Ny teknologi skal give dig følelsen af at kramme dine venner via computeren
Et nyt forskningsprojekt vil udvikle en teknologi, der digitalt - via ultralydsbølger - kan tilfredsstille vores behov for social berøring.

Et forskningsprojekt med dansk deltagelse vil blandt andet bruge kunstig intelligens til at simulere berøring. (Billede: Touchless AI)

Et forskningsprojekt med dansk deltagelse vil blandt andet bruge kunstig intelligens til at simulere berøring. (Billede: Touchless AI)

Kan du forestille dig at kramme dine venner over et videoopkald på computeren eller mobilen?

Det bliver måske til virkelighed i fremtiden, hvis vi igen - som under coronapandemien - bliver bedt om at holde afstand til hinanden.

Et nyt forskningsprojekt er nemlig gået i gang med at udvikle en teknologi, der kan give os oplevelsen af at blive krammet og kærtegnet, selvom vi ikke er fysisk sammen med andre mennesker.

Det forklarer Joanna Bergström, adjunkt på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, der er en del af det europæiske forskningsprojekt.

»Det, du vil kunne mærke, er ultralydsbølger, som din computer eller telefon sender ud mod din hud. Gennem disse ultralydsbølger kan vi skabe ret komplekse og forskelligartede fornemmelser af berøring,« siger Joanna Bergström.

Under coronapandemien har mange af os måske opdaget, hvor meget det faktisk betyder at være tæt på vores kære. At kunne give dem et kram eller et kys. Eller bare at stå til en koncert ved siden af fremmede mennesker eller give en high five til vores ven.

Ny teknologi på vej

Bliver vi i fremtiden ramt af endnu en pandemi, eller hvis vi af andre grunde ikke kan være fysisk sammen med vores familie, venner og kolleger, vil en ny teknologi, en såkaldt haptisk teknologi, der er under udvikling, sørge for at tilfredsstille vores berøringsbehov.

Haptisk teknologi har længe været brugt i gaming- og underholdningsindustrien til at give en følelse af berøring og bevægelse. Den bliver også brugt i uddannelsesmæssig sammenhæng, for eksempel i flysimulatorer til piloter eller i sundhedsvæsenet, hvor der ikke altid er brug for mennesker til at teste færdigheder på.

Forskningsprojektet TOUCHLESS, der startede i januar i år, varer fire år og tager den kunstige berøring til et nyt niveau.

»Den her teknologi eksisterer kun i en begrænset form i dag til at skabe det, vi kalder funktionel berøring. At du kan trykke på knapper 'i luften' fremfor en fysisk knap for eksempel. Med TOUCHLESS-projektet er vi interesserede i at udvikle en social berøring og samtidig undersøge, hvilke typer af berøring der er mulige at genskabe,« siger Joanna Bergström.

Forskerne samarbejder blandt andre med firmaet Ultraleap, der illustrerer nogle af mulighederne med ultralyd og berøringsløs haptisk teknologi i denne video:

Haptisk teknologi med ultralyd giver mulighed for at betjene ting og en følelse af berøring - uden rent faktisk at røre ved dem. (Video: Ultraleap)

Internationalt samarbejde

Projektet TOUCHLESS er et samarbejde mellem forskere fra University College London, Københavns Universitet og Public University of Navarre samt techvirksomhederne Ultraleap, SoftServe og Crowdhelix og er støttet af EU.

Vigtigt forskningsprojekt 

Det er et »vigtigt forskningsprojekt«, mener Martin Mose Bentzen, der forsker ved Danmarks Tekniske Universitet, og som ikke er involveret i projektet.

»Selvom det er et teknisk fix på en udfordring, der også kræver andre løsninger, så er det vigtigt, for det er noget, AI (kunstig intelligens, red.) ikke kan i øjeblikket. Den teknologi, vi interagerer med, er meget visuel. Vi kigger på ting. Vi lytter. Men vi bliver ikke rørt særlig tit. Det er en del af VR (virtual reality, red.), at det udvikler sig i den retning,« siger Martin Mose Bentzen, lektor ved Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi på DTU.

Men selvom han er positiv over for forskningsprojektet, er han en smule skeptisk over for den del, der handler om coronapandemien.

