Fremtidens angstbehandling foregår i virtual reality

Lider du af angst for slanger, højder, flyveture eller eksamensbordet, skal du måske overveje en tur i virtual reality.

Nu kan du nemlig møde din angst i en kunstig og kontrolleret verden, inden du skal udfordre den i det virkelige liv.

Virtual reality udfylder hullet imellem at tale om problemerne og at handle på dem i virkeligheden.

Psykologien har dermed fået et ny redskab i angstbehandlingen, og forskningsresultaterne ser særdeles lovende ud.

\ Læs mere

Sådan kan man bruge virtual reality til smertelindring

Hvad er virtual reality?

Virtual reality er en computer-genereret simulation af den virkelige verden. Ved at påføre dig en brille og et sæt høretelefoner, kan sanserne snydes til at tro, at du befinder dig i dette kunstige rum.

Rummet er tredimensionelt og interaktivt. Du kan altså bevæge dig rundt i rummet i takt med, at du kigger fra side til side, op eller ned eller begynder at gå.

Fra din smartphone, der placeres i brillen, kan du selv vælge det rum eller univers, du vil besøge. Du kan komme på tur rundt i verdens hovedstæder, flyve over islandske gejsere, tage en tur i tivoli eller træde ind i en gyserfilm.

Mulighederne er uendelige i den kunstige verden, som enten skabes ved grafik og animationer eller gennem et 360 graders kamera, der filmer den virkelige verden.

Igennem de sidste to årtier har virtual reality udviklet sig til et terapeutisk redskab i behandling af psykiske sygdomme. Især inden for angstbehandling kan et kunstigt univers bruges til gradvist at konfrontere patienterne med de situationer, de frygter så meget, at det hæmmer deres liv.

\ Læs mere

Virtual reality gør nye læger markant bedre

Social angst kan være invaliderende

Social angst optræder i Europa hos 7-13 procent, hvilket gør det til den tredjehyppigste psykiske lidelse efter depression og misbrug. Social angst er kendetegnet ved en overdreven frygt og skamfølelse i sociale situationer, hvor man kan blive bedømt af andre.

Mennesker, der er ramt af social angst, har en udtalt tendens til at tolke andre menneskers ansigtsudtryk og udsagn som truende, nedladende eller fordømmende.

De er eksperter i at finde beviser på, at andre opfatter dem som kedelige, pinlige eller irriterende. Dermed bekræftes opfattelsen af sociale situationer som skræmmende, hvilket fastholder lidelsen.

Hvis social angst ikke bliver behandlet, kan det udvikle sig til en kronisk lidelse, der ødelægger det daglige funktionsniveau og livskvaliteten.

Studier viser, at kun en tredjedel søger behandling for deres lidelse, fordi de er flove over deres problemer. Samtidig ser det ud til, at behandling for social angst er mindre succesfuld sammenlignet med andre angstlidelser, og op til 40 procent får tilbagefald.

\ Læs mere

Seks ud af 10 universitetsstuderende lider af matematik-angst

Eksponeringsterapi er en virksom metode til at reducere og overvinde angst. Eksponering betyder, at du udsætter dig for de genstande eller situationer, der udløser din angst.

Når du konfronterer din angst i et trygt rum uden at blive skadet, vil hjernen gradvist indlære, at situationen er ufarlig, og angstresponset vil slukkes.

Nogle situationer er lette at genskabe, mens andre er både vanskelige og dyre. Således kan du ret let arbejde med din edderkoppefobi ved gradvist at se på, røre og holde edderkopper i stigende størrelser og hårpragt.

Edderkopper er tilgængelige for de fleste. Derimod er flyskræk, brofobi og social angst mere komplicerede og dyrere at genskabe i et terapeutisk rum.

Eksponering i virtual reality

Her kommer virtual reality på banen som en nem og billig løsning. I stedet for at tage til lufthavnen og sætte patienten ind i et fly, kan man tage lufthavnen ind i terapeutens rum og her udfordre angsten sammen.

Dette gælder også for social angst. Det er vanskeligt for terapeuten gradvist at udfordre patientens angst for indkøb, togture og eksamener. Ofte vil patienten selv skulle opsøge de frygtede sociale situationer og bagefter mundtligt evaluere eksponeringen med terapeuten ud fra subjektive betragtninger.

Men i det virtuelle rum kan man genskabe et socialt miljø, der i stigende grad involverer menneskelig interaktion: Mennesker der kigger på én, går forbi én, taler til én, smiler til én, ignorerer én eller vrisser.

I virtual reality kan man systematisk, kontrolleret og trygt udfordre og aflære angsten sammen med sin behandler. Øvelsen kan let afbrydes, hvis patienten får det for dårligt, og den kan stige i sværhedsgrad, når patienten er klar til progression.

\ Læs mere

Dårlige sociale færdigheder øger risikoen for angst hos små børn

Virker den kunstige verden troværdig?

’Immersiveness’ henleder til den troværdighed eller fordybelsesgrad, som den kunstige verden skaber.

Kort sagt: Virker den virtuelle verden overbevisende? Jo større grad af immersion, jo mere vil patienten opleve at være tilstede i den kunstige verden. Og jo større overførbarhed vil der være til det virkelige liv.

I virtual reality kan man skabe en komplet verden af synsindtryk og lyde, men også i begyndende omfang lugte og kropslig interaktion med den kunstige verden. Hjernen accepterer overraskende hurtigt den kunstige verden og begynder at interagere med den ved at placere sig, orientere sig og forberede sig på at reagere.

