiserede systemer.
Logistikkoordinatorer og dataanalytikere, der optimerer havnenes drift.
Kommerciel interesse bag AI-hype
Der er selvfølgelig historien om oversætterne, som mister deres job til kunstig intelligens.
Eller grafikerne og fotograferne, som lige nu forsvinder fra mediebranchen.
Det er det, der ofte får fokus i debatten om AI: et forestående tab af arbejdspladser.
Som en TV2-vært formulerede et spørgsmål under en politisk debat i marts 2026:
»Hvad katten gør vi, når AI - måske, måske endda formentlig - kommer til at gøre en hel masse danskere arbejdsløse?«
Jens Ulrik Hansen kalder den slags forudsigelser for »ren spekulation« - og han er ikke i tvivl om, hvem der har noget at vinde på det:
»De, der prøver at sælge de her teknologier, vil selvfølgelig gerne tale teknologiernes evner op,« siger han.
»Men indtil videre er der bare ikke særlig meget, der tyder på, at de får ret.«
En AI-boble med få fyrede
Mange er ligefrem begyndt at tale om en ‘AI-boble’ - noget, som Louise Karlskov Skyggebjerg også fremhæver.
Hun ser nemlig lignende tegn på ‘hype’ af nye teknologier gennem historien, og af samme grund er hun »lidt irriteret« over den nuværende debat om AI, som hun mener er for unuanceret.
Støvsugeren blev også oversolgt med et løfte om en tidsbesparelse for især kvinder, siger hun og fremhæver bogen ‘More Work for Mother’ om netop dette paradoks.
»Der bliver sagt, at nu ændrer verden sig hurtigere end nogensinde før, og derfor kommer en masse danskere snart til at stå uden et arbejde.«
»Men det har vi altså sagt løbende i over 100 år - uden at det nogensinde er sket.«
Til både DR og Weekendavisen har andre forskere sagt noget lignende.
I sidstnævnte artikel kan man læse om en britisk undersøgelse, som afviser idéen om massefyringer.
Tallene viser, at blot fire procent af de virksomheder, der bruger AI, reducerer antallet af medarbejdere på grund af AI.
