Der er meget at glæde sig til i 2018, hvis man interesserer sig for rummet.
Der er nye missioner til både Månen, Merkur og Mars på programmet.
Vi får endnu bedre muligheder for at finde exoplaneter.
Og en mission skal hente et stykke af en asteroide tilbage til Jorden, og en anden skal gøre os klogere på Solen og den solvind, der giver os nordlys.
Men også her fra Jorden bliver 2018 et flot rum-år med både måneformørkelse og masser af stjerneskud.
Stjerneskud i vente
Hvert år passerer Jorden gennem asteroiders baner, hvor der ligger asteroide-rester. Det er det, vi ser som meteorsværme, og 2018 er ikke nogen undtagelse.
Der er især tre store meteorsværme, det er værd at holde øje med:
- I starten af januar har vi Kvadrantiderne med op mod 110 stjerneskud i timen ved maksimum. Maksimum er dog tæt på fuldmåne, så betingelserne er ikke optimale.
- I august kan man opleve Perseiderne, hvor man også kan se op mod 110 stjerneskud i timen. Her er der dog meget bedre betingelser, da maksimum er tæt på nymåne, så vi vil ikke blive forstyrret af Månens lys.
- Geminiderne i december får selskab af en halvmåne, og her kan man se op mod 120 stjerneskud i timen.
Total måneformørkelse til sommer
Allerede 31. januar kan vi opleve en måneformørkelse. Den vil dog ikke være særlig spektakulær og i praksis være meget svær at observere.
Der er tale om det, som man kalder en penumbral måneformørkelse. Det sker, når Månen passerer ind gennem den svage del af Jordens skygge. Samtidig titter Månen kun lige op over horisonten.
Så er det meget bedre at vente til juli, hvor vi kan se en total måneformørkelse over Danmark:
27. juli vil Månen være rød, når den står op kl. 21.30, og der er maksimum for formørkelsen. Den røde farve kommer, når Månen befinder sig i Jordens mørke kerneskygge.
Du kan se flere detaljer om sommerens måneformørkelse her.
\ Læs mere
Helt tæt på Solen
I år bliver rumsonden Parker Solar Probe opsendt med det formål, at undersøge vores egen stjerne, Solen, nærmere.
Rumsonden skal blandt andet undersøge magnetfeltets dynamiske struktur og solvinden samt undersøge den energi, der strømmer fra koronaen (den yderste del af Solens atmosfære).
Den skal også kigge nærmere på de mekanismer, der accelerer og transporterer de energirige partikler, og så skal den udforske den støvede plasma omkring Solen og dens indflydelse på solvinden.
Merkur får besøg
I 2018 bliver Europas første mission til Merkur sendt afsted. Det er BepiColombo, som vil ankomme til Merkur i 2025.
Rumsonden skal udsættes for temperaturer på mere end 350 grader og indsamle data på en foreløbigt et år lang mission.
Missionen består af to forskellige rumsonder og er et samarbejde mellem den europæiske rumfartsorganisation, ESA, og det japanske rumfartsagentur, JAXA.
Tilbage til Månen
USA overvejer, at sende mennesker til Månen igen, og Europa har planer om en decideret ’Moon Village’, men inden vi kommer så langt, er der allerede her i 2018 planer om måne-missioner.
Indien har planer om to-tre forskellige måne-missioner: Den privatfinansierede TeamIndus – Moonshot, der også har japansk deltagelse, og Chandrayaan 2 fra det indiske rumfartsagentur.
Også Kina er klar med en lander og rover til Månen: Chang’e 4.
Roveren er ligesom sine forgængere opkaldt efter den kinesiske månegudinde. Chang’e 4 var planlagt til at blive sendt op i 2015, men opsendelsen er altså rykket til slutningen af 2018.
Det bliver spændende at se, hvor mange af de her missioner, der rent faktisk kommer afsted til Månen.
\ Læs mere
Dansk lynforsøg i rummet
Her i starten af det nye år skal det storstilede ASIM-projekt opsendes (Atmosphere-Space Interactions Monitor).
Allerede da Andreas Mogensen var opsendt til ISS, lavede han noget forarbejde til projektet, hvor han filmede en særlig type opadgående lyn kaldet sprites.
\ Læs mere
Nu skal ASIM-instrumentet installeres på undersiden af den Internationale Rumstation.
ASIM’s mission er at observere ekstremer i tordenvejr, vanddamp, skyer og aerosoler. Men også at observere, hvordan de spiller sammen i atmosfæren og indhente ny viden om klimaprocesser.
I sidste ende kan det bidrage til at forberede klimamodeller.
ASIM er udviklet til ESA af et internationalt hold, der blandt andet tæller DTU Space og den danske virksomhed Terma A/S.
Vi kigger ind i Mars
I 2018 bliver InSight endelig opsendt. Det er en Marslander, der skal undersøge, hvad der sker under Mars’ røde overflade.
Den var oprindelig planlagt til at blive opsendt i 2016, men den blev udskudt på grund af fejl på et instrument.
Men med en ny opsendelsesdag i maj krydser vi fingre for, at det hele lykkes denne gang.
\ Læs mere
InSight-missionen består blandt andet af en lander med et seismometer og et instrument, der kan måle varmeledningsevne.
Landeren skal undersøge Mars’ geologiske udvikling og give os en bedre forståelse af alle Solsystemets terrestriske (faste) planeter.
Mere viden om Jupiter
Rumsonden JUNO gik i kredsløb om Jupiter i 2016, men også i 2018 forventer vi, at få en masse spændende data tilbage om Solsystemets største planet og dens spændende måner.
Ifølge planen skal den minimum lave fire tætte forbi-flyvninger af den store planet i 2018.
Det er muligt, at missionen vil blive forlænget, og det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at foregå.
Vi henter et stykke af en asteroide
Til august ankommer rumsonden OSIRIS-REx (Origins, Spectral Interpretation, Resource Identification, Security, Regolith Explorer) til asteroiden Bennu.
Den skal indsamle prøver af asteroiden og tage dem med tilbage til Jorden. Der går endnu et par år, før OSIRIS-REx er tilbage, men til den tid kan prøverne gøre os klogere på dannelsen og udviklingen af Solsystemet.
Man vil især kunne lære mere om det tidlige solsystem, og så vil man lede efter organiske forbindelser, der måske kan gøre os klogere, på hvordan livet er opstået her på Jorden.
Bedre muligheder for at finde exoplaneter
I foråret 2018 skal Transiting Exoplanet Survey Satellite (TESS) sendes op.
Det er en mission, der skal undersøge de klareste stjerner tæt på os og lede efter exoplaneter.
Med TESS bliver det muligt at studere både masse, tæthed og kredsløb af exoplaneterne meget grundigere, end man hidtil har kunnet.
TESS vil kunne udpege stjerner og exoplaneter, der fortjener en mere grundig undersøgelse med f.eks. James Web-rumteleskopet (opsendes 2019) og store jordbaserede teleskoper.
TESS er ikke det eneste teleskop, der bliver opsendt med fokus på at finde exoplaneter.
Også ESA forventer at sende deres CHEOPS-teleskop op i 2018.
CHEOPS (CHaracterising ExOPlanets Satellite) skal især fokusere på at måle den præcise radius af exoplaneter, hvor jordbaserede teleskoper allerede har givet os massen.