»Jeg kan godt se rationalet for projektet, men jeg synes, at begrundelsen i forhold til pandemien er lidt kontekstuel, lidt populistisk, på en måde. Coronapandemien er jo en isoleret hændelse, og om et år er det måske ikke relevant længere. Men der kan stadig være et behov for det her,« siger han.

Etiske overvejelser

Men er der ikke en risiko for, at teknologien bliver misbrugt?

»Jo,« siger Joanna Bergström.

Derfor er det også afgørende at udvikle en løsning, så brugerne selv kan styre, om de vil føle berøring eller ej.

»Brugerne skal naturligvis selv kunne være herre over deres egne grænser - både i forhold til at give og modtage berøring. Det er vigtigt, at brugerne selv styrer, hvem, hvor og hvordan en berøring sker, selv når det sker digitalt. Det er en vigtig etisk overvejelse, og derfor har vi arbejdsgrupper på tværs af projektets konsortium til at addressere de etiske spørgsmål,« forklarer Joanna Bergström.

Ifølge Martin Mose Bentzen er det positivt, at forskningsgruppen allerede tager højde for det etiske aspekt af teknologien. Men han er lidt nervøs for, hvad langtidsvirkningerne af en ny teknologi kan være i forhold til, hvis man interagerer med kunstig intelligens i årevis.

»Hvad vil konsekvenserne være af det? Er det etisk korrekt at prøve at rekreere en person, en kunstig person, du får følelser for? Og som, du oplever, giver dig et knus? Der kan være nogle lidt farlige etiske aspekter i forhold til, at man bliver for tæt knyttet til noget, der er kunstigt, simuleret,« siger han, men slår så fast:

»Det handler bare om at kende rammerne, så man ikke tror, det skal erstatte forhold til rigtige mennesker.«

Selvom studiet har sine udfordringer og bekymringer, fordi uønsket berøring kan være uhyggelig og foruroligende, er Irina Shklovski, professor i datalogi ved Københavns Universitet, dog ikke lige så bekymret.

»Berøring er ikke udelukkende mekanisk. Det er en fuldstændig legemliggjort oplevelse, og dermed vil kontekst og individuelle forskelle have meget at gøre med, hvordan forskellige berøringsformer fortolkes, om nogle berøringstyper kan opfattes som behagelige eller foruroligende,« siger hun.

»Men jeg tror ikke, der er store etiske bekymringer med dette projekt, hvis det fokuserer på virkelig at forstå, hvad der er mulighederne og grænserne for berøringsteknologier i sociale interaktioner og erkender de udfordringer, de kan være ved at bruge haptik i sociale situationer.«

Prototyper senere på året

Senere på året vil Joanna Bergström sammen med de andre forskere vise, hvad de indtil nu er kommet frem til i demonstrationer og prototyper på tværs af forskellige projekter.

»For eksempel vil vi vise, hvordan den berøringsløse berøring kan blive brugt i handel på internettet - for eksempel ved at føle produkterne, inden en vare bliver købt,« siger hun. 

Og når teknologien er færdigudviklet, vil den kunne forbedre virtuelle sociale interaktioner radikalt ifølge forskerne. I en global verden, hvor mange mennesker samarbejder digitalt på tværs af landegrænser eller bosætter sig i andre lande end deres hjemland, vil berøringsteknologien forbinde os i højere grad end de videochatprogrammer, vi kender i dag, mener Joanna Bergström.

»Mange af os interagerer med andre meget langt væk - eller i disse dage selv inden for en kort afstand - digitalt. Derfor vil den her teknologi komme os alle til gode.«

Det er et ambitiøst forskningsprojekt, mener Martin Mose Bentzen.

»Det tekniske i det er svært. De vil gerne rekreere ægte sociale oplevelser, og de vil gerne give en oplevelse af, at man står over for en anden person, selvom man ikke gør. Det bliver svært, tror jeg. Og hvis de også vil til at bruge AI til at lave en kunstig intelligens-person, der giver dig et knus eller hånden, og få det til føles rigtigt, så bliver det meget svært,« siger han og tilføjer:

»Ambitionsniveauet er højt.«

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.