I behandlingen af social angst har man skabt troværdige og virkelighedsnære scener, der er bygget op omkring social interaktion: Smalltalk med fremmede, jobsamtaler, taler ved familiefester, middage på restauranter, blind dates og reklamationer af en vare i en butik.

Det er klassiske skrækscenarier for patienten med social angst. Jo mere indlevelse i situationen, jo bedre effekt af eksponeringen, fordi angstresponset bliver aktiveret og dermed bliver muligt at bearbejde med terapeuten.

Hvor godt virker virtual reality på angst?

Virtual reality er blevet afprøvet i en række kliniske forsøg og har vist sig at være lige så effektivt som traditionel evidensbaseret angstbehandling. Samtidig ser det ud til, at der er et mindre frafald undervejs i behandlingen og færre tilbagefald.

• Et studie fra Canada med 59 voksne diagnosticeret med social angst fandt, at eksponering i virtual reality var mere effektivt, praktisk og billigere end traditionel eksponeringsterapi. Faktisk oplevede hele 76,5 procent, at behandlingen mindskede deres symptomer, og denne effekt varede ved efter seks måneder.
• I gruppen, der fik eksponering i det virkelige liv, oplevede 68,3 procent en bedring, imens 30 procent i ventelistegruppen fik det bedre. Studiet viste, at det er vigtigt for patienterne, at der under øvelserne var kontakt til terapeuten, som kunne guide og støtte.
• En meta-analyse fra 2015 sammenfattede resultaterne af 14 fobi-studier og konkluderede, at patienterne efter et behandlingsforløb baseret på virtual reality, i højere grad var i stand til at kunne flyve, holde en edderkop eller bestige højder. Analysen så ikke på social angst. Eksponeringerne i den kunstige verden fungerede lige så godt som i den virkelige verden, og resultaterne kunne overføres til patienternes virkelige liv.
• En meta-analyse fra 2016 med specifict fokus på social angst viste, at eksponering i virtual reality førte til et fald i angst-symptomerne. Sammenlignet med klassisk eksponeringsterapi var der ingen forskel, mens effekten var stor sammenlignet med patienter på venteliste.

Da personer med social angst kan have svært ved at møde frem til traditionel behandling, fordi angsten hæmmer dem i at komme ud af døren, er virtual reality et alternativ med stort potentiale.

\ Læs mere

Mindfulness hjælper mod angst og depression

Udfordringer ved en computerskabt virkelighed

Virtual reality er i psykologien stadig ung og under udvikling. Den grafiske kvalitet kan være svingende, teknikken kan drille og nogle programmer er for forsimplede i forhold til de komplekse dynamikker i menneskelig interaktion.

Når det bruges i angstbehandling, skal man være opmærksom på, at den virtuelle verden ikke er skræddersyet til det enkelte individ, men er udviklet til en gruppe af mennesker, der lider af den samme sygdom.

Eksempelvis er det ikke alle med social fobi, der er angste for at handle eller holde tale. Så det kræver en række af programmer og scener at tilpasse behandlingen til den enkelte patient.

Det er ikke nok at afspille en shoppetur på Strøget, hvis det er eksamensbordet, der udgør den største fare. Der arbejdes på at skabe individuelt tilpassede programmer, så behandlingen er målrettet den enkeltes problematik.

Når vi taler om udfordringer ved virtuelle tredimensionelle verdener, må vi også medtænke ’cybersickness’, der refererer til den ‘køresyge’, man kan opleve efter blot få minutter i virtual reality.

Cybersickness kan opstå, når øjnene præsenteres for en virkelighed, der ikke matcher balancecentret inde i øret. Øjnene fortæller hjernen, at du bevæger dig, mens øret siger, at du står stille. Det kan resultere i kvalme og svimmelhed og vil ofte føre til, at brillen må afmonteres, så hjernens forvirring afhjælpes.

Nogle mennesker er meget sensitive over for de uensartede sanseindtryk og vil kun kunne klare at være til stede i scener, der er ret stillestående, eksempelvis samtalen omkring frokostbordet med kollegerne.

Derimod kan en tur i et shoppingcenter blive en kvalm affære, hvis du fysisk sidder stille på en stol, imens du virtuelt bevæger dig rundt i butikkerne.

Sved kan afsløre niveauet af angst

Der udvikles hele tiden bedre og billigere teknologi, som gør virtual reality endnu mere virkelig og immersive (troværdig). Der arbejdes også med at integrere elementer fra spilverdenen, der kan øge motivationen, fordi det handler om at score point eller klare baner, der forbindes med ros, sejre og positive oplevelser.

En ny udvikling er koblingen til fysiologisk respons, der kan måles gennem et ur, der fortæller, om pulsen og svedsekretionen stiger eller falder.

Målt under en eksponeringsøvelse kan disse data bruges til at vurdere, om øvelsen skal afbrydes, hvis puls og sved når et kritisk niveau.

\ Læs mere

Kan man få traumer af virtual reality?

Kan man helbrede sig selv med virtual reality?

Nogle programmer udvikles med en funktion, hvor hjælpsomme sætninger popper op, hvis patienten går i stå i en svær samtale: ‘Du klarer det godt. Træk vejret roligt og fortsæt med at være i situationen. Du er næsten i mål. Godt gået.’

Med disse mange funktioner, er det ikke utænkeligt, at man i fremtiden kan behandle sig selv hjemme i stuen med brillen, høretelefonerne og armbåndsuret monteret.

Så fortæller din puls, hvor angst du er, og programmet roser dig for dine flotte præstationer, imens du opnår ‘high score’.

Og vupti, en dag står du i køen i supermarkedet uden at bekymre dig om, om de andre synes, at du står i vejen.