Blockchain, som er teknologien bag bitcoins, bliver af nogle hyldet som en revolution, der i den grad udfordrer vores ellers (gode?) gamle banksystem.
Men hvad går blockchainteknologien egentlig ud på? Og er den kommet for at blive?
Det diskuterer to forskere og journalist Eskild Heinemeier fra Videnskab.dk blandt andet i ugens podcast:
»Ved blockchain er der en hype, der gør, at folk bider på, selvom de ikke rigtig ved, hvad det er,« siger Peter Sestoft, der er professor og institutleder på Computer Science på IT Universitetet blandt andet i podcasten, som gør dig klogere på det forvirrende begreb.
Vanen tro, får du, udover en spændende indføring i den nyeste teknologi bag digital valuta, også et overblik over ugens vigtigste historier på Videnskab.dk: