ASIM er i rummet! Se eller gense opsendelsen af Danmarks største rumprojekt
Opsendelsen af det største danske rumprojekt til dato gik som smurt. Se de afgørende sekunder i videoen herunder.

Se den succesfulde opsendelse 19 minutter og 50 sekunder inde i videoen (Video: SpaceX)

Se den succesfulde opsendelse 19 minutter og 50 sekunder inde i videoen (Video: SpaceX)

Opdatering kl. 22.51 2. april 2018: Opsendelsen af SpaceX-raketten med ASIM ombord gik helt som planlagt. ASIM fortsætter sin færd mod Den Internationale Rumstation (ISS) og ankommer om to dage.

Oprindelig artikel:

»Efterhånden som vi nærmer os opsendelsen, begynder jeg at bide negle.«

Det var reaktionen fra Torsten Neubert, da Videnskab.dk i en tidligere artikel om rumprojektet interviewede ham om den mission, han er videnskabelig leder for.

Han er desuden chefkonsulent hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor en kæmpe spændingsopbygning meget snart skal forløses.

I årtier har forskerholdet bag det største danskledede rumprojekt ASIM (The Atmosphere-Space Interactions Monitor) under det europæiske rumagentur, ESA, forberedt sig på netop denne dag.

Deres 314 kilo tunge hjertebarn skal den 2. april klokken 22:30 dansk tid opsendes fra Kennedy Space Center i Florida, hvis vejret er godt, og alt går som planlagt.

Skal monteres på rumstation

DTU-forskernes ASIM, der et firkantet rumobservatorium og måler 122 x 134 x 99 cm, skal sendes op ved hjælp af en Falcon 9-løfteraket fra Elon Musk’s rumfartsvirksomhed SpaceX.

Når observatoriet ankommer til sin destination, er planen, at det skal monteres udvendigt på Den Internationale Rumstation.

Her kan du se en animation af, hvordan ASIM skal monteres udvendigt på Den Internationale Rumstation. (Animation: Jan Rasmussen for DTU & Terma A/S)

Fra rumstationen skal observatoriet måle på nogle dårligt forståede lyn-fænomener i atmosfæren.

Vigtig brik i gammastråle-mysteriet

Et af ASIM-projektets primære formål er at bringe os tættere på at løse mysteriet om, hvordan voldsomme glimt af gammastråling opstår i vores atmosfære.

Gammastrålingen blev for første gang opdaget i vores egen atmosfære i 1994, og forskere har siden da forsøgt at forstå, hvorfor eller hvordan de ekstremt korte, men meget voldsomme lysglimt, jævnligt opstår på himlen over os.

Fænomenet har i mange år været overset i videnskaben, fordi lysglimtene varer så kort tid, men forhåbentlig kan ASIM i løbet af de kommende år gøre os klogere.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk