En helt ny kamerateknologi skal sikre, at de tonsvis af plastaffald, der havner på sorteringsanlæggene, bliver sorteret mere præcist. 

Det er nemlig ikke helt nemt at se forskel på de mange forskellige plasttyper med det blotte øje. Og det er praktisk talt umuligt at se, hvordan plastaffaldet rent kemisk er sammensat, til trods for at det er afgørende for genanvendelsen.

Derfor satte forskere fra Aarhus Universitet sig for - i samarbejde med industrien - at udvikle en fintunet maskine, der kan kende forskel på de 12 mest almindelige forskellige plasttyper.

Forskerne har koblet kamerateknologien sammen med maskinlæring, der ved hjælp af kunstig intelligens hjælper med at analysere og kategorisere plasttypen, når affaldet kommer rullende på transportbåndet - og voila!

Herefter kan plastikken sorteres i de forskellige plasttyper.

»Vi har lagt den brik, der sikrer, at vi kan sortere plastikken langt mere præcist, så det ikke blot sker på baggrund af farve eller facon. Jeg har ikke set en teknologi i Danmark, der kan se forskel på så mange forskellige plastiktyper, og teknologien kan få stor betydning for vores plastsortering,« vurderer lektor Mogens Hinge fra Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet.

»Det kræver blandt andet et hyperspektralt kamera, som kan registrere langt flere forskellige bølgelængder end eksempelvis det menneskelige øje. På den måde kan vi kategorisere plastaffald efter dets præcise, kemiske egenskaber og opdele plastaffaldet i fraktioner, der er mere anvendelige,« fortsætter lektor Mogens Hinge, der er en af arkitekterne bag teknologien og leder på projektet.

Resultaterne er netop blevet fremlagt i  det videnskabelige tidsskrift Vibrational Spectroscopy.

Kan ikke bare kyle det i én bunke

Måske tænker du, hvorfor vi ikke bare kan kyle vores plastik sammen i en stor pærevælling og lave produkter ud af det?

Det er der faktisk en rigtig god grund til. Til trods for, at det kan være svært at se med det blotte øje, er plastik ikke bare ét materiale, men et sammensurium af flere materialer bestående af forskellige kemiske forbindelser.

Noget plast er velegnet til genanvendelse, mens andet plast er umådelig svært at genanvende af samme kvalitet.

For eksempel er colaflasker lavet af plast, der går under navnet PET, og det smelter ved omkring 250-260 grader.

Ser man på tupperware, er det lavet af blandt andet polyethylene, der smelter ved omkring 120-140 grader. Bliver der fyret op under polyethylene med 260 grader, bliver materialet simpelthen brændt, og det er svært at genanvende til noget brugbart.

»Plast kan forskellige ting, og vi bruger det til en række forskellige ting. Men når vi indsamler det, får vi det hele i en stor pærevælling. Det er derfor vigtigt, at vi får dem sorteret - for de forskellige plastfraktioner er mindre genanvendelige, hvis det er blandet sammen,« forklarer Mogens Hinge

Skal plastik genanvendes i industrien, kræver det, at renheden kommer op på mindst 96 procent alt efter polymertype (hvilke kemiske byggesten den består af).

Derfor er det nødvendigt, at plastikken skal finsorteres på baggrund af plastens kemiske sammensætning.

Kamerateknologien står i mindre skala på Aarhus Universitet. I 2022 skal maskinen stå sin prøve i industrien, så det er muligt at sortere plastaffald efter dens kemiske sammensætning. (Foto: Aarhus Universitet)

Fritager os ikke fra at sortere affald

Den nye sorteringsmetode er et vigtigt skridt i den rigtige retning mod et mere cirkulært og lukket genanvendelsessystem, lyder det fra professor Thomas Fruergaard Astrup fra Institut for Vand og Miljøteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Han påpeger, at det ikke fritager os fra at sortere vores affald i husstanden eller skrue ned for vores forbrug af plast.

Men når plastaffaldet lander på sorteringsanlægget, kan kamerateknologien få en vigtig betydning.

»Det er vigtigt, at vi får skilt forskellige typer af plast ad, og det er en af de ting, der er behov for. Når forskellige typer af plast bliver blandet sammen, er der nemlig grænser for, hvor meget - og hvad - man kan bruge det til,« uddyber Thomas Fruergaard Astrup.

»Så jo mere effektivt, man kan få det adskilt i nogle enheder, der har de samme egenskaber, jo bedre kan man genanvende det, og derfor er det også en spændende teknologi,« fortsætter professoren. 

I den bedste af alle verdener skulle vi gerne have et lukket, cirkulært kredsløb, hvor affaldsmaterialerne til syvende og sidst forbliver af samme kvalitet som de oprindelige.

Ellers ender vi blot med det, der kaldes 'downcycling', hvor vi konstant skal bruge nye råstoffer, fordi plastaffaldet ender som plastprodukter af dårligere kvalitet.

Skal stå sin prøve i 2022

Et af de afgørende punkter for Mogens Hinge og hans kolleger var at skabe et produkt, der kan bruges direkte i industrien.

»Vi har lagt det bånd på vores arbejde kun at bruge industrielt tilgængelige dele, fordi vi udvikler det her, så vi får sorteret mere plastik ude i industrien, og det har været en vigtig del af projektet,« uddyber lektoren.

Derfor er kameraet også en hyldevare, som de fleste kan købe og koble på forskernes software, så alle i princippet kan sortere plast på et transportbånd.

Projektet har været lidt over et år undervejs, og lige nu står rullebåndet i pilotskala på Aarhus Universitet. Det er planen, at det skal stå sin prøve i virkeligheden allerede i år hos PLASTIX og Dansk Affaldsminimering.

Og teknologien vækker begejstring hos de industrier, som sorterer plastaffaldet.

»Den teknologi, vi har udviklet her i samarbejde med universitetet, er intet mindre end et gennembrud for vores muligheder for at genanvende plastik. Vi ser frem til at installere teknologien i vores proceshal og for alvor begynde den lange rejse mod 100 procent udnyttelse af affaldsplast,« siger Hans Axel Kristensen, CEO for PLASTIX, i en pressemeddelelse